Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunding, Niels Christian - Lundquist, Karl Fredrik - Lund's Domkirke - Lundström, Axel Nicolaus - Lundström, Ernst Andreas Johannes - Lundström, Ulrika, Henrietta Mathilda - Lunds Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helstøbt Personlighed, der med Strenghed
gennemførte, hvad han ansaa for Ret og Pligt, saa at
han var mere frygtet end elsket af sine
underordnede; men netop disse Egenskaber udkræves
af en Fæstningskommandant, og derfor vandt
han sig et anset Navn baade 1849 og 1864. Et
Mindesmærke for L. paa Danmark’s Bastion i
Fredericia afsløredes 6. Juli 1899.
P. Nw.
Lundquist [’lundkvist], Karl Fredrik,
sv. Operasanger, f. i Veinge i Halland 24. Jan.
1841, d. i Sthlm Maj 1920, blev 1860 Student i
Upsala, tog Kameraleksamen og var allerede
et godt Stykke inde paa Embedsvejen, da han,
paa Opfordring af Aug. Söderman og efter nogen
Uddannelse hos Arlberg, gik til Scenen og efter
at have udført nogle mindre Roller debuterede
1869 som Josef i Méhul’s Opera. Hans store,
sympatetiske og klangfulde Stemme med det
inderlige Foredrag gjorde ham hurtig til en af
de mest populære Kræfter, som Sthlm-Operaen
har haft. Stemmens Omfang tillod ham at
udføre egl. Tenorpartier, som Rienzi og Masaniello
ved Siden af de udprægede Barytonpartier som
Wilhelm Tell, den flyvende Hollænder,
Telramund, Wolfram og Kongen i »Konge for en
Dag«, i hvilken sidste hans medfødte lune
Humor og Godmodighed kom ham til gode,
medens hans sceniske Evner ellers hemmedes
væsentlig ved hans ualm. svære Legemsbygning.
Ogsaa uden for Scenen var L. meget populær,
ikke mindst naar han i Kredsen af
Upsala-Studentersangerne foredrog »Du, gamla, du fria,
du fjellhöga Nord«. Gentagne Gange har han
gæstet Kbhvn, bl. a. ved Sthlm-Operaens Besøg
1883 og 1886. 1904 tog L. sin Afsked fra
Operaen, hvorefter han foretog en stor Sangturnée
gennem hele Sverige. Sine Erindringer har han
samlet i to Bd »Minnen och anteckningar«
(Sthlm 1908—09).
S. L.
Lund’s Domkirke [’lunds-], se
Domkirke S. 301 og 304.
Lundström [’lundström], Axel
Nicolaus, sv. Botaniker, f. 23. Marts 1847 i Piteå,
d. 30. Decbr 1905. Siden 1875 var L. Docent i
Botanik ved Upsala Univ.; s. A. tog han
Doktorgraden. 1887—92 var han Konservator ved
Botanisk Museum i Upsala, blev 1892 Lektor i
Botanik m. m. ved Ultuna Landbrugsinstitut
og 1897 Prof. i Plantebiologi ved Upsala Univ.
L. har gjort mange bot. Rejser i Skandinavien
og arktiske Egne. 1875 besøgte han paa den
sv. arktiske Ekspedition Novaja Semlja og
Jenissejs Munding og drog paa Tilbagevejen
gennem Sibirien, Rusland og Finland. 1879
studerede L. ved tyske Universiteter, 1893 besøgte
han Landbrugsinstitutter i Tyskland, Frankrig
og Belgien. Bl. L.’s talrige Publikationer kan
nævnes hans Afhandlinger om (særlig arktiske)
Pilearter og især hans interessante
»Pflanzenbiologische Studien«. Den første af disse: »Die
Anpassungen der Pflanzen an Regen und Thau«
udkom 1884 og fremkaldte en skarp Kritik fra
N. Wille (1886); den anden »Die Anpassungen
der Pflanzen an Thiere« publiceredes 1887. Paa
praktisk-botaniske Omraader har L. virket
saavel i landøkonomisk som i forstlig Retning.
