Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luthersk Missionsforening - Luthersk Ugeskrift - Lutherstiftelsen - Lutidin - Luti'er - Lutklaver ell. Lutklavicymbel - Luton - Lutra - Lutroforos - Lutry - Lutshu-Øer - Lutter - Lutter am Barenberg - Lutterstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han ham af Menigheden. Efter Rosenius’ Raad
gik Møller og hans Venner tilbage til
Folkekirken og tog Stilling som et missionerende
Folk inden for den. Da L. M. ikke er et
Menighedssamfund, har den ingen egen Lære, men
bekender sig til Folkekirkens symbolske Bøger
og søger kun, at den lutherske Lære bliver saa
mange som muligt til evigt Liv. L. M. har mødt
Modstand ogsaa hos en Del af Folkekirkens
Præster, og 2 Gange, da særlige Forhold
krævede det, har L. M. taget til Genmæle.
Foreningen har gennem Aarene udfoldet en
betydelig Virksomhed og samlet mange
Mennesker om sin Forkyndelse, der endnu præges af
Rosenius’ Skr. Paa Bornholm, i Kbhvn, paa
Nordsjælland, i Holbækegnen, i Vestjylland, i
Vestslesvig samt paa Laaland-Falster drives
Virksomhed ved Lægprædikanter. Den ejer 37
større og mindre Missionshuse og har 1922
bygget en stor og moderne Højskole, hvor der er
rigelig Plads til 68 Elever. Desuden
understøtter Foreningens Venner 2
Hedningemissionærfamilier og en Sygeplejerske for egen Regning,
samt bekoster Uddannelse for et Par
Missionselever.
Den stærke Tone i L. M.’s Forkyndelse er
Ordet om Jesu Død og Blod, om Menneskets
dybe Fald og Umuligheden af ved egen
Stræben at kunne tækkes Gud, samt om Naaden
som det, der frelser og optugter til
Retfærdighed og til at forsage Ugudelighed og verdsligt
Begær.
Fr. Larsen.
Luthersk Ugeskrift, norsk kirkeligt Blad,
udkom med sit første Nummer 6. Jan. 1877 i
Kria, grundlagt af F. W. Bugge og J. C. Heuch,
der samtidig fratraadte Redaktionen af
»Luthersk Kirketidende«. L. U. var i
Virkeligheden en direkte Fortsættelse af »Luthersk
Kirketidende« under et andet Navn, idet det »i
Henseende til Standpunkt, Tendens og Indhold«
ganske fulgte i den tidligere Kirketidendes
Spor. Bladet indtog under den kirkelige
Reformbevægelse i 1870’erne et tilbageholdende,
væsentligt konservativt Standpunkt i
Modsætning til »Luthersk Kirketidende«, de moderate
østlandske Reformvenners Organ, og »Ny
luthersk Kirketidende« og tog ivrig Del i
1880’ernes Forfatningskamp. F. W. Bugge afløstes
som Redaktør ved Udgangen af 1880 af Præsten
M. J. Færden, der redigerede Bladet i Forening
med J. C. Heuch til Efteraaret 1889, sammen
med Præsten Chr. A. Bugge fra Jan. 1891 til
Udgangen af 1892 og sammen med daværende
Universitetsstipendiat Sigurd Odland i Aaret
1893. Bladet ophørte at udkomme ved
Udgangen af 1893, idet det afløstes af det af
Christopher Bruun og Thv. Klaveness fra Jan.
1894 udg. Maanedsskr. »For Kirke og Kultur«.
K. F.
Lutherstiftelsen, se Indre Mission.
Lutidin, Dimetylpyridin, C5H3N(CH3)2.
se Pyridin.
Luti’er kaldes i Persien de professionelle
Gøglere, der forlyster Folk med Sang, Musik og
Dans, optræder som Bjørnetrækkere o. s. v.
Der findes ofte forvovne Gavtyve bl. L., og
under givne Omstændigheder kan de blive et
ret farligt Element i Byerne.
