Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lutterstal - Lutterworth - Lutti, Francesca - Lutz, Johannes - Luv - Luvart - Luvarts Øerne - lux - Lux - Lux-Cement - Luxdorph, Bolle Willum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Skrumpnyre«), ved visse Forgiftninger o. s. v.
Betegnelsen L. bruges dog ganske særlig i de
Tilfælde, hvor der hos Hesten udvikler sig Polyuri
efter Nydelsen af fordærvet, muggent Foder
(navnlig Havre). Fremkaldt paa denne Maade
kan Sygdommen imidlertid angribe samtlige
Dyr i en Besætning og saaledes tilsyneladende
antage en sygeagtig Karakter. Lidelsen indledes
gerne med, at Dyrene mister Ædelysten, efter
at de i nogle Dage har faaet den mugne Havre.
Meget snart derefter stiger Urinafsondringen,
som ledsages af en, i samme Forhold øget
Tørst og tiltagende Mathed. Det er store
Mængder (25—50 l) Urin, en Hest saaledes kan
udskille i Løbet af et Døgn. Urinen er tynd
(lidet vægtfyldig), lys og indeholder hverken
Sukker ell. Æggehvidestof. I Reglen standser
Sygdommen, naar man ophører med at give
Dyrene det fordærvede Foder. Men ved Siden
af, at man saaledes fjerner Aarsagerne, er det
ofte nødvendigt at behandle de afmagrede,
udmattede Heste med oplivende og styrkende
Midler og stille Tørsten ved gentagne Doser Opium.
(G. S.) F. N.
Lutterworth [’£atəwəþ]. Flække i
Mellemengland, Leicestershire ved Avons Biflod Swift
med en smuk gotisk Kirke, ved hvilken
Reformatoren Wiclif virkede som Gejstlig, og 2000
Indb.
N. H. J.
Lutti, Francesca, ital. Digterinde, f. i
Campo 1831, d. i Brescia 6. Novbr 1878. Hendes
Fader havde været Kaptajn i Napoleon’s Garde.
Det var Digteren Andrea Maffei, som ledede
hendes første Skridt paa Forfatterbanen.
»Alberto«, en poetisk Fortælling (1867), var det af
hendes Arbejder, der slog mest an; desuden kan
nævnes »Giovanni«, ligeledes en Fortælling paa
Vers. Hendes tidligere Frembringelser er
samlede i Novelle e liriche (1862).
(E. G.) E. M-r.
Lutz [lots], Johannes, tysk Statsmand, f.
4. Decbr 1826 i Nedre Franken (Bayern), d. 3.
Septbr 1890. Han var Søn af en Skolelærer,
studerede 1843—48 i Würzburg og fik 1854 et
Retsembede. 1857 blev han Sekretær ved
Konferencerne om en fælles tysk Handelslovbog og
udgav 1863—66 en Kommentar hertil; blev 1863
Sekretær i Kong Maximilian II’s Kabinet og
1866 Chef for dette under Kong Ludvig II.
Oktbr 1867 blev han Justits- og i Decbr 1869
tillige Kirke- og Undervisningsminister; han
opgav den første Stilling 1871 efter at have
gennemført en ny Civilproces med Offentlighed og
Mundtlighed, men beholdt den sidste indtil 1890
og var siden Marts 1880 ogsaa Førsteminister.
Det blev hans Hovedopgave at hævde
Statsmagtens Ret over for Kirken i et stærkt kat.
