Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hver enkelt af de store Lapper er sammensat;
men medens Lapperne er skilte ved Spalter, er
Smaalapperne fast forbundne med hverandre
ved Bindevæv. Svarende hertil gaar
Lungehinden (pleura), en silkepapirstynd,
spejlblank, elastisk »serøs Hinde« (se Hinde), som
overalt beklæder L., glat hen over Smaalappernes
Overflade, medens den derimod slaar sig ind
mellem Lapperne og beklæder disses mod
hverandre vendende Flader, saa at de kan
forskydes mod hverandre ved Aandedrættet. Kun paa
det Sted, hvor Luftrørsgrenene og
Lungeblodkarrene træder ind i L., er denne ikke beklædt
med Lungehinden; dette Sted, som vender ind
mod Hjertets øverste Del, kaldes
Lungeporten (hilus pulmonis).
L. kan opfattes som en Kirtel, hvis
Udførsels-gang er Luftrøret. Svarende hertil er L. bygget
som et Træ af Forgreninger udgaaende fra
Luftrøret som Stamme. Den nederste Ende af
Luftrøret ligger ud for de to L.’s Hilus og deler
sig her i en højre og venstre Hovedgren, der
hver igen afgiver en Gren til hver sin af
Lungelapperne, og inde i disse gaar Delingen videre
med Dannelsen af en stor Mængde, stadig finere
og finere Luftrørsgrene (bronchi), til
sidst de smaa Endegrene, bronchioli, der ender
med smaa pæreformede Blærer, 1/2—2 mm i
Tværsnit, der ved nøje Betragtning kan ses paa
L.’s Overflade i Maskerne af det omtalte Net,
som dannes af Smaalappernes Grænser. Disse
Lungeblærer (Alveolsække ell. infundibula)
har i deres Vægge meget talrige, smaa,
halvkugleformede Udbugtninger ell. Nicher,
Alveolerne, af 1/10—1/3 mm’s Gennemsnit. I
Væggene af disse Alveoler ligger dels et Net af
elastiske Traade, der betinger L.’s Evne til at
trække sig sammen, hver Gang den (ved
Indaandingen) er bleven udspilet, dels en uhyre
Mængde fine Blodkar, der danner et af de mest
tætmaskede Haarkarnet i Legemet. Medens
Luftrørsgrenene indvendig er tapetserede med
et Lag af fimrende Celler, der under normale
Forhold befordrer alle fremmede Legemer (Slim,
Støv o. l.) op i Retning af Struben, er
Alveolernes Vægge beklædte med et enkelt Lag af
meget flade, tynde, hindeagtige Celler. Det Blod,
som strømmer gennem Haarkarnettet i
Alveolernes Vægge, er saaledes kun ved en meget
tynd Hinde adskilt fra den Luft, som ved
Brystkassens Indaandingsbevægelser pumpes ind i
Lungeblærerne, og har saaledes de bedste
Betingelser for at udluftes her, saa meget mere,
som alveolernes Antal er uhyre stort, c. 1
Milliard, og den Flade af L., som er i direkte
Berøring med Luft, derfor ogsaa meget stor; man
har anslaaet denne Flade til 81 m2 ell. 54
Gange saa stor som hele Legemets ydre Overflade.
Den omtalte Udluftning af Blodet, som her
finder Sted, bestaar deri, at Blodet afgiver den
Kulsyre, som det har optaget rundt om i
Legemet, og i Stedet for optager Luftens Ilt, som
det derpaa fører ud til hver enkelt Del af
Legemet. L.’s Blodkar hører dels til det lille
Kredsløb, dels til det store (se Blodkar). Til det
første hører Lungepulsaaren (arteria
pulmonalis), der udgaar fra højre
Hjertekammer og fører det fra Legemet kommende
mørkerøde, kulsyrerige Blod ind i L.; de finere
Grene af Lungepulsaaren ender i det omtalte
Haarkarnet i Alveolernes Vægge; efter at
Blodet her er blevet iltet, hvorved det bliver
lyserødt, samles det gennem
Lungeblodaarernes (venæ pulmonales) Grene til venstre
Forkammer, hvorfra det gennem venstre
Hjertekammer paa ny sendes ud i Legemet. Den Del
af L.’s Kredsløb, der tilhører det store
Kredsløb, er kun ubetydelig i Sammenligning med det
nysnævnte, idet det bestaar i, at
Luftrørsgrenene ganske paa samme Maade som enhver anden
Del af Legemet modtager Blodforsyning
gennem særlige Pulsaarer med tilsvarende
Blodaarer (smlg. Leveren, som foruden
Portaarekredsløbet har en særlig Leverpulsaare).
Lungepulsaarens Grene frembyder den
Ejendommelighed, at de er saakaldte Endearterier (se
Emboli, Infarkt).
S.-B.
L. (zool.). L. anlægges som en uparret
Udkrængning fra Tarmkanalen omtr. paa det Sted,
hvor Mundhule og Spiserør gaar over i
hinanden. Udkrængningen deler sig paa langs i to
Sække, en højre og en venstre, som ved en
fælles Kanal staar i Forbindelse med Tarmkanalen.
Hver Lungesæk bærer paa sin indre Overflade
i Alm. Udkrængninger, hvorved dens
respiratoriske Funktion væsentlig øges. Hos de lavere
Hvirveldyr hæver Udkrængningerne sig med
deres Forgreninger som oftest kun et kortere
Stykke over Væggen; hos Pattedyrene, hvor L.
naar sin højeste Udvikling, er den opr. Sæk
saa rigt forgrenet, at den danner et træagtigt
forgrenet, hult Organ, hvis fineste Grene ende
med smaa, tyndvæggede Blærer; i disses Vægge
 |
| Fig. 2. Skematisk Fremstilling af de fineste Luftrørsgrenes Ender (forstørret), e Lungens Overflade, beklædt med Lungehinden (den dobbelte Streg), a en fin Luftrørsgang (Bronchiolus), som gennem Alveolgangene b munder ud i Infundibula (c, c, c), hvis Væg er tæt besat med Alveoler (i, i, i). |
 |
| Fig. 3. Haarkarnettet i Alveolernes Væg (stærkt forstørret). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
