Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 66 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lumbye, Hans Christian - lumen - Lumholtz, Carl Sofus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kbhvn og bære hans og Tivolis Navn langt ud
over Landets Grænser. L.’s Danse har deres
ganske ejendommelige Særpræg, der gør, at
de ikke let forveksles med de andre store
Dansekomponisters
Aandsfostre. De har
deres Styrke i
den jævne,
iørefaldende
Melodi, en
ganske enkel
og ukunstlet
Harmonik —
nogen »lærd«
Musiker blev
L. overhovedet
aldrig —; de
søger ikke at
virke
bestikkende ved
pikante Rytmer
ell.
overraskende Vendinger,
men der er Fart og Flugt i dem, de har den for al
god Dansemusik væsentlige Egenskab at
»komme Folk til« at danse og sætte dem i godt
Humør. Selvfølgelig er der mellem de over 400
Kompositioner, som L. har rystet ud af Ærmet,
løbet meget undervægtigt med i Pennen, men
de bedste af hans Danse, først og fremmest
den elektriserende Champagnegalop, kan i
deres naive Umiddelbarhed, deres danske
Jævnhed og Hyggelighed staa Maal med,
hvad Udlandet har præsteret i den Art.
Som der er Ild og Fart i hans Galopper —
tænk paa »Bouquet Royal«,
»Nordisk-Fostbrødre-Galop« — saaledes er der Ynde og
Elskværdighed i hans Valse — »Amélie-Vals«,
»Kroll’s Ballklänge« — Liv og Lune i hans
Polkaer, Takt og Trit i hans forsk.
Honnørmarcher. Ogsaa Teatret lagde Beslag paa hans
letløbende Pen, særlig hvor det gjaldt at faa en
virkningsfuld Finalegalop til enkelte af
Bournonville’ Balletter (»Napoli«, »Fjernt fra
Danmark« o. fl.); han har skrevet Musik til nogle
mindre Syngestykker (»Berthas Klaver«, »Den
sidste Nat«), foruden en Del Smaasange. Af
hans Fantasier og Divertissementer for
Orkester vil man endnu kunne træffe
»Drømmebilleder« paa Orkesterprogrammer Verden over.
To Sønner af L. har, uden at være i
Besiddelse af Faderens Genialitet, taget Arven op
efter ham. Carl L. f. i Kbhvn 9. Juli 1841, d.
smst. 10. Aug. 1911, var i mange Aar Violinist
i Faderens Orkester og senere Orkesterdirigent
paa forsk. Forlystelsessteder, bl. a. ved
Harmoniorkestret i Tivoli. Han har skrevet henved
halvandet Hundrede Danse. Georg L., f. i
Kbhvn 26. Aug. 1843, d. 30. Oktbr 1922, søgte
1867—68 videre Uddannelse ved Konservatoriet
i Paris og har ligesom Broderen været
Orkesterleder ved forsk. Etablissementer, bl. a.
1870—80 i Blanch’s Kafé i Sthlm, 1891—97 i Tivolis
Koncertsal. Foruden en talrig Række Danse har
han skrevet en Del Smaasange og Musik til
Operetten »Heksefløjten«, nogle Vaudeviller m.
m. (Litt.: G. Skjerne, »H. C. Lumbye og
hans Samtid« [Kbhvn 1912]).
S. L.

H. C. Lumbye.

lumen (lat.), Lys, l. mundi, Verdens Lys,
Frelseren.

Lumholtz, Carl Sofus, norsk
Opdagelsesrejsende og Naturforsker, f. i Faaberg
Præstegæld i Gudbrandsdalen 23. Apr. 1851, d. paa
Saranac Lake Sanatorium ved New York 5.
Maj 1922, blev Student 1869, cand. theol. 1876.
Efter en Tids Huslærervirksomhed nordenfjelds
tiltraadte han i Maj 1880 en Rejse til
Australien, hvor han skulde foretage Indsamlinger og
indlede Bytteforbindelser for Univ. Samlinger.
Han opholdt sig den længste Tid i Queensland,
fornemmelig blandt de vilde indfødte ved
Herbert River, og vendte i Maj 1884 hjem med
Samlinger, der var af største Bet. for
Videnskaben. Efter at have holdt Foredrag om sine
Rejser i de fleste norske Byer, Sthlm og Kbhvn,
udgav han 1887 »Blandt Menneskeædere«, der
senere udkom paa Tysk, Fransk og Engelsk.
1888 rejste han til Nordamerika, hvor han i
flere Byer holdt Foredrag om sine Rejser, og
deltog det flg. Aar med sine australske
Samlinger i Pariserudstillingen. Efteraaret 1889
drog han igen til Amerika, hvor han planlagde
en Ekspedition til det nordlige Meksiko for at
finde og studere de saakaldte Huleboere.
Ekspeditionen, der kom i Stand ved Indbydelse af
det geogr. Selskab i New York og ved privat
Subskription, udgik Efteraaret 1890 fra en By
i Arizona-Distriktet. Ledsaget af den sv.
Naturforsker Hartmann gennemkrydsede han det
nordlige Meksiko, og i Juni 1892 lykkedes det
ham at finde og sætte sig i Forbindelse med
Tarahumare-Indianerne i Sierra Madre, der er
direkte Efterkommere af Aztekerne. Fra denne
Rejse hjembragte han en Mængde ny
Oplysninger og bl. a. et Billedstof paa 1700
Fotografier. Om Ekspeditionens Resultater holdt han
den flg. Tid Foredrag i den internationale
antropologiske Kongres i Chicago under
Verdensudstillingen og i de større Byer. Næste Foraar
tog han med Understøttelse af The American
Museum of Natural History ud paa en ny
Opdagelsesfærd, der gjaldt de S. f.
Tarahumare-Stammerne boende Azteker,
Huichol-Indianerne. Denne Rejse varede til 1897. Paa en tredie
Færd, som han foretog 1898, ledsaget af den
ung. Læge Dr. Hrdlička, supplerede han de
tidligere indsamlede Oplysninger, som han senere
bearbejdede i New York. Som foreløbig
Publikation udkom 1900 paa Bekostning af The
American Museum of Natural History det rigt
illustrerede Værk Symbolism of the Huichol
Indians. Han udgav senere Resultaterne af sit
Ophold mellem Indianerstammerne i det
nordvestlige Meksiko i det store Værk »Blandt
Meksikos Indianere« (1902—03), hvis eng.
Udgave (1902) og senere en ved den meksikanske
Regering besørget sp. Udg. fastslog Forf.’s
internationale Ry. Et etnografisk værdifuldt Suppl.
hertil er hans Monografi »Huichol-Indianernes
ornamentik« i »Kria Vidensk. Selsk. Skr 1906,
I. mat.-naturv. Kl.«. Senere foretog L. fra New
York fl. nye Rejser til de af ham tidligere
udforskede eller hidtil ukendte Egne af Meksiko,
saaledes 1909—10 en længere Ekspedition
navnlig for at studere Papago-Indianerne i Arizona
og Nordmeksiko. 1912 udkom i New York New
trails in Mexico. Under et Besøg i Hjemlandet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>