Land og at værne Gammelkatolikkerne imod
Biskoppernes Herskesyge og Ufordragelighed,
og han udviste herved lige saa megen
Varsomhed som Kraft, støttet ved Kongens personlige
Tillid, imod det klerikale Partis stærke og
vedholdende Angreb. Ogsaa kæmpede han 1872 i
den tyske Rigsdag for Straffe imod de Præster,
som misbrugte Prædikestolen til politisk
Agitation. Med stor Varme omfattede han
Tyskland’s Enhedssag, tog i Efteraaret 1870
virksom Del i Forhandlingerne i Versailles om det
tyske Riges Oprettelse og var i Kamrene en
ivrig Talsmand for de trufne Aftaler. 1880 blev
han ophøjet i Adelsstanden; blev 1884 Friherre
og 1886 livsvarig Rigsraad. Maj 1890 nødte
Sygdom ham til at vige for sine Modstanderes
Uvilje. Paa sin Dødsseng underkastede han sig
Kirken.
E. E.
Luv (Søv.) betegner, hvad der vender mod
Vinden, i Modsætning til Læ, der betegner,
hvad der vender fra Vinden. Ordet indgaar i
mange Forbindelser. F. Eks. l. Braser, l. Bov,
l. Ræling m. fl. At have Luven er at være
paa Vindsiden — til Luvart — af en anden
Sejler ell Genstand; at holde Luven er
stadig at holde sig paa denne Side; at vinde
Luven er ved nøjagtig Styring tæt ved
Vinden at naa til Luvart af en anden Sejler; at
tabe Luven er det modsatte. Støt for
Luven er en Kommando til Rorgængeren, naar
Skibet ikke skal dreje nærmere til Vinden. At
luve er at dreje med Stævnen op mod
Vinden, det modsatte kaldes at falde. Et Skib
siges at være luvgerrigt, naar det med
normal Sejlføring og Roret lagt midtskibs har
Tilbøjelighed til at luve; et Skib bør altid være
lidt luvgerrigt, da det i saa Fald gaar lettere
gennem Vinden — stagvender.
C. B-h.
Luvart (Søudtryk), se Luv.
Luvarts Øerne, Sømands Betegnelse for
den østlige Kæde af de vestind. Øer. Navnet
skyldes den Omstændighed, at Vinden der i
Reglen er østlig.
C. B-h.
lux (lat.), Lys.
Lux, det alm. brugte Enhedsmaal for
Belysningsgradens Størrelse. Med 1 Lux betegnes
»den Grad af Belysning, en hvid Flade
modtager, naar Normallysenheden, 1 Hefnerlys,
er ophængt i en Højde af 1 m lodret over
Fladen«. Se Belysning.
R. T.
Lux-Cement, se Liebold-Cement.
Luxdorph [’luksdårf], Bolle Willum,
dansk Lærd og Jurist, f. i Kbhvn 24. Juli 1716,
d. smst. 13. Aug. 1788, beherskede — uden at
være synderlig produktiv — ved sin betydelige
Lærdom og sine regelrette
Gennemsnitsmeninger om Poesiens Opgave og Væsen, i
Forbindelse med sin fremskudte Stilling i Samfundet,
den litterære Opinion i Danmark i en stor Del
af 18. Aarh. 1733 blev L. privat dimitteret og
havde helst ofret de klass. Autores hele sin
Tid, men efter Moderens Raad — Faderen
havde han tidlig mistet — valgte han Juraen
som Studiefag, og allerede Aaret efter sad den
unge Mand i Kraft af sine gode
Familieforbindelser som Sekretær i det danske Kancelli. Og
nu gik Avancementet regelmæssigt og rask.
1738 blev L. Vicelandsdommer i Sjælland, 1744
Assessor i Højesteret, 1749 Generalprokurør,
1753 maitre des requêtes, 1773 Deputeret i
Kancelliet, og samtidig var han ad Rangstigens Trin
naaet til at blive Gehejmeraad. Tillige gav
Regeringen den ansete og kundskabsrige Mand
Sæde i en Mængde Kommissioner; L. var
saaledes Medlem baade af den store Landbo- og
Struensee-Kommissionen. Den Tid, der var L.
levnet fra hans Embedsgerning, tilbragte han
inden for Studerekammerets fire Vægge
mellem sine kære og udsøgte Bøger, af hvilke nu
største Delen findes i det store kgl. Bibliotek,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