A. M.
Lundström [’lundström], Ernst Andreas
Johannes, sv. Maler, f. i Sthlm 14. Septbr
1853. Hans Landskaber og Mariner —
»Sommeraften« m. m. — viser Paavirkning fra fr.
Kunst. Desuden har han ogsaa udført
kunstindustrielle Arbejder.
A. Hk.
Lundström [’lundström], Ulrika,
Henrietta Mathilda, f. Tengbora, sv.
Forfatterinde, f. 1846, d. 1908. Hun optraadte som
Forfatterinde under Mærket Mattis mest i
Blade og Tidsskrifter; udgav 1867 Novelle- og
Digtsamlingen »Dagsländor«, men selv i de
seneste Aar udgaves ny Oplag af Fortællingerne
»Skal och kärna« og »För hundra år sedan«,
skønt de virker helt ubetydelige.
O. Th.
Lunds Universitet. Straks efter Erobringen
af Skaane begyndte den sv. Regering at tænke
paa Oprettelsen af et Skaansk Univ., hvorved
man vilde kunne vænne den skaanske Ungdom
af med at søge sin Uddannelse ved det danske
Univ. i Kbhvn. 19. Decbr 1666 grundlagde Karl
XI’s Formynderregering det karolinske Univ. i
Lund; det fik Konstitutioner omtr. lgn. Upsala
Univ.’s. Den højtidelige Indvielse fandt Sted 28.
Jan. 1668. De første Professorer var dels sv.,
dels tyske, dels danske; bl. dem er særlig at
bemærke Samuel Pufendorf. L. U.’s Virksomhed
afbrødes ved den Skaanske Krig 1676, og det
genoprettedes først 1682; Biskop Hahn og
Kansler Lindenschöld havde væsentligst Æren af
at det atter kom i Gang. Det befandt sig dog i
vanskelige økonomiske Forhold, da Karl XI’s
Reduktion havde berøvet det største Delen af
dets fra Domkapitelet overtagne Jordegods. L.
U. havde efter sin Genoprettelse en udelukkende
sv. Karakter, og dets Virksomhed i
Forsvenskningsarbejdets Tjeneste var af stor Bet. Sin
første store Blomstringsperiode fik L. U. i
Aartierne nærmest efter 1720, da bl. dets Lærere
fandtes Filosoffen Rydelius. Juristen
Ehrenstråle, Naturforskeren Stobæus m. fl. Efter 1750
fandt en Nedgang Sted, om end der dog
fandtes en glimrende Stjerne: Historieskriveren
Sven Lagerbring. Antallet af Studenter var paa
den Tid næppe mere end 200. 1790—1825 kan
siges at være L. U.’s egl. Storhedstid betegnet
ved Navnene Lundblad, Norberg (Filologi),
Fremling (Filosofi), Holmbergsson (Jura),
Retzius, Tegnèr, C. A. Agardh. Til en senere Tid
hører Navnene Reuterdahl, Thomander,
Schlyter, Sven Nilsson og J. G. Agardh. — L. U.
disponerede fra Begyndelsen kun over en
Bygning, Domkirkebiblioteket, og fik 1682 desuden
den gl. Bispegaard, nu rummende
Seminarbiblioteker, geografisk Institution,
Forelæsningssale m. m. Den nuv. Universitetsbygning er
tagen i Brug 1882. Den rummer foruden Aula,
Undervisnings-, Administrations- og
Sessionslokaler ogsaa Kunstmus. Universitetsbiblioteket,
der indeholder over 300000 Bd foruden 1600 m
Brochurer og over 7000 Bd Haandskrifter, er
siden 1907 forlagt til en Nybygning paa
Helgonabacken. Flg. videnskabelige Institutioner har
egne Bygninger: Anatomisk Institut,
Astronomisk Institut med Observatorium, Botanisk
Institut med Museum og en større bot. Have,
anlagt 1862—65, Fysiologisk Institut, Fysisk
Institut, Geologisk-mineralogisk Institut, Historisk
Museum, Kemisk Institut med særlig
medicinsk-kem. Afdeling, Patologisk Institut og Zoologisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
