Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lur - Luray-Grotten - Lure - Lurgan - Luri - Luristan - Lurlei - Luröy - Lus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viste sig at have ganske samme Stemning. Af
Nationalmuseets Eksemplarer stemmer
saaledes de forsk. Par henholdsvis i C, i D, i Es,
i E og i G som Grundtone, alt efter Størrelsen
af Instrumenterne. Vi maa altsaa antage, at L.
altid er hlæst parvis. Denne Omstændighed og
den store Omhu, med hvilken disse parvis
fundne Instrumenter alle er stemte nøjagtig i
samme Tonehøjde, kunde tyde paa, at
Bronzealderens Folk i Danmark maatte have kendt
Flerstemmighed, i hvert Fald Tostemmighed,
et af de ikke mindst interessante Resultater
for Forskningen, disse mærkelige
Fortidslevninger kan afgive. Men hele dette Spørgsmaal
kan vi dog p. Gr. a. dets vidtrækkende
Konsekvenser ikke her nærmere hehandle. (Litt.:
A. Hammerich, »Studier over
Bronzelurerne« [»Aarbøger for nord. Oldkyndigh.«, 1893 og
1903]; K. Kroman smsts 1902 og 1904; S.
Müller, »Vor Oldtid« [Kbhvn 1897]).
2) Betegnelse for et Træblæsehorn, der
bruges i Norge, Sverige og Finland som
Signalhorn for Hyrder. Røret, tildannet af Spaaner
ell. Bark, er langt og smalt, i Alm. konisk
dannet, af forsk. Længde, 1—2 m, men ogsaa
længere ell. kortere. I Finland har man
saadanne Instrumenter af højst forsk. Form.
Tonerne er »Naturtoner«, færre ell. fl. alt efter
Instrumentets Bygning. Dets nærmeste Frænde
er Alpehornet.
A. H.
Luray-Grotten [’£ju.rei-] er en 1878
opdaget, meget stor Kalkstensgrotte ved Byen
Luray i Virginia (Nordamerika). Den er meget
rig paa Drypstensdannelser og yderst pragtfuld
p. Gr. a. stærkt skiftende Farver; den
indeslutter Hundreder af Bassiner med krystalklart
Vand.
J. P. R.
Lure [ly.r], By i det østlige Frankrig, Dept
Øvre-Saône, Arrond. L., i Nærheden af
Ognons højre Bred, har et tidligere
Benediktinerkloster (grundlagt i 7. Aarh.), Maskinfabrik,
Bomuldsspinderi og -væveri, Handel og 6000
Indbyggere. L. (tysk Luders) hørte indtil 1680
til det tyske Rige.
N. H. J.
Lurgan [’£ə.gən], By i det nordlige Irland,
Grevskab Armagh, S. f. Lough Neagh. 11000
Indb. L. er berømt for sit Drejl, og
Lærredshandelen er af meget stor Bet.
N. H. J.
Luri, Flække paa Halvøen ved Cap Corse
paa Øen Corsica. Antimongruber, Citronavl
og Korkhandel. I Nærheden et Taarn fra
Middelalderen (det saakaldte Seneca’s Taarn). 1700
Indb.
N. H. J.
Luristan, Landskab i det sydvestlige Persien,
omfatter Persien’s vestlige Randbjerge mellem
c. 30° og 34° nordl. Br. L. deles i Store L.
(Luri-buzurg) mod SØ. og Lille L.
(Luri-kutshik, Provinsen L.) mod NV. Dette
sidste Landskab falder atter i Pish-i-Kuh
(paa denne Side Bjergene) mod Ø. og
Pusht-i-Kuh (hinsides Bjergene) mod V. Landet
opfyldes af fl. parallelle, fra NV. til SØ. strygende
Bjergkæder med mellemliggende Højsletter og
Dale, der gennemstrømmes af Floderne Karun
og Kercha med deres Bifloder. Klimaet er
udpræget kontinentalt med streng Frost om
Vinteren. Regnmængden er om ikke rigelig saa
dog betydelig større end paa de omgivende
Sletter. Dalene er frugtbare, og omkr.
