Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luz - Luzan, Ignacio de - Luzern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saint-Sauveur berømt for varme Bade og har 2000
Indbyggere. Her findes en gl befæstet Kirke,
smukke Borgruiner, Bjergværksdrift af
Kobber, Sølv og Bly. Vandet fra det nærliggende
Barèges’ Kilder ledes nu til L., hvor de
udnyttes. L. var tidligere Hovedstad i
Barèges-Dalen, der udgjorde en Slags Republik.
Nominelt hørte den til Greverne af Bigorre. men
Adgangen til Dalen var navnlig om Vinteren saa
vanskelig, at den nød en næsten fuldstændig
Selvstændighed.
2) Puerto de la L., Bugt paa Øen Gran
Canaria i den kanariske Øgruppe V. f. Afrika.
Det er projekteret at omdanne la L. til en af
de bedste Havne paa Øgruppen.
N. H. J.
Luzan [lu’þan], Ignacio de, sp. Forf., f.
i Zaragoza 28. Marts 1702, d. i Madrid 19. Marts
1754. Efter at han, fire Aar gl, havde mistet
begge sine adelige Forældre, bragte en Onkel
ham til Italien, hvor han levede i 18 Aar, især
paa Sicilien, tog en jur. Eksamen og
erhvervede sig en udstrakt litterær og
almenvidenskabelig Dannelse. 1733 kom han tilbage til Spanien,
boede først i Stilhed i en Provinsby som sin
Broders Godsforvalter, men flyttede siden til
Madrid, hvor han hurtig avancerede paa
Embedsstigen: han blev Chargé d’affaires i Paris
og siden Medlem af Finansraadet og Direktør
for den kgl. Mønt m. m. Baade af det »spanske
Akademi«, af det hist. Akademi og af
Kunstakademiet var han Medlem. Ved sine Skr vandt
L. nemlig megen Anseelse i sin Tid. De er for
største Delen enten Digterværker ell. af
æstetisk-polemisk Art; her er særlig at anføre hans
»Poética« (Zaragoza 1737, siden navnlig Madrid
1789, 2 Bd), ved hvilken han stræbte at rense
Tidens fordærvede Smag og hæve det
hensygnende Aandsliv, idet han i sin Kritik henviste
til den fr. Klassicisme som Middel; rigtignok
var han alt for streng mod 17. Aarh.’s sp.
Poesi, men ved de europ. Ideer, han bragte ind
i sin Nation, forberedte han et snart
paafølgende litterært Opsving. Poetiken og L.’s Digte
er optrykte i Bibl. de aut. esp. Bd 35 og 61.
Hans egne Digte er mere velformede end
inspirerede. (Litt.: Menéndez y Pelayo, Hist.
de las ideas estéticas en España vol. III t. I
S. 176—191).
E. G.
Luzern [lu’tsærn], (fr. Lucerne), 1)
Kanton i Midten af Schweiz, grænser mod N. og
Ø. til Aargau, mod Ø. til Zug og Schwyz, mod
S. til Unterwalden og mod V. til Bern. L. er
1492 km2 og havde efter Folketællingen (1920)
177073 Indb., (118 pr. km2) hvoraf 18000 var
Evangeliske, 150000 Katolikker og 500 Jøder og
efter Sproget 162000 Tyske, 1400 Franske og
5000 Italienere. L. er saaledes efter Arealet det
9. Kanton i Schweiz og m. H. t. Indbyggerantal
det 6. I den sydlige Del af Landet findes forsk.
Forgreninger fra den nordlige Del af Alperne,
der her ofte sammenfattes under Navn af
Emmenthaleralperne. Paa Sydgrænsen mod
Kanton Bern hæver sig det højeste Punkt i L.
