Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luzern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa er Tilfældet med enkelte andre
Industrigrene, som f. Eks. Maskinindustrien, der kun
findes omkr. Hovedstaden. Den ikke
ubetydelige Handel beskæftiger sig særlig med
Udførsel af Korn, Ost, Kvæg og Kirsebærbrændevin,
medens der indføres Kolonialvarer, Salt, Olie
og Metaller. P. Gr. a. Vierwaldstätter-Søen,
Rigi (Tandhjulbane fra Vitznau) og Pilatus
(Tandhjulbane fra Alpnach) er L. meget besøgt
af Turister.
Historie. Byen L., der danner
Oprindelsen til Kantonet, skriver sig fra og skylder
muligvis ogsaa sit Navn til Klosteret Skt Leodegar,
stiftet af Munke fra Abbediet Murbach i Alsace.
1291 gik Landet over til Habsburgerne. 1332
løsrev det sig fra disse og traadte ind i de tre
første Kantoners Forbund, der var dannet 1308.
Efter Slaget ved Sempach 1386 opgav Hertugen
af Habsburg sine Forsøg paa at generobre
Landet. Dels ved Erobring, dels ved Køb
erhvervede L. sig i 14. og 15. Aarh. er betydeligt
Landomraade, saaledes særlig Entlebuch,
Grevskabet Willisau samt Sursee, og fik saaledes
sine nuværende Grænser. Reformationen vandt
ingen Indgang i L., der tværtimod blev et
Midtpunkt for de modreformatoriske
Bestræbelser i Schweiz. 1574 blev Jesuitterne indkaldte
til L., og 1586 indtraadte L. i det borromeiske
ell. gyldne Forbund (se Borromeo) til
Beskyttelse af den kat. Religion, ligesom L.
1579—1874 var Sæde for en pavelig Nuntius. Den
opr. mere demokratiske Forfatning blev
efterhaanden fra 16.—18. Aarh. et fuldstændigt
Oligarki. Landet blev regeret af Byen og denne
atter af nogle faa Slægter. Den Haardhed,
hvormed disse regerede, hidførte fl. Oprør; særlig
tog den store Bondekrig i Schweiz sin Beg.
1653 i Entlebuch. Efter dennes Undertrykkelse
fortsattes det patriciske Herredømme indtil de
Franskes Indfald 1798. L. blev et Kanton i den
helvetiske Republik, og Byen L. Hovedstad i
Republikken. Efter Indførelsen af
Mediationsakten var L. atter et suverænt Kanton. 1815
kom det gl. Aristokrati igen til Herredømmet.
1830 skete et afgørende Omslag i
Regeringsformen, og en ny repræsentativ-demokratisk
Regering blev antagen af Folket. Denne
Forfatning blev dog efter Jesuitternes Agitation
forandret 1841 af Folket til Gunst for Kirken og
med Undertrykkelse af det liberale Parti. 1845
stillede L. sig i Spidsen for det saakaldte
Sonderbund. To Opstandsforsøg af det liberale
Parti undertrykkedes ligesom de Friskaretog,
der blev foretagne fra de liberale Kantoner i
Schweiz (s. d.). Efter Fægtningen ved Gislikon
23. Novbr 1847 kapitulerede Byen og blev besat
af de Edsforbundnes Tropper, og 13. Febr 1848
skete en Forfatningsrevision; der blev indført
Pressefrihed, og Kirkens Forrettigheder blev
ophævede. Revisionen af Forbundsforfatningen
1874, som L. for øvrigt havde forkastet,
nødvendiggjorde i Kantonet en ny Forfatning.
Denne, der gik i demokratisk Retning, vedtoges 28.
Febr 1875 og undergik 1882 og 1890 partielle
Revisioner. 1892 fik L. den første
Repræsentant i Forbundsraadet. (Litt.: K. Pfyffer,
»Der Kanton Luzern« [Skt Gallen 1859]; von
Liebenau. »Das alte Luzern« [L. 1881—82]).
