Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungegangræn - Lungehernie - Lungehinde - Lungehindebetændelse - Lungehyperæmi - Lungehypostase - Lungeinfarkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fødemidler, naar saadanne enten ved
Synkningen kommer i »den forkerte Hals«, hvilket let
sker hos Patienter, der allerede lider af en
alvorlig Sygdom (f. Eks. Tyfus, Hjernesygdom),
ell. f. Eks. en Sygdom i Spiserøret bryder
igennem til Lungen ell. en Udbredelse af en
nærliggende Kræftsvulst. I mange Tilfælde er L.
ogsaa Følgen af en Bronkitis ell. en
Lungebetændelse. I nogle Tilfælde kommer der
Helbredelse ved at det afdøde Væv udstødes. I andre
Tilfælde er kirurgisk Indgreb nødvendigt. Se
Lungeabsces.
(A. F.) H. I. B.
Lungehernie, d. s. s. Lungebrok.
Lungehinde, se Lunger.
Lungehindebetændelse,
Brysthindebetændelse, Pleuritis ell.
Brystbetændelse, en Betændelse af Pleura, er
en temmelig alm. Sygdom. Den er enten en
selvstændig, primær Lidelse, ell. den slutter sig
til ell. skyldes en Forplantning af en
Betændelse i nærliggende Organer, hyppigst Lungen,
hvorfor den ogsaa konstant ledsager den akutte
Lungebetændelse. En virkelig primær Pleurit er
sjælden. Men der kan utvivlsomt findes en
saakaldt reumatisk, som antages at opstaa ved
Forkølelse ell. ved Kuldevirkning ell.
sekundært efter en Halsbetændelse paa samme
Maade som Ledtilfælde ved Gigtfeber. I Alm. vil
man dog finde, at der i Lungen forud har
været et sygt Parti, oftest en skjult (latent)
Tuberkulose, hvorfra L. i Virkeligheden har taget
sit Udgangspunkt. Ligesom L. altid ledsager
Lungebetændelse, findes den næsten altid ved
Lungesvindsoten. Men Udgangspunktet er ofte
en uhetydelig Lidelse, og L. optræder da som
en selvstændig Sygdom. Følgen af Betændelsen
af Lungehinden er i de letteste Tilfælde kun
Dannelse af et tyndt Lag Fibrin paa dens
Flade, der bliver ru og derfor under
Aandedrætsbevægelserne ved Gnidningen frembringer
ejendommelige Lyde, Gnidningslyd. Disse kan
høres, naar man lægger Øret til Patientens Bryst,
ell. endog, naar de er særlig stærke, kan de
føles med Haanden. Resultatet bliver i Reglen
en Sammenvoksning af Lungesækkens to Blade,
hvilket dog som Regel ikke medfører større
Ulempe. I andre Tilfælde frembringer
Betændelsen en rigelig Udsvedning af Vædske
(Ekssudat), som samler sig i Lymfesækken (Vand i
Lungen) og kan blive ret betydelig, hvorved da
foraarsages Forskydning af de nærmest
liggende Organer, Hjertet, Leveren og Milten, men
først og fremmest følger en Sammentrykning
af den tilsvarende Lunge. Dennes Funktion kan
herved helt ophæves. Ved langvarige store L.
kan Lungen miste Evnen til atter at udfoldes.
