Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lully, Jean Baptiste - Lulonga - Lulua - Lumachello - Lumbago - Lumbalneuralgi - Lumbalpunktur - Lumbini - Lumbricidæ - Lumbye, Hans Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Kongens Sekretær. Hist. Bet. fik det, da han
1672 forskaffede sig det kgl. Operaprivilegium,
som 3 Aar tidligere var udstedt til den fr.
Operas Grundlæggere, Digteren Perrin og
Komponisten Cambert, men hvilket disse havde
vanrøgtet. L.’s Forhold her har tidligere været
strengt bedømt, medens man nu lader ham
vederfares mere Retfærdighed. Hans Overtagelse
af Privilegiet frelste nemlig hele Foretagendet
fra Forsumpning og fik den store Følge, at
den fr. Opera gennem ham vandt sin
grundlæggende Bet. For Operaen dengang betød L.
alt, han var Direktør, Komponist, Instruktør og
Kapelmester paa samme Tid. Han komponerede
15 egl. Operaer, dertil en stor Mængde
Lejlighedsstykker, Balletter, Divertissements etc. for
Hoffet samt enkelte Værker for Kirken
(Miserere, Tedeum o. a.). Bl. Operaerne mærkes
Alceste, Thesée, Bellérophon, Psyche, Phaëton,
Amadis, Roland, Armide et Renaud etc. I klog
Forstaaelse af det Folk, for hvilket han skrev,
lagde han Hovedvægten paa Dramaet, medens
Tonerne havde den Opgave at følge og støtte
Deklamationen uden at forlange stort for sig
selv. Altsaa fulgte han ganske samme æstetiske
Principper som de gl. Florentinere fra
Operaens tidligste Dage henad Aar 1600, Principper,
som jo imidlertid den ital. Opera senere var
kommet bort fra. L.’s sceniske Værker bærer
heller ikke Titlen »Opera«, men derimod
Tragédie mise en musique e. l. Betegnelser. At faa
Tekstdeklamationen musikalsk gengivet, fonetisk
og rytmisk korrekt, var for L. Hovedtingen.
Han naaede i denne Retning meget højt ved
Samarbejde med Digteren Philippe
Quinault, der forfattede Teksterne for ham i
nær Tilslutning til den klassiske fr. Tragedie.
Det er med Rette udtalt, at i L.’s Musik spejler
sig det fr. Sprogs Aand og Louis XIV’s hele
Majestæt. For Operaens hele Væren og Virken
dengang betyder den det store Fremskridt:
de store instrumentale Partier og de dermed
forbundne Vokalensembler i de talrige
Balletscener, hvilke heldigt danner Modvægten til
den Sangdeklamationens Ensformighed, som
prægede den ældste Operastil. Hans Værker,
Operaer, Balletter, Divertissements,
Lejlighedsstykker m. fl., beherskede den fr. Scene med
ubrudt Autoritet i omtr. 100 Aar, og i deres
typiske Stilejendommeligheder har de været
bestemmende for Udviklingen i Frankrig lige til
vore Dage. (Litt. Radet, L., homme
d’affaires, propriétair et musicien [1897]; Biogr. af
Romain Rolland [1907]; H. Prunières
[1910]; L. de la Laurencie [1911]).
A. H.
Lulonga, Biflod i v. Bred til Kongo.
Lulua, Biflod Ø. fra til Kongo’s Tilløb Kassai.
Den udspringer paa Sydgrænsen af
Kongo-Staten, løber hovedsagelig i nordlig Retning og
optager selv en Mængde mindre Bifloder.
Wissmann anlagde 1884 Luluaborg paa det St., hvor
Floden begynder at blive sejlbar, c. 960 km
lang.
C. A.
Lumachello [luma’kæl.o] (ital.:»Ildmarmor«
Muslingemarmor), en mørkebrun kompakt
Kalksten fra Bleiberg i Kärnten, indeslutter talrige
Muslingeskaller, der tilbagekaster Lyset med stærk
Glans og gulbrunt Farvespil.
