Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads - Luftskib - Luftskyts - Luftspalte - Luftspejling - Luftsten - Luftsvulst - Luftsyre - Luftsæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Tab. Ganske vist opstilles overmaade
tiltalende Beregninger, der viser, at Lufttrafik
kan betale sig, naar der flyves med fuld Last,
men netop her trykker Skoen: den Mistillid,
som der endnu bl. Folk er til Flyvning, og som
skyldes de ikke faa Ulykker, der naturligt har
fulgt med den rivende Udvikling af L. Det kan
dog antages, at denne Mistillid vil svinde bort
med L.’s voksende Sikkerhed og
Regelmæssighed, saaledes at man i Løbet af forholdsvis faa
Aar med samme Tryghed tager Plads i et
Luftfartøj som i et Jernbanetog, Dampskib ell.
Automobil; thi Verdens Teknikere vil ikke lægge
Hænderne i Skødet, før Luftfartøjet er udviklet
til et sikkert, regelmæssigt og rentabelt
Kommunikationsmiddel.
M. Kofoed-Jensen.
Luftskib, se Luftsejlads.
Luftskyts, d. s. s. Luftmaalsskyts.
Luftspalte, d. s. s. som Spalteaabning.
Luftspejling. Saa længe en Lysstraale
bevæger sig i et ensartet Stof, er dens Gang
retlinet. Dette vilde være Tilfældet i den
atmosfæriske Luft, hvis denne overalt havde samme
Tæthed; men da dette aldrig helt er Tilfældet,
vil Lysstraaler som Regel krummes lidt paa
deres Gang gennem Luften. Denne Krumning
er dog gerne saa svag, at man kun ved finere
astronomiske og geodætiske Maalinger lægger
Mærke til den, men under særegne Forhold kan
den blive stærk nok til at fremkalde
iøjnefaldende »optiske Bedrag«. Det mest kendte af
disse er den L., der kan ses over en jævn
Jordbund, særlig en tør Sandflade, som ophedes
stærkt af Solen. De Luftlag, der ligger den
ophedede Jordbund nærmest, kan i stille Vejr
være betydelig varmere end Luften i faa m’s
Højde over Jorden. Stryger et Lysbundt
næsten vandret gennem et saadant Luftlag, vil
dets underste Side passere varmere, altsaa
mindre tæt Luft end dets øverste Side, og da
Lysets Hastighed er desto mindre, jo større
Luftens Tæthed er, vil Bundtets Underside i en
vis Tid naa længere frem end Oversiden.
Herved vil Lysets Bølgeflader (der i det
vandrette Bundt er lodrette) komme til at hælde
tilbage, og da Straalens Forplantningsretning
i ethvert Punkt af Banen er vinkelret paa
Bølgefladens Stilling, vil Straalerne bøjes
svagt paa en saadan Maade, at deres Hulhed
vender opad. Staar der en høj Genstand, f. Eks.
et Træ, paa den ene Side af en Flade, over
hvilken Betingelserne for L. er til Stede, og
paa den anden Side et Menneske, der ser mod
Træet, saa kan der ad to Veje komme Straaler
fra Træets øverste Del til Tilskuerens Øje. Den
ene Vej er den sædvanlige, idet en Straale, der
følger den lige Vej fra Genstand til Øje, kan
gaa saa højt, at den ikke forstyrres af det
hede Luftlag forneden. Straaler af denne Art
lader Tilskueren se Genstanden paa sædvanlig
Maade. Den anden Vej vandres af Straaler, der
udgaar fra Genstanden og først peger ganske
svagt nedad, hvorved de kommer ind i det
varme Luftlag. Her bøjes de som før vist og
naar til Øjet, som om de kom fra en Genstand
under Horisonten, ganske som det er Tilfældet
med Straaler, der ved Tilbagekastning fra en
Vandflade viser os Genstandens Spejlbillede i
Vandet. Da den lyse Himmel bag Genstanden
ogsaa spejler sig, medens Straaler fra den
mørke Jordbund under det Lag, der giver L.,
ikke kommer til Øjet, fordi de ved Bøjningen
alle naar højere op, faar man Indtrykket af at
se en Sø for sig. Luftlagets Bevægelser kan
maaske endog fremkalde Forestillinger om
Bølger ell. om Billeder af Genstande, der slet ikke
eksisterer. Det meste af Fortællingerne om
Palmer, Huse, Kameler og alt andet Tilbehør til
en Oase, der ved L. viser sig for den udmattede
Ørkenrejsendes Blik, maa dog skrives paa
Fantasiens Regning, hvorimod selve den blanke
Vandflade, der viger tilbage for Vandreren og
aldrig naas, kan fremtræde med skuffende
Tydelighed. Over Havet kan lgn. L. forekomme,
naar Vandet er varmere end Luften. Man ser
da fjerne Kyster ligesom svævende lidt over
Vandet, idet en lys Stribe, der ses under den
mørke Kystlinie, er Spejlbillede af Himmelen
over Kysten. En anden Art L. forekommer,
naar Havfladen (ell. Jordbunden) er meget
koldere end Luften. Straaler, der stryger
tæt hen over Havet, vil da bøjes saaledes, at
deres hule Side vender nedad; herved kan de
bøje hen over Havfladens Krumning, der
betinges af Jordens Kugleform, og Kyster, som
til daglig ikke ses, fordi de ligger under
Horisonten, kan blive synlige, idet de tilsyneladende
løftes. Ogsaa denne Art L. kan blive saa stærk,
at der kan fremkomme et helt Spejlbillede af
fjerne Genstande; Billedet er som før omvendt,
men ligger nu over Genstanden, der muligvis
ogsaa selv kan ses, nemlig ved Hjælp af
Straaler, hvis hele Bane ligger i det nederste, kolde
Luftlag, og som derfor ikke er bøjede. L. gaar
ofte under Navnet Fata Morgana, der skal
stamme fra Syditalien. Om Indvirkningen paa
Lydfænomener af Tæthedsforskelle i Luften, se
akustisk Sky og Lyd.
K. S. K.
Luftsten, ubrændte Teglsten, der er tørrede
i Luften.
E. Su.
Luftsvulst, populært Navn for
Luftudtrædning i Vævene efter Læsion af
Aandedrætsorganerne ell. disses Sidehuler (Næsehule,
Trommehule o. l.). De videnskabelige
Betegnelser er Pneumatocele og især
traumatisk Emfysem.
(E. A. T.). V. Sch.
Luftsyre, se Kulsyre.
Luftsæk, Luftpose, kaldes den
sækformede Udkrængning af Slimhinden i den
eustachiske Øregang (se Øre) hos Hesteslægten og
de denne nærmest staaende Dyreformer
(Tapirerne, muligvis ogsaa Næsehornene). L.
ligger bag paa Svælget og naar helt op til
Hjerneskallens Grundflade. Dens Bet. for de
paagældende Dyr er foreløbig ikke nærmere kendt.
Hos Tamhesten bliver den undertiden Sæde for
en Betændelsestilstand med deraf flg.
Ansamling af Materie (Pus), som kan indtørres og
ved Sækkens idelige Bevægelser danne talrige,
afrundede, faste Legemer (Konkrementer). Den
saaledes udspilede L. kan let trykke Indgangen
til Luftrørshovedet sammen og derved
fremkalde Aandenød. Saadanne Tilfælde kræver
derfor kirurgisk Behandling, som gaar ud paa
at fjerne Indholdet i Luftposen gennem
Aabninger, anlagte udvendig fra.
(G. S.). F. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