2) Hovedstad i schweizisk Kanton L., er
overordentlig smukt beliggende ved Reuss’s
Udløb af Vierwaldstätter-Søen i en Højde af
438 m. (1920) 44029 Indb., hvoraf 7600
Evangeliske. Af 40000 Indb. 1910 var 36000
tysktalende. L., der er temmelig snævert anlagt, er
paa Landsiden indesluttet af gammeldags
Ringmure og mange Forsvarstaarne, men langs
Søsiden er Byen udvidet og forskønnet ved
storartede Bygninger og anselige Kajer; her findes
tillige en overordentlig smuk Udsigt over
L.-Bugten til de pyramideformede Bjerge Rigi og
Pilatus og Højbjergkæden i Baggrunden. L.,
der fra gl Tid har været en fælles
Markedsplads for de gl. schweisiske Hyrdedale, danner
en Slags Indgangsport til de 4 Skovkantoner,
Vierwaldstätter-Søen og Skt-Gotthard-Gruppen
og er en Hovedsamlingsplads for
Turistverdenen, ligesom Byen selv ikke er uden
Seværdigheder. L. deles af Reuss i to ulige store Dele,
forbundne ved en Jernbanebro og 6 andre
Broer. Den smukkeste af disse er den 1870
fuldendte monumentale Bro, fra hvilken tillige
findes en storartet Udsigt. Af de 2 overdækkede
Broer er den c. 1333 byggede Kapelbro, der
skæv og bugtet snor sig over Reuss, den
mærkeligste. Indvendig under Taget findes en Rk.
Billeder af Byens Skytspatroner, og midt paa
Broen hæver sig et Vandtaarn, der skal være
af rom. Oprindelse og uden Tvivl opr. er et
Fyrtaarn (lucerna), hvorfra Byen muligvis har
faaet sit Navn. Vandtaarnet indeholder nu
Byens Arkiv. Den anden overdækkede Bro er
Spreuer- ell. Møllebroen (1408) med en
Fremstilling af Dødedansen (af Meglinger).
Af de kirkelige Bygninger nævnes
Stiftskirken Skt Leodegar (bygget 1633) med et stort
Orgel og med to Taarne, af hvilke det ene er
75 m højt og bærer Aarstallet 1406. Endvidere
findes Jesuitternes Kirke og et protestantisk
Kapel. Bl. de verdslige Bygninger findes i den paa
højre Bred af Reuss liggende Storstad det gl.
Raadhus (1519—1605) med Sale i
middelalderlig Stil, der indeholder Malerier fra Schweiz’
Historie. Af andre Bygninger mærkes
Regeringsbygningen (tidligere Jesuiterkollegium) med
Statsarkiv, Mus. og Kantonsbiblioteket (90000
Bd). Der findes Præsteseminarium, Kantonskole
og en højere Pigeskole med
Lærerindeseminarium og Handelsskole. Til Byens Seværdigheder
hører den bekendte L.-Løve, der døende søger
at beskytte det bourbon’ske Vaabenskjold. Den
findes i en Have, hvor den efter Thorvaldsen’s
Model er indhugget i en Klippe, og har en
Højde af 5,6 og en Længde af 9 m; den tjener
til Erindring om de 10. Aug. 1792 ved Forsvaret
af Tuilerierne faldne Schweizergardister.
Bekendt er ogsaa den saakaldte »Gletscherhave«
med c. 30 Jættegryder, (hvoraf den største er
8 m i Diameter) eratiske Blokke o. a. Minder
fra Istiden. En 14,5 km lang Vandledning fører
Vandet fra Kilder paa Pilatus til Byen. L. er
hverken nogen udpræget Handels- ell.
Fabriksby; dog findes Silkefabrikation og
Jernvarefabrikation samt p. Gr. a. Skt-Gotthard-Banen
Transithandel. L.’s pragtfulde Beliggenhed og
milde Klima gør den til et af de mest søgte St.
i Schweiz. Antallet af Turister, som er steget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
