Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bølgerne gaa uden om sig uden at forstyrre dem
synderlig. L. fra en Kirkeklokke vil derfor ikke
dæmpes kendelig, fordi der er en Træstamme
mellem Klokken og Iagttageren, medens
derimod et stort Hus giver en tydelig »Lydskygge«,
ɔ: et Rum, hvori L. kun svagt trænger ind.
Store Husflader kaster ogsaa en saadan L. ret
regelmæssig tilbage. Et Lommeur, der
udsender meget korte Bølger, egner sig godt til
Forsøg under smaa Forhold. En Haand, holdt
mellem Uret og Øret, dæmper L. stærkt, og hænger
man Uret op i Brændpunktet af et nogenlunde
stort, parabolsk Hulspejl, kan man i Rummet
foran Spejlet tydelig mærke, at der her findes
en Lydstraale, hvor Uret høres bedre end
andre St. Træffer Lydstraalen en Væg, kan man
under heldige Forhold høre, at den kastes
tilbage efter den sædvanlige Tilbagekastningslov:
Udfaldsvinkelen er lig Indfaldsvinkelen.
Brydning af L. kan man iagttage, naar man
danner en Linse af to tynde, runde Hinder, der
støder lufttæt samme ved Randene, og hvis
Mellemrum er fyldt saa meget med Kulsyre, at
Hinderne bøjer stærkt ud fra hinanden paa
Midten. Holdes et Lommeur i passende Afstand
fra Linsens ene Side, vil man paa den anden
Side kunne finde et St., hvor L. samles, saa
Uret her lyder stærkere end andre St. — Et
Fænomen, der kan opfattes som en Art
Brydning, giver Anledning til den bekendte
Iagttagelse, at L. høres bedre med Vinden end
mod den, bedre om Natten end om Dagen.
Vindens Hastighed er ringe nær ved Jordfladen
og vokser med Højden. En Lydbølge, der løber
langs Jorden og med Vinden, vil følgelig
komme hurtigere frem foroven end forneden;
Bølgefladen kommer derfor til at hælde forover,
og da L. som andre Bølgebevægelser forplanter
sig i en Retning, der er vinkelret paa
Bølgefladerne, trykkes L. ned mod Jorden og høres
altsaa godt her. Det modsatte Fænomen
indtræffer, naar L. gaar mod Vinden. Denne
sinker da Bølgerne og mest foroven, Bølgefladerne
hælder derfor bagover, og L. gaar til Vejrs.
Et Lag kold Luft nær Jordens Overflade sinker
Bølgernes nederste Dele, og L. holder sig til
Jorden, medens et varmt Luftlag ved Jorden
har den modsatte Virkning. Det første finder
især St. i klare, stille Nætter, det sidste paa
Solskinsdage. Opstigende varme Luftstrømme,
fra Jordens Overflade i Solskin ell. fra
Lamperækken foran Teaterets Scene, giver Anledning
til saakaldte akustiske Skyer, der ved
uregelmæssig Brydning kan sprede og svække
L. temmelig stærkt. Ekko er derimod et
Tilbagekastningsfænomen.
L. frembringes paa mangfoldig Maade.
Foruden den menneskelige Stemme spiller de
musikalske Toner en særlig vigtig Rolle. For en
Strengs Grundtone (den dybeste Tone,
Strengen kan frembringe) gælder det, at
Svingningstallet forholder sig omvendt som
Strengens Længde, omvendt som Kvadratroden af
Vægten af en Længdeenhed af Strengen og
ligefrem som Kvadratroden af den Kraft, hvormed
Strengen er spændt. Vil man altsaa ved at
spænde Strengen stærkere bringe Grundtonen
op til den dobbelte Højde, maa man gøre
Spændingen fire Gange saa stor. En lang Streng kan
overhovedet ikke bringes til at give en høj
Grundtone, da den ikke kan taale den
nødvendige Spænding. Foruden Grundtonen, der
frembringes, naar Strengen svinger som Helhed,
kan der dannes højere Overtoner, idet
Strengen deler sig ved »Knuder« i fl. samtidig
svingende Dele. Den dybeste Overtone
fremkommer, naar Strengen deler sig paa Midten; den
er en Oktav højere end Grundtonen. Ved at
stryge ell. anslaa en Streng paa passende
Steder raader man til en vis Grad over, hvilke
Overtoner der skal komme frem, altsaa over
Tonens Klangfarve. Det forudsættes dog,
at Strengen ikke i nogen kendelig Grad er
stiv, at dens Evne til at svinge tilbage fra
Yderstillingerne altsaa kun skyldes dens Spænding,
ikke Materialets Modstand mod Bøjning. Tillige
antages Strengen at være spændt saa stærkt,
naar den er i Ligevægtsstillingen, at
Spændingen i Yderstillingerne ikke er væsentlig større.
Stive Metalstrenge vil give Toner, der har
nogen Lighed med Toner fra Stænger.
Medens de Toner, en blød Streng samtidig kan
give, har Svingningstal, der forholder sig som
Tallene 1, 2, 3 o. s. v., fordi Strengen kan svinge
med hele sin Længde ell. delt ved Knuder i 2, 3
ell. fl. Dele, saa vil en Stang, der er klemt fast
ved sin ene Ende, ved Tværsvingninger kunne
give Toner, hvis Svingningstal for de 4 dybeste
har Forholdene 1 : 6,25 : 17,5 : 34,3. Det
ejendommelige ved en saadan Stangs Klang
fremkommer altsaa derved, at den første Overtone
er saa overordentlig meget højere end
Grundtonen, og at Forholdene mellem de forsk.
Toners Svingningstal ikke danner musikalske
Intervaller (se Interval). En
Stemmegaffel kan betragtes som et Par Stænger af denne
Art. De anvendes ogsaa i Spilledaaser samt i
Stueorgler og Mundharper; i de to sidste
Tilfælde er deres Svingningstal dog vistnok
paavirket noget af Luftstrømmen. Angivelserne
gælder kun for flade Stænger, der ved
Svingningerne bøjes over Fladen, ikke over Kanten.
Stænger, hvis Ender begge er fri, anvendes i et
musikalsk Legetøj, der kaldes Harmonikon og
bestaar af en Rk. flade, ulige lange Stænger af
Jern, Glas ell. Træ, der ligger paa to bløde
Underlag og anslaas med en blød Hammer. En
saadan Stang maa mindst have 2
Svingningsknuder og kan give Toner, hvis Svingningstal
har Forholdene 1 : 2,76 : 5,40. Temperaturen har
nogen Indflydelse paa en Stangs Svingningstal,
hvilket især har Interesse ved Anvendelsen af
Stemmegaffelen. For en Stemmegaffel af Staal
har man fundet, at for hver Grads
Temperaturstigning aftager Svingningstallet med 1/9000 af
Værdien ved 0°. Gør Gaffelen f. Eks. 450
Svingninger pr Sek. ved denne Temp., vil den altsaa
ved 20° gøre 449. Ogsaa Plader kan give
Toner. Telefonens og Fonografens Plader giver
kun tvungne Svingninger under
Anvendelsen, d. v. s., Pladen bevæger sig hvert Øjeblik
netop saaledes, som de Kræfter, der virker paa
den, vil iføre den. Holder den ydre
Indvirkning op, standser Pladens Bevægelse
øjeblikkelig. Kun derved bliver det muligt, at en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
