Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 90 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungefisk - Lungefornemmelse - Lungeftisis - Lungegaarden - Lungegangræn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom Frøæg, lægges enkeltvis mellem
Vandplanter. De spæde Unger ligner Benfiskenes,
er ikke udstyrede med ydre Gæller ell. med
noget Redskab til Fasthæftning. Protopterus i
Mellemafrikas Floder bliver over 1 m lang.
Mange Steder optræder den i Mængde, fanges
af Negrene med Kastespyd ell. paa Krog og
afgiver et vigtigt Næringsmiddel. Selv lever den
af Vandinsekter, Krebsdyr, Frøer og Fisk. Naar
Vandene, hvori den opholder sig, tørrer ind,
graver den en lodret Hule i Dyndet, ruller sig
sammen paa Bunden og danner en Kapsel
»Kokon« af størknet Slim om sig; Kapslen har
oventil kun en snæver Aabning, med indadtil
ombøjede Rande, som fører ind i Fiskens
Mund, saa at Luften har fri Adgang. Maaneder
igennem ligger Dyret i Dvale, med Gællerne
satte ud af Funktion og aandende alene ved
Lungen; naar Regnen atter fylder den tomme
Flodseng vaagner det til nyt Liv. Indkapslede
Protopterus taaler at forsendes, og levende
Eksemplarer ses derfor af og til i Europas
større Akvarieanlæg. Den bygger »Rede«, ɔ: et
Hul i Jorden nær en Sump, 1 Fod dybt, fyldt
med Vand og omgivet af højt Græs; deri
lægges Æggene, og Hannen bevogter baade dem
og de spæde Unger; disse har ydre Gæller (4
paa hver Side) ovf. Gællebuerne, og paa
Undersiden af Hovedet et Klæbeapparat, hvorved
de kan fæste sig til Plantestængler.
Lepidosiren har en mere langstrakt, næsten aaleagtig,
Form end de andre L.; den bliver over 1 m
lang. Dens Hjem er Sydamerika, nemlig de
Sumpstrækninger, hvorfra Amazon-Floden faar
sine Tilløb. Dens kæreste Føde er en Art
Sumpsnegl (Ampullaria). I Tørtiden graver den sig
ligesom Protopterus ned i Dyndet og ruller sig
sammen i Bunden af sin lille Hule, som den
udforer med et Lag hærdet Slim; kun en lille
Aabning fører op til Overfladen for Luftskiftets
Skyld. Ogsaa uden for Tørtiden drager
Lepidosiren Brug af sin Lunge; selv om den lever
i Vandet, kommer den med nogle Minutters
Mellemrum op til Overfladen for at aande
atmosfærisk Luft. Legen indtræffer samtidig med
Regntidens Indtræden. Hannerne har paa
Bugfinnerne smaa Papiller, der i
Forplantningstiden vokser ud til lange, røde Traade og
hænger ned ligesom Kvaster; efter Brunsttiden
svinder Traadene atter ind, men deres Bet. er i
øvrigt ukendt. Æggene aflægges i
Fordybninger, som Fiskene graver i den tørvelignende
Bund, og Hannerne bliver ved dem og vaager
over dem. De spæde Unger ligner
Salamanderlarver, har 4 store, ydre Gæller paa hver Side
af Halsen og under Hovedet en Grube, der
afsondrer et Klæbestof. 6 Uger efter
Udklækningen, naar Larven har naaet en Længde af 4—5
cm, begynder Forvandlingen; de ydre Gæller
svinder hen og reduceres til bitte smaa
Vedhæng, Klæbeorganet forsvinder, og
Lepidosiren-Formen antages; samtidig har Lungen
udviklet sig, og den lille Fisk kommer af og til op i
Overfladen for at udstøde og optage Luft. —
Fossile Levninger af L. er kendt i Europa,
Nordamerika og Indien, hvor L.
ikke lever nutildags. Medtages
de fossile Former, kan Dipnoi
inddeles i 4 Familier:
Otenodontidæ ell. Ktenodipteriner
(Ctenodipterini), med Slægterne
Dipterus og Ctenodus, og
Uronenidæ er udelukkende
palæozoiske; Ceratodontidæ er
mesozoiske samt nulevende (Ceratodus);
Lepidosirenidæ kendes kun af de to nulevende Slægter
Protopterus og Lepidosiren. (Af den nyere
Litt. om L. kan anføres: Parker, On the
anatomy and physiology of Protopterus
annectens [Transactions Roy. Irish Academy, 30.
Bd, 1892]; Semon, »Verbreitung,
Lebensverhältnisse und Fortpflanzung des Ceratodus
Forsteri« [»Zool. Forschungsreisen in
Australien und dem malayischen Archipel«, 1. Hæfte,
1893]; Kerr, The external features in the
development of Lepidosiren paradoxa [Philos.
Transact. Roy. Soc., London, Ser. B, 192. Bd,
1900]; The work of John Samuel Budgett, ed.
by. J. G. Kerr [London 1907]).
Ad. J.

Fig. 3. Larve af Lungefisk (Lepidosiren), med ydre Gæller.

Lungefornemmelse er den ejendommelige
Fornemmelse ell. Ømhed, som man fremkalder
ved fast Tryk ind mod de Steder, hvor der
ligger Lungevæv under Brystvæggen. Paa andre
Steder, hvor f. Eks. Hjerte ell. Lever ligger
under Brystvæggen, findes denne særlige
Fornemmelse ikke. Ved Lidelser i Lunge ell.
Lungehinde kan L. svinde. Denne Fornemmelse har
sandsynligvis sin Oprindelse i Lungehinden.
(Litt.: H. I. Bing, »Ugeskr. f. Læger« [1922]).
H. I. B.

Lungeftisis, se Lungetuberkulose.

Lungegaarden, se Nonnesæter.

Lungegangræn ell. Lungekoldbrand
(Gangræna pulmonum) er en Affektion af
Lungen, hvorved en Del af denne dør bort. Dette
kan undertiden ske i stor Udstrækning.
Lungevævet antager da en rødligbrun ell. graalig Farve,
bliver mørt og lugter meget ilde. Afsondringen fra
det syge Parti spyttes op, og dette Opspyt er
ligeledes stærkt stinkende ligesom
Udaandingsluften, saa at Luften i Sygeværelset kan
fuldstændig forpestes. Ofte er Opspyttet blandet med
Blod, og undertiden kan der finde større
Blødninger Sted. I Omfanget af det gangrænerede
Parti er Vævet i Reglen ogsaa forandret, og
ligger Partiet tæt ud mod Lungehinden, kan
Sygdomsprocessen bryde gennem denne til
Lungesækken og da foraarsage en Pleuritis ell.
undertiden en Pneumothorax. Ogsaa til fjernere
Organer kan Affektionen forplantes ved
saakaldt Metastase; saaledes kan en Hjerneabsces
blive Følgen. L. giver i Reglen stærk Feber og
paavirker hele Ernæringen betydelig, er en
alvorlig Sygdom, der hyppig medfører Døden.
Aarsagen til L. er Indvandring i Lungen af
Forraadnelsesbakterier. Saadanne kan bringes ind
i Lungen med fremmede Legemer, især med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>