Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 47 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er vist en Oversigt over en Rk. Staters aarlige
Bevillinger til det civile Luftfartsvæsen 1921:

England	81000 Pund Sterling.
Australien	54000 — —
Frankrig	31,7 Mill. Francs.
Belgien	1,6 — —
Tyskland	21,0 — Mark.
Italien	4,5 — Lire.
Japan	50000 Yen.
Holland	200000 fl.
Rumænien	6,5 Mill. Lei.
Danmark	110000 Kr.

Lufttrafikkens bærende Faktorer er
Sikkerhed, Regelmæssighed og Rentabilitet. Driftens
Sikkerhed og Regelmæssighed afhænger af
Flyvemaskinernes og Motorernes
Driftssikkerhed, Flyvernes Dygtighed, Luftrutens
Organisation og — Vejrliget. Efterhaanden som det
forhenværende Krigsmiateriel udgaar af
Handelsluftflaaderne og nyt Materiel udelukkende
konstrueres med Lufttrafik for Øje, vil baade
Flyvemaskiner og Motorer forbedres
betydeligt. Saavel Trafikflyvemaskiner som
Trafikflyvere underkastes Statskontrol, der udsteder
Registrerings- og Luftdygtighedsbeviser for
Materiellet og Trafikflyvercertifikater for
Flyvere, der skal føre Luftfartøj i offentlig Trafik.
Luftruternes Organisation, der ofte som en
indirekte Subvention udføres af Staterne, tager
navnlig Sigte paa Anlæg af gode Luftfartshavne
og Nødlandingspladser langs Hovedluftruterne
samt Oprettelse af Vejrmeldingstjeneste til Brug
for Civilluftfarten. Vejrligets Indflydelse paa
L. er blevet ringere med Luftfartøjernes
voksende Hastighed. Storm og urolig Luft er ikke
længere Hindringer for regelmæssig Lufttrafik,
men Taage er endnu L.’s værste Fjende. Ganske
vist er man ved Hjælp af Gyroskopapparatet
naaet til med Sikkerhed at kunne holde
Luftfartøjet i Balance i Taage, men Orientering
og især Landing i Taage er endnu en farlig
Sag. Orienteringen er dog i Princippet løst ved
Hjælp af Radiotelegrafen, der opgiver
Flyveren Sted og Kurs samt Melding, om der er
Taage paa den Flyveplads, hvortil han agter
sig. Der arbejdes overalt paa Løsning af
Problemet: Landing i Taage, saaledes i Frankrig,
hvor man paa et Stykke af Ruten
Paris—London ved Hjælp af den Indvirkning, som et
Kabel, hvorigennem der sendes en stærk
Vekselstrøm, udøver paa et spc. Instrument om
Bord, vil forsøge at holde Flyvemaskinen i en
bestemt Retning i Forhold til Kablet. Flyvning
i Mørke kan ikke længere siges at være et uløst
Problem. Ved kunstig Oplysning af Lufthavne
og Nødlandingspladser og Anbringelse af
Luftfyr langs Ruterne er man naaet til at
gennemføre enkelte Forsøgsruter, f. Eks. i Amerika
med samme Sikkerhed som om Dagen.
Rentabiliteten er Lufttrafikkens Akilleshæl. Det kan
vistnok siges, at alle eksisterende Ruter drives

Fig. 19. Kort over Tysklands Luftruter (1921).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>