A. C.
Lutklaver ell. Lutklavicymbel, en
Opfindelse af J. C. Fleischer, en tysk
Instrumentmager, der levede i Beg. af 18. Aarh. i
Hamburg. Instrumentet, der var et ganske
sindrigt Forsøg paa at forene Luttens og Klaverets
Mekanik, fik aldrig nogen praktisk Bet.
S. L.
Luton [’£(j)u.tən], By i det sydøstlige
England i Bedfordshire, ligger ved Lea, har en gl
got. Kirke og (1921) 57077 Indb. Jacob I
flyttede hertil en Koloni af Straaflettere, som Mary
Stuart havde ført til Skotland fra Lorraine;
dette har bevirket, at L. er blevet Hovedpladsen
for Straafletningen og Straahattefabrikationen i
England. Jernstøberier og Automobilfabrikation.
N. H. J.
Lutra, se Odder.
Lutroforos, i gr. Oldtid et stort Lerkar,
hvori Badevandet bares, særlig til Brug ved
Bryllups- og Gravritus. Det var et stort, højt,
slankt Lerkar, nærmest af Amfora’ens Form,
men med høj, snæver Hals og to høje Hanke.
Paa Siderne findes i ældre Tid Scener fra
Jordefærd, senere oftest Fremstillinger, der
hentyder til Brudefærd. Anvendelsen ved Bryllup
beroede paa den gl. Skik at bringe Vandet til
Brudebadet paa højtidelig Maade. I Athen
hentedes det ved Kilden Kallirroë. Ud fra dette
fik L. ved Jordefærd en særlig Bet. I en af
Demostenes’ Taler nævnes en L. anbragt paa
en Grav som Tegn paa, at vedk. er død ugift.
Saaledes var det vistnok Skik allerede mindst
et Aarh. forud; tidligere var Anbringelsen af
L. paa en Grav det alm. Tegn paa Dødebadet,
ikke alene for de Ugifte. Atter heraf udvikler
L. sig til et Monument, der udføres i Marmor,
enten som Rundfigur ell. som Relief paa en
Stele og kan forsynes med Indskrift. Ogsaa i
senere Tid svinger Skikken, saaledes at dens
Anvendelse ikke altid betegner ugift Stand.
H. A. K.
Lutry [ly’tri], By i det schweiziske Kanton
Vaud 5 km Ø. f. Lausanne ved den nordlige
Bred af Genève-Søen og ved Jernbanelinien
Lausanne—Brigue, har (1910) 2557 Indb. I
Omegnen betydelig Vindyrkning.
N. H. J.
Lutshu-Øer, se Riukiu Øer.
Lutter, den ved Destillation med
gammeldags Apparater af Mæsken fremstillede, urene
og svage Brændevin. K. M.
Lutter am Barenberg
[’lotər-am-’barən-bærgə], lille By i den braunschweigske Kreds
Gandersheim; store Sandstensbrud. Her slog
Tilly Aug. 1626 Christian IV af Danmark.
Lutterstal (af det tyske Lauterstal, idelig
Vandladning) er en hos Hesten jævnlig
forekommende Sygdom, hvis lat. Navn: Diabetes
insipidus er hentet fra Menneskets Patologi,
hvor det benyttes for en Lidelse, som for
øvrigt ikke har andet tilfælles med L. end den
forøgede Urinafsondring (Polyuri) og
uslukkelige Tørst (Polydipsi). L. (Polyuri) er ikke
saaledes som Diabetes insipidus en selvstændig
Sygdom beroende paa nervøse Forstyrrelser, men
kun et Symptom, som kan udvikle sig under
mange forsk. Forhold, f. Eks. ved Optagelse af
meget vandholdigt Foder, i Krisestadiet ved
forsk. Sygdomme (Lungesyge og flere andre),
ved Nyrelidelser (kronisk Nefritis,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