Rothhorn (2353 m). Fra den herliggende Ryg
Brienzergrat udsendes mod N. to Forgreninger,
mellem hvilke Dalen omkr. Lille Emme ligger
indkilet; den østlige Kæde fortsattes mod N.
af det udsigtsrige Pilatus, der i Tomlishorn
naar en Højde af 2129 m. Lavere Forgreninger
fra disse Bjerge dækker den nordligere Del af
Provinsen og omslutter brede og frugtbare
Dale. Længst mod Ø., hvor Kantonet fortsætter sig
med en smal Strækning paa Østsiden af
Vierwaldstätter-Søen, findes Rigi, der danner
Grænsen mod Schwyz. Ingen Top i L. naar
Snegrænsen. Klimaet er meget forsk., i
Bjergegnene raat, i den nordlige Del og i Dalene
mildt, særlig langs Foden af Rigi, hvor der
trives Vin, Kastanier og endog Figen.
Forfatningen af 28. Febr 1875, revideret
Oktbr 1882 og Novbr 1890, er repræsentativ
demokratisk. Lovgivningsmagten findes hos det
store Raad, hvis Medlemmer vælges paa fire
Aar i 55 Valgkredse, saaledes at der findes 1
Medlem for hver 1000 Vælgere. De af Raadet
vedtagne Lov og vigtigere Finansbestemmelser
skal sanktioneres ved en Folkebeslutning paa
Forlangende af mindst 5000 Borgere inden 30
Dages Forløb (fakultativt Referendum). Det
store Raad fører Overopsigten med
Forvaltningen og fastsætter aarlig Budgettet og
Skatterne. Et Udvalg paa 7 Medlemmer valgte paa
3 Aar af det store Raad har den udøvende
Magt og benævnes Regeringsraadet. Dets
Præsident (Schultheiss) vælges for 1 Aar. Ligeledes
udnævner det store Raad for 4 Aar et
Undervisningsraad paa 3 Medlemmer ligesom
Overretten, der bestaar af 9 Medlemmer og danner
den øverste Instans, og Kriminalretten, der
bestaar af 5 Medlemmer. I admin. Henseende
deles L. i 5 Amtsdistrikter (Entlebuch,
Hochdorf, L., Sursee og Willisau). I Spidsen for
hvert findes en af det store Raad paa 4 Aar
valgt Amtstatholder, medens Retsplejen
besørges af en af 7—9 Medlemmer bestaaende
Distriktsret, der vælges af Amtet selv. I kirkelig
Henseende hører Kantonet, i hvilket der endnu
findes to Korherrestifter (i L. og Münster) samt
fem Klostre, under Bispedømmet Basel. Af
højere Læreanstalter findes Realskoler og
Progymnasier i Willisau, Sursee og Münster, et
Lærerseminarium i Hitzkirch samt fl. i
Hovedstaden L. Af Velgørenhedsanstalter nævnes den
store Sindssygeanstalt i det tidligere
Cistercienserabbedi Skt Urban samt
Døvstummeanstalten Hohenrein.
91,5 % af Arealet er produktivt Land, hvoraf
309 km2 Skov og 0,17 % Vinland. Agerbrug og
Kvægavl er de vigtigste Næringsveje.
Agerbruget drives intensivt, og L. hører til en af de faa
schweiziske Kantoner, hvor der høstes mere
end der forbruges. Kvægavlen med tilhørende
Industri er dog allevegne i L. mere udbredt
end Agerdyrkningen; den findes særlig i
Entlebuch, hvorfra der tillige udføres bekendte fede
Oste. I Emme og Luthern er der endnu i 19.
Aarh. blevet udvadsket Guld. Der findes fl.
gode Stenbrud og talrige Tørvemoser. Af
Mineralkilder nævnes den alkaliske Svovlkilde ved
Schimberg Bad (1425 m) i Pilatus-Kæden, den
jernholdige Natronkilde ved Farnbühl og
Jernkilderne ved Rigibad og Knutwyl.
Industrien beskæftiger sig særlig med
Straafletning, som er udbredt over hele Gäu ligesom
Silkevæveri, medens Bomuldsindustrien mere
knytter sig kun til enkelte Punkter, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
