Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lymfantismus eller lymfatisk Diatese - lymfatisk Ring - Lymfe - Lymfeceller - Lymfekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forklarligt, da den ofte frembyder et Billede, som
meget ligner Skrofulose.
P. H.
lymfatisk Ring, se Svælg.
Lymfe, se Lymfekar.
Lymfeceller, se Lymfekar.
Lymfekar (vasa lymfatica). Til Brug for
Vævenes Ernæring siver der stadig fra
Blodkarrenes fineste Forgreninger (Haarkarrene)
en Strøm af Vædske ud mellem de Celler,
hvoraf de forsk. Organer bestaar, ligesom vel ogsaa
disse Celler selv afsondrer en saadan Vædske.
Denne Vædske, Lymfen, flyder i fine
spalteformige Rum mellem Cellerne, og disse
Spalterum samler sig efterhaanden i bestemte Baner.
Disse ligner nærmest fine Blodaarer, er omtr.
byggede som disse, men kendes, foruden paa
at deres Indhold, Lymfen, er gullig (ikke rød),
derpaa, at de er overordentlig rigelig forsynede
med parvis ordnede Klapper, der tillader
Lymfen at flyde bort fra de omtalte Spalterum —
men ikke i den modsatte Retning. Denne
Omstændighed er af stor Bet. for Lymfens
Viderebefordring, idet ethvert Tryk, f. Eks. ved
Legemets Bevægelser, befordrer Lymfen i den
rigtige Retning. Efter et kortere ell. længere
Forløb munder L. som tilførende L. (vasa
afferentia) ud i Lymfekirtlerne
(Lymfoglandulæ), smaa faste, rundagtige Knuder af et
Hampefrøs til en Hasselnøds Størrelse, som
ligger paa bestemte Steder af Legemet. De L., der
fører Lymfe fra Benene, har saaledes deres
Lymfekirtler i Lysken, de tilsvarende for
Armenes Vedk. i Armhulerne; L. fra Hovedet
munder i talrige Kirtler paa Halsen, navnlig
grupperede neden for Kæbevinklen og langs Halsens
store Blodkar; ogsaa i Bryst- og Bughule
findes der talrige Lymfekirtler, især langs de
store Karstammer (Aorta, Hulaarerne, de store
Blodkar i Bækkenet). Lymfekirtlerne dannes af
en tæt sammenpakket Masse af Celler,
Lymfeceller (Lymfocyter, Leukocyter, ogsaa
kaldet prægløse Celler, Rundceller), der holdes
sammen af en fastere Kapsel, fra hvis Indre et
maskeformigt Støttevæv forgrener sig mellem
Lymfecellerne. Disse Celler formerer sig livlig
ved Deling, og en stor Del af dem føres stadig
bort med Lymfen, som forlader Kirtlen gennem
de fraførende L. (vasa efferentia), der
efter et kortere ell. længere Forløb atter munder
i en ny Lymfekirtel som et af dennes tilførende
Kar. Efter paa denne Maade at have passeret
ofte en hel Række af Lymfekirtler føres
Lymfen ind i en fælles stor Lymfestamme,
Brystgangen (ogsaa kaldