Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunds Universitet - Lundtoft - Lundy - Lunel (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Institut. De kliniske Institutioner er forenede
med Malmøhus Läns Lasarett i Lund. Under
L. U. henhører ogsaa den til Alnarp forlagte
Institution for Arvelighedsforskning. I en særlig
Bygning huses bl. a. Gymnastisk Institut samt
Sang- og Musiksal. Fra 1862 udgiver L. U.
Aarsskriftet Acta Universitatis Lundensis.
L. U. har f. T. (Foraarsemesteret 1923) i det
teologiske Fakultet 7 Professorposter og 8
Docenter; i det jur. Fakultet 7 Professorembeder,
3 Docenter; i det medicinske Fakultet 13
Professorembeder og 8 Docenter; i det filosofiske
Fakultets humanistiske Sektion 21
Professorembeder, 3 udenlandske Lektorer (i det eng.,
fr. og tyske Sprog) og 23 Docenter; i det
filosofiske Fakultets matematisk-naturvidenskabelige
Sektion 12 Professorembeder, 1 Laborant, 1
Observator og 21 Docenter; desuden findes 1
Gymnastiklærer og 1 Kapelmester. Studenterne
er inddelte i 12 Nationer. Efteraarssemesteret
1922 var Antallet 1546, deraf 180 kvindelige
Studenter. Fordelt paa »Nationer« fandtes:
Östgöta 44, Västgöta 47, Smålands 172, Lunds 257,
Malmö 250, Helsingborg-Landskronas 223,
Ystads 70, Kristianstads 100, Bleking 61,
Göteborgs 202, Kalmar 44, Värmlands 76. Til det
teologiske Fakultet hørte 144, til det jur. 364,
til det medicinske 395, til det filosofiske 643;
de kvindelige Studenter fordelte sig paa
Fakulteterne med resp. 3, 9, 40, 128. Samtlige
Nationer og alle Studenter tilhører Akademiska
Föreningen, hvis Bygning rummer Festsal med
Teater, Forsamlings-, Læse-, Sang- og
Restaurationslokaler. Denne Forenings
Repræsentantskab vælges af Nationerne; til Formand plejer
at vælges en Prof. (Litt.: Weibull og
Tegnér, »Lunds universitets historia« [1868];
Tegnér, »Lunds universitet 1872—1897«
[1897]).
(A. S.). G. C.
Lundtoft, Herred i Sønderjylland
(Aabenraa Amt), Landsdelens folkerigeste og af Areal
næststørste, strækker sig mod S. til
Rigsgrænsen, som paa en kort Strækning dannes af
Krusaa, og omgives i øvrigt mod V. af Tønder
Amt (Slogs H.), mod NV. af Rise Herred, mod
N. af Aabenraa Fjord, mod Ø. af Als Fjord,
Sønderborg Amt (Nybøl H.) og Nybøl Nor og
mod SØ. af Flensborg Fjord. Dets største
Længdeudstrækning (SV.—NØ.) er c. 33 km og
største Bredde c. 19. Herredets hele Areal er
405,0 km2, og 1921 fandtes der 3285 Gaarde og
Huse med 15887 Indb. (1910: 15663, 1860: 14232),
altsaa c. 39 pr. km2.
Naturforholdene er meget forsk. i dette
udstrakte Herred, som omfatter Dele saavel af
Østkysten som af Midtlandet. Den østlige Del
er gennemgaaende ret højtliggende og bakket,
særlig et Bælte i S.—N. mellem Vestenden af
Fjordene, højeste Punkt, tæt N. f. Felsted (75
m), og i øvrigt mange St. omkr. 70 m, medens
Landet V. herfor er betydelig lavere og fladt.
Større Vandløb findes ikke, men mange mindre,
deriblandt Krusaa, falder ud i Aabenraa og
Flensborg Fjord, ligesom Grænsen mod
Sønderborg Amt dannes af de to: Bovrup Bæk (til Als
Fjord) og Fiskebæk (til Nybøl Nor), og fl. af de
Vandløb, som danner Vidaa, har deres Kilder
dybt inde i Herredet. Her ligger ogsaa den
betydelige Hostrup Sø (største Udstr. 2,6 km) og
lidt sydligere den mindre Søgaard Sø. Hvad
angaar Jordbunden, da strækker den rigtige
Østkystegn med lermuldede, udmærket frugtbare
Jorder og de saa karakteristiske levende Hegn
sig langs Sydsiden af Aabenraa Fjord, derfra i
et bredere Bælte langs Østgrænsen til
Graastenegnen og endelig, dog som et forholdsvis smalt
Bælte, langs Nordsiden af Flensborg Fjord. I
Herredets vestlige Del er Jorderne derimod for
det meste sandmuldede ell. sandede, isprængt
med Hede og navnlig med Kær og Mose. I
Midten er disse to Naturer stærkt blandede og ofte
med meget bratte Overgange. Gl. Skove med
betydelig Udstrækning findes S. f. Aabenraa, ved
Graasten og i Midten ved Søgaard samt fl. St.
langs Flensborg Fjord; mod V. og S. er der
en Del nyere Plantager, deriblandt de store
Frøslev, Bommerlund og Kelstrup Plantager. Af
hele Arealet var 1919 31937 ha Ager, Eng og
Have, 1432 ha Tørvemose, 4139 ha Skov og
Plantage, 1275 ha Hede og Lyngbakker og 515
ha Vandareal. Kreaturholdet var 1920: 3836
Heste, 22883 Hornkvæg, 1998 Faar og 12571
Svin.
Herredet omfatter 11 Sogne under Aabenraa
Provsti; i verdslig Henseende hører de 6
nordlige Sogne til 92. Retskreds og 68. Politikreds
(Aabenraa Købstad, S. Rangstrup og Rise
Herred, en Del af L. Herred samt Varnæs Birk),
medens de 5 sydlige hører til 95. Retskreds (L.
Herred og en Del af Vis Herred), der sammen
med 93. Retskreds udgør 70. Politikreds
(Dommer og Politimester i Sønderborg).
Gennem Herredet gaar Statsbanerne
Fredericia—Paddeborg, Sønderborg—Tinglev og
Torsbøl—Paddeborg, og mod N. snor sig i store
Bugtninger den private, smalsporede
Aabenraa—Graasten Bane.
L. Herred har i gl Tid haft Navn efter
Sognebyen Kliplev (i Valdemar II’s Jordebog:
Clyppeløfherret); men allerede fra 1344 benævnes
det efter Landsbyen L. I Herredets nordøstlige
Del har været udskilt et Varnæs Birk, hvilken
Betegnelse endnu forekommer i Retskredsens
Navn. Herredets sydligste og største Sogn, Bov
hører opr. til Vis Herred (Flensborg Amt) og
er først ved Genforeningen 1920 lagt til L.
Herred. Midt i Herredet ligger Hovedgaarden
Søgaard, der en Gang var Hovedsædet i et
mægtigt Godskompleks, Sønderjyllands største,
hvis Besiddere tilhørte Slægterne Limbæk og
Ahlefeldt, den sidste gennem fl. Aarh.
M. S.
Lundy [’landi], lille Ø i Mundingen af
Bristol-Kanalen, Devonshire, er 5 km lang fra N.
til S. og bestaar af Granit undtagen Sydpynten,
der er Skifer. L. har stejle Klippekyster og er
kun tilgængelig ved gunstige Vindforhold. Den
beboes af et Hundrede Mennesker, har Ruiner
af en Borg, Morisco-Castle, et stort Fyrtaarn
samt en Vrimmel af Kaniner.
N. H. J.
Lunel [ly’næl], By i Sydfrankrig, Dept
Hérault, ligger 24 km NØ. f. Montpellier ved
Jernbanelinien Arles—Cette og ved L.-Kanalen (11
km), der forbinder L. med Rhône, Middelhavet
og Canal du Midi. (1921) 7000 Indb. Den har
Fabrikation af Likører og Klæde og drev før
Vinlusens Ødelæggelser stor Handel med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
