Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plade kam frembringe saa at sige alle mulige
L., medens en Plade, der svinger frit, kun kan
give en bestemt Rk. Toner. Om Pladers fri
Svingninger, se Klangfigurer. Rør kan
ved passende Anblæsning give de samme Toner,
som de ved Resonans forstærker. For at et Rør,
der er lukket i den ene Ende, skal give en
bestemt Tone, maa Rørlængden være et ulige
Antal Fjerdedele af Tonens Bølgelængde,
medens et i begge Ender aabent Rørs Længde maa
være et lige Antal Fjerdedele af Bølgelængden.
Dette forstaas let, naar man erindrer, at de
staaende Svingninger i Røret har en »Bug« ɔ:
et Sted, hvor Luftbevægelsen frem og tilbage
er stærkest, tæt uden for Rørets aabne Ende,
at Rørets Bund falder sammen med en Knude,
samt at Afstanden fra en Knude til den
nærmeste Bug er en Fjerdedel Bølgelængde. Et
aabent Rørs første Overtone ligger følgelig en
Oktav over Grundtonen, medens et lukket Rørs
første Overtone gør tre Gange saa mange
Svingninger som Grundtonen. For Hulrum, der ikke
er formede som Rør med lille Diameter i
Forhold til Længden, gælder mere sammensatte
Regler. Fig. 1 viser Knuder (K) og Buge (B)
fremkaldte ved
Luftens
Svingninger i
aabne og
lukkede Rør. En
Stangs
Længdesvingninger
følger samme
Love som
Luftens
Svingninger i Rør.
L.
iagttages først og
fremmest
gennem
Hørelsen, men
ogsaa ad andre
Veje kan man
faa
Oplysninger om L. og
Lydgivere.
Kundt’s Støvfigurer frembringes i
omhyggelig rensede og tørrede Glasrør, der stilles
vandret og indeholder et fint Pulver,
Lykopodium, Korkpulver e. l. jævnt fordelt i Røret.
Frembringes der staaende Svingninger i Luften
i Røret, vil Pulveret efterhaanden blæses hen
til Knuderne, som herved bliver synlige. Et
dobbelt Kundt’s Støvrør er vist i Fig. 2. To
Glasrør, der ligger i Forlængelsen af hinanden,
er lukkede i den ene Ende med Stemplerne A
og A1, der kan skydes frem og tilbage, saa
Rørenes virksomme Længde derved kan
reguleres. De to Rørender, der vender mod hinanden,
er lukkede med Kautsjukplader, gennem hvilke
der gaar en Stang C, som af Pladerne støttes
i Punkter, der ligger i Afstande fra Stangens
Ender lig 1/4 af Stangens Længde. Ved at stryge
Stangen paa langs paa den fri Del kan man
sætte den i Længdesvingninger; disse giver
Stangens første Overtone, hvortil svarer
Knuder paa de Steder, hvor Stangen støttes.
Pladerne B og B1 paa Stangens Ender overfører
Stangens Svingninger til Luften i Rørene. A
og A1 indstilles saaledes, at Rørene giver
kraftig Resonans. Fylder man Rørene hvert med
sin Luftart, vil Afstandene mellem
Knudelinierne i de to Rør forholde sig som L.’s Hastighed
i de to Luftarter, da det er nøjagtig samme
Tone, der ordner Støvet i begge Rør. Et andet
Middel til at undersøge forsk. Arter af L. har
man i König’s manometriske Flammer.
Fig. 3 fremstiller en manometrisk
Kapsel til
Frembringelse af en
saadan
Flamme.
Belysningsgas ledes
ind i den ene
Halvdel af en
Beholder, der
ved en tynd
Skillevæg M
(et
Glimmerblad f. Eks)
er delt i to
Rum. Gassen
tændes ved
den lille
runde
Brænderaabning F.
Taler man
gennem Mundstykket A ind i det andet
Rum, kommer Skillevæggen i Svingninger,
Gassen strømmer ud under skiftende Tryk,
og naar man betragter Flammens Billede i et
roterende Spejl (gerne en Terning, hvis fire
lodrette Flader dannes af Spejle), viser det sig
som et takket Baand, der har forsk. Form for
forsk. Vokaler. Lgn. Kapsler kan anbringes paa
en Orgelpibe. Danner Membranen, M et Stykke
af Orgelpibens Væg, vil Flammen svinge, hvis
der paa dette Sted i Piben ligger en Knude,
medens den bliver i Ro, hvis M er i Berøring
med en Bug, fordi der i denne er konstant
Tryk. Syngende Flammer kan baade
frembringe og paavise Toner. En Gasflamme,
der næres fra en lille, rund Brænderaabning,
føres op i et lodret, i begge Ender aabent
Glasrør. Naar Flammen er kommen omtr. 1/5 af
Rørlængden over Rørets nederste Rand, vil
Røret ofte begynde at give en kraftig Tone.
Samtidig forandres Flammens Udseende, den
strækker sig, og ser man dens Billede i det
roterende Spejl, vil det vise sig som et stærkt
takket Baand til Tegn paa, at Flammen
svinger hurtig op og ned. Der maa helst være
rigeligt Gastryk. Brint synger villigere end
Belysningsgas. Flytter man Brænderaabningen saa
langt ned i Røret, at dette netop ikke længere
kan synge, er Flammen følsom, idet den giver
sig til at synge, naar Rørets Tone bliver
frembragt i Nærheden, helst ved Blæsning af en
Orgelpibe. Andre Toner paavirker ikke
Flammen. Et højst kuriøst Fænomen kan
frembringes ved en Flamme, der brænder over et
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