Landsbyerne findes Plantninger af Valnød, Kirsebær,
Figen, Granatæble og Vin, medens Dyrkning af
stedsegrønne Træer forbydes af Vinterkulden.
Bjergskraaningerne er i stor Udstrækning
bevoksede med Egeskove, medens Højsletterne
kun har en tarvelig Steppevegetation af
Tragantbuske og alpine Stauder. Ved den tyrk.
Grænse findes Asfaltlejer. Befolkningen bestaar
for største Delen af Lurer, et med Kurderne
nærbeslægtet Nomadefolk, der styres af egne
Høvdinger. Det deles i Stammerne Feili i
Lille L. og Kughelu, Maamaseni og
Bachtijari i Store L.
M. V.
Lurlei [’lu.rlaj] (Lorelei af glsachs. leia,
Skiferbjerg), en i Rhinen mellem Skt Goar og
Oberwesel lodret opstigende, 130 m høj Klippe,
i sin Tid en stor Fare for Sejladsen og berømt
for sit stærke Ekko. Hertil er knyttet Sagnet
om Loreley.
N. H. J.
Luröy, Herred, Rana Sorenskriveri,
Nordland Fylke, (1920) 2552 Indbyggere,
begrænses paa N.- og Ø.-Siden af Rødøy og mod
Ø. og S. af Næsne Præstegæld; det ligger
for øvrigt ud mod Havet. Herredet bestaar af
Luröy Hovedsogn og Træna Anneks; dette
sidste ligger udenfor mod Havet. Herredet
omfatter kun en ringe Del af Fastlandet, bestaar
mest af større og mindre Øer. Den største og
mærkeligste af disse er Luröy med Sognets
Kirke, betydeligt Handelssted. Paa Øens N.-Side
ligger det c. 330 m høj Luröyfjeld,
Onøen og Nesøen, skilte fra Luröy ved trange
Sund. Nærmere Fastlandet ligger Alleren.
Lovunden er Hovedsognets længst ude i
Havet liggende Ø. Hestmandøen paa
Grænsen mod Rødøy er berømt for sin
ejendommelige Lighed med en Rytter, der sidder til
Hest i lang Kappe. Mellem Hovedsognet og
Annekset ligger den store aabne
Trænenfjord. Næringsvejene er væsentlig Fiskeri,
men ogsaa en Del Agerbrug. Af industrielle
Anlæg mærkes et Elektricitetsværk, Møllebrug, fl.
Mejerier, Sildolie- og Kraftfoderfabrikker.
Herredets Areal er 270,86 km2, hvoraf 8,39 km2
Ager og Eng, 22,13 km2 Løvskov og 6,6 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og
Myr. Antagen Formue 1921 var 3329152 Kr og
Indtægt 215558 Kr. Der er gjort adskillige
Oldfund, særlig fra den yngre og ældre Jernalder.
(J. F. W. H.) M. H.
Lus (Pediculidæ, Anoplura, Siphunculata) er
smaa vingeløse, tyndhudede Insekter;
Brystringene er utydelig adskilte, Hovedet bærer et
kort Rør, forsynet med Kroge; inde i dette
ligger et andet udskydeligt, meget tyndt Sugerør
skjult. Det nærmere Studium af Munddelene
frembyder meget store Vanskeligheder; en
fuldkommen Forstaaelse af dem haves endnu ikke.
Det smalle Hoved bærer desuden et Par korte
Antenner og to Punktøjne; Benene er brede,
kraftige og ende i en enkelt stor Klo, der
griber ind mod en fremspringende Tap paa
Skinnebenets Inderside; hele Legemet er fladt,
særlig Bagkroppen, der er 7—9-leddet. I Tarmen
adskilles et kort Spiserør med to Spytkirtler,
en Mellemtarm med to Blindsække og en stor,
blæreformet oppustet Endetarm, indeholdende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