Ansamlingen kan udtømmes ved gennem et
Indstik i Brystvæggen at indføre en lille Kanyle
(Tapning, Thoracocentese), men den kan ogsaa
opsuges lidt efter lidt. Varer det længe, kan
Følgerne af Lungens Sammentrykning og
Indskrumpning, samt Sammenvoksning af
Pleuralbladene blive den, at paagældende Side af
Brystet synker noget ind. Hyppigst er Vædsken
tyndflydende og klar som Vand, men under
særlige Forhold kan den være blodig ell. bestaa
af Materie, være purulent (Empyem),
Betændelsen er da hæftigere, og Sygdommen hæves da
i Reglen kun ved Operation. Empyemet kan
ledsage Betændelser i Lungen
(Lungebetændelse, Lungetuberkulose) ell. være et Udtryk for
alm. Infektion (ved Pyæmi, Septikæmi,
Barselfeber). Symptomer paa L. retter sig væsentlig
efter Betændelsens Hæftighed og Udstrækning,
er mere fremtrædende i akutte Tilfælde, kan
næsten mangle i kroniske, ofte snigende; men
Brystundersøgelsen kan da i Reglen paavise
dens Tilstedeværelse. Af Symptomer mangler
sjældent Stinget, en mere ell. mindre hæftig
Smerte i Siden af Brystet, hvorved
Aandedrættet hindres. Derfor har alle Patienter mere
ell. mindre stærk Aandenød, kan ofte kun ligge
paa den ene Side, faar Hoste, som i Reglen
ikke ledsages af Opspytning. I akutte og
hæftige Tilfælde indfinder der sig altid Feber, ved
Empyem ofte meget betydelig og undertiden
ledsaget af Kulderystelser. Erkendelsen af L.
beror hovedsagelig paa Undersøgelse af
Brystet ved Perkussion og Auskultation. Herved
kan ikke alene bestemmes, hvor udbredt
Betændelsen er, men ogsaa om der er Vædske til
Stede, og dennes Mængde kan nogenlunde
bedømmes. Derimod kan man ikke med
Sikkerhed afgøre Ekssudatets Beskaffenhed. Dette maa
afgøres ved en Prøvepunktur, idet man med en
lille Sprøjte udtager en Prøve af Indholdet.
Behandlingen er meget forsk. efter Sygdommens
Hæftighed. Omslag paa Brystet lindrer Stinget
og kan tænkes at medvirke til Ekssudatets
Opsugning (Resorption). Er Ansamlingen
betydelig, kan Tapning være nødvendig, og er
Indholdet purulent, gøres Operation med ell. uden
Fjernelse af et Stykke af et Ribben. Den herved
frembragte Aabning i Brystvæggen heler
sædvanlig, om end ofte langsomt. Undtagelsesvis
kan den give Anledning til en Brysthindefistel
(Thoraxfistel).
(A. F.) H. I. B.
Lungehyperæmi, Blodoverfyldning i
Lungerne, Lungekongestion, kan dels være
en aktiv Hyperæmi og skyldes en rigelig
Blodtilstrømning til Lungen, dels og hyppigst være
en venøs Hyperæmi og skyldes et vanskeligt
Blodafløb fra Lungerne. Dette sidste finder Sted
under mange Forhold, hvor Hjertets Kraft er
ringe, er saaledes et alm. Fænomen kort før
Døden. Blodet samler sig under saadanne
Forhold i de lavest liggende Dele af Lungerne
(saakaldt Lungehypostase).
(A. F.). H. I. B.
Lungehypostase, se Lungehyperæmi.
Lungeinfarkt opstaar som andet Infarkt
(s. d.) ved Emboli. En »Blodprop« føres fra en
af Legemets Blodaarer ell. fra højre Side af
Hjertet gennem Lungepulsaaren ud i dennes
Forgreninger i Lungen, hvor den da alt efter
sin Størrelse tilstopper større ell. mindre Grene
af denne Aare. Herved ophæves Blodtilførslen
til det af vedk. Arterie gren forsynede
Lungevæv og bevirkes en Udtrædning af Blodet i
selve Lungevævet, saaledes at der ud mod
Lungeoverfladen dannes et kegleformet Parti, hvor
Vævet er stærkt blodfyldt og ganske lufttomt.
Symptomerne paa L. er ofte stærkt Sting i den
paagældende Side af Brystet, Hoste og
undertiden blodigt Opspyt. Drejer det sig om en
meget stor Embolus, kan den tilstoppe hele
Lungearterien, hvorved pludselig Død indtræder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