(N. V. U.). O. B. B.
Lumbago, se Hold.
Lumbalneuralgi, Nervesmerter i
Lændeegnen.
Lumbalpunktur er en Operation ved
hvilken man med en fin Trokart mellem 2
Lændehvirvler gør et Indstik i Rygmarvskanalen.
Formaalet med dette Indgreb er oftest at
udtømme og opsamle noget af den i
Rygmarvskanalen værende Vædske, idet
Undersøgelserne af denne Vædske kan give meget vigtige
Oplysninger til Hjælp ved Diagnosen af forsk.
Sygdomme i Hjernen og Rygmarven og disses
Hinder. Man kan imidlertid ogsaa ved L.
indsprøjte Vædske i Rygmarvskanalen, og det drejer
sig da enten om Indsprøjtning af Midler i
helbredende Øjemed (ved Stivkrampe,
Hjerne-Rygmarvsbetændeiser) el. af Indsprøjtning af
bedøvende Midler, for derved at opnaa en
særlig Form for lokal Bedøvelse af
Underkroppen (Lumbalanæstesi).
V. Sch.
Lumbini, Navn paa en indisk Prinsesse og
paa en efter hende opkaldt hellig Lund
(Lumbin-vana), hvor Legenderne beretter, at Buddha
blev født (i Nærheden af Byen Kapilavastu
inden for Nepals Grænse). Navnet L. svarer til
Sanskritnavnet Rukmini, som endnu genkendes
i det nuv. Navn paa Lokaliteten Rukmin-dei
ell. Rumin-dei (ved Paderia). Efter Traditionen
skal Kong Asoka i sit 21. Regeringsaar (c. 238
f. Kr.) som omvendt Buddhist have foretaget
en Valfart til Buddha’s Fødested og til Minde
herom oprejst en Søjle med Indskrift. Ved
Udgravninger i 1896 blev virkelig en saadan Søjle
fundet ved Paderia med Indskriften hida
bhagavam jate (her blev den Ophøjede, ɔ: Buddha,
født). Jfr. Führer, Monograph on Buddha
Sakyamuni’s birthplace in the Nepalese Tarai
(1897); Bühler, Epigraphia lndica, V (1898);
Mukherji, Report on a tour of exploration
of the antiquities in the Tarai, Nepal, the
region of Kapilavastu, during febr. and march
1899 (1901); V. A. Smith, Indian Antiquary
1905; Windisch, »Buddhas Geburt und die
Lehre von der Seelenwanderung« (1908);
Pischel, »Die Inschrift von Paderiya«
(Berl.-Sitz.-Ber. 1903).
D. A.
Lumbricidæ, se Regnorme.
Lumbye, Hans Christian, dansk
Dansekomponist, f. i Kbhvn 2. Maj 1810, d. smst. 20.
Marts 1874. L. var opr. Militærmusiker,
Trompeter, først ved Dragonerne i Odense, senere
ved Hestgarden i Kbhvn. Allerede i sin tidligste
Ungdom havde han, uden egl. at have lært
noget videre, skrevet forsk. Danse og
Smaasange; da hørte han 1839 et udenlandsk
Orkester spille de ny ildfulde Danse af Lanner og
Strauss, og øjeblikkelig følte han, at han var
Manden for at omplante disse tyske
Dansekomponisters Virksomhed paa dansk Grund;
med et lille Orkester gav han Koncerter i Hotel
d’Angleterre, og da Tivoli saa aabnedes 1843,
blev L. ansat som Orkesterdirigent i
Koncertsalen. I henved 30 Aar beklædte han denne
Plads, og fra nu af var Navnet L. uadskillelig
knyttet til Institutionen Tivoli; det var for
denne, han skrev, og herfra, han udstrøede
største Delen af den Række Dansemelodier, der
skulde gøre ham afholdt og populær som faa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
