Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungeinfarkt - Lungeinflammation - Lungekatarr - Lungekirurgi - Lungekoldbrand - Lungekongestion - Lungelav - Lungemavenerve - Lungemos - Lungepiben - Lungeprøve - Lungepulsaare - Lunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Død af Blodprop«). Naar Embolus er inficeret
ɔ: medfører Bakterier, bliver det dannede
Infarkt til en Absces ell. Lungegangræn.
Blodproppen, som fremkalder Infarktet, hidrører
enten fra en Aarebetændelse et ell. andet Sted
i Legemet, hyppigst i Underlivet ell.
Underekstremiteterne ell. fra en Hjerteaffektion.
(A. F.) H. I. B.
Lungeinflammation, d. s. s.
Lungebetændelse.
Lungekatarr, d. s. s. Brystkatarr.
Lungekirurgi. Medens operativ
Behandling af Lidelser i Lungesækken allerede har
været kendt i Oldtiden, og man vel allerede
for fl. Aarh. siden har opereret Lungeabscesser,
tilhører den videre Udvikling af L. hele den
nyere Tid. Det er efterhaanden lykkedes at
overvinde de store tekn. Vanskeligheder og at
formindske de Farer, som Kirurgien paa dette
Felt medfører, og det er nu muligt ikke alene
at aabne Lunge abscesser, men ogsaa at
operere en Del Tilfælde af Lungesaar,
Lungesvulster, Koldbrand i Lungen. Echinokokker,
Bronchiectaser o. s. v.
V. Sch.
Lungekoldbrand, d. s. s.
Lungegangræn.
Lungekongestion, d. s. s.
Lungehyperæmi.
Lungelav (Sticta Screb.), Slægt af Skivelaver
med bladformet Løv, der gerne er stort, lappet
og oftest læderagtigt; Underfladen er
korthaaret-filtet og hyppig forsynet med hvide,
skaalformet fordybede Pletter. De skjoldformede og
rødbrune Frugter sidder i Banden af Løvet.
Alm. L. (Sticta pulmonaria [L.]) har et stort,
indtil 1/3 m bredt, dybt bugtet-fliget, paa
Oversiden netformet grubet og grønt ell.
brunliggrønt Løv. L. vokser paa Skovtræer, især Bøg,
og er almindeligst i vestlige Egne af Danmark.
Det var tidligere officinelt under Navn af
Lungemos. 3 andre Arter er danske, men
sjældnere.
A. M.
Lungemavenerve, d. s. s. nérvus vagus, den
10. Hjernenerve. Den udgaar fra Undersiden af
Hjernen og forgrener sig til Struben, Hjertet,
Lungerne og Underlivsorganerne, paa hvis
Bevægelser og Kirtelafsondring den har
Indflydelse.
K. H. K.
Lungemos, se Lungelav.
Lungepiben, se Strubepiben.
Lungeprøve, se dødfødt.
Lungepulsaare, se Lunger.
Lunger (pulmones) er to luftfyldte, bløde,
elastiske Organer af svampet Bygning,
beliggende i Brysthulen. De er normalt af en
lyserød, næsten rosarød Farve, men hos voksne
Mennesker er de, navnlig hvis vedk. har levet
i en større By, mere ell. mindre
sortmarmorerede p. Gr. a. Støvpartikler, som i Tidens Løb
aflejredes i dem. Naar man trykker paa en
gennemskaaren Lunge, faar man p. Gr. a. den
stærke Luftholdighed en knitrende
Fornemmelse, og der udflyder fra Snitfladen en stærkt
skummende, blodblandet Vædske. Ligeledes p.
Gr. a. Luftholdigheden flyder L. oven paa Vand
(Vægtfylde c. 0,5 vekslende efter L.’s
Udspilingsgrad). Hvis Lungevævet er Sæde for
Betændelsesprocesser, kan det derimod blive
tungere end Vand, og ligeledes er den Nyfødtes
Lunge, før det første Aandedrag, tungere end
Vand, idet der endnu ikke er trængt Luft ind
i L.’s Hulrum; dette Forhold anvendes til at
afgøre, om et Barn er død før ell. lige efter
Fødselen. Vægten af begge L. tilsammen udgør hos
en voksen Mand 12—1300 g, hos Kvinden c.
000 g. I Forhold til Legemsvægten er Mændenes
L. c. 1 : 37, Kvindernes 1 : 43.
Hver L. har Form som en Kegle med
opadvendende, afrundet Spids, Lungespidsen
(apex pulmonis) og nedadvendt bred
Grundflade (basis pulmonis). Lungespidsen indtager den
øverste Del af Brystrummet bag ved og over
Nøglebenet, og medens den øvrige Del af L.
overalt ligger beskyttet af Ribbenene, er
Lungespidsen i Gruben lige over Nøglebenet kun
dækket af Bløddele. Grundfladen hviler paa
Mellemgulvet og er udhulet, svarende til Mellemgulvets
kuplede Form. L.’s nederste Rand ligger forpaa
i Højde med 6. Ribben, bagpaa i Højde med
10. Ribben. Fortil, til Siderne og ud mod
Ryggen er L.’s Overflade afrundet, svarende til
Brystkassens (Ribbenenes) Form; indadtil mod
Legemets Midtlinie fyar L.’s Overflade en mere
uregelmæssig Form, idet he’r Hjertet og de fra
dette udgaaende store Karstammer
(Hulvenerne, Aorta, Lungepulsaarerne og
Lungeblodaarerne) har Plads mellem begge L. Da Hjertet
ligger noget til Venstre, er Udhulingen i venstre
L. større end i højre. Ned mellem begge L.
kommer desuden oppe fra Halsen Luftrøret,
foruden forsk. Nerver m. m. — Hver L. bestaar
af flere Lapper (lobi), der er skilte fra
hverandre ved dybe, spalteformede Indsnit
(incisuræ); højre L. er delt i 3, venstre i 2
saadanne Lapper. Foruden disse Indsnit ses paa
L.’s Overflade en fin, netformig Tegning, der
svarer til de Smaalapper (lobuli), hvoraf
 |
| Fig. 1. Menneskets Lunger, set forfra, saaledes som de tager sig ud, naar de efter Udtagelsen opblæses ved at puste Luft ned gennem Luftrøret. A højre Lunge, B venstre Lunge, 1 Luftrøret, 2, 3 højre og venstre Hovedbronchus, 4, 5, 6 øverste, mellemste og nederste Lap af højre Lunge, 4’, 6’ øverste og nederste Lap af venstre Lunge, 7, 7’ Lungespidserne, 8, 8’ Furer, som skyldes de store Blodkar, der herfra tager Retning ud til Armhulerne, 9 Indsnit, hvor Hjertet har sin Plads, 10, 10’ Lungens Grundflade, 11, 11, 11 Smaalapper. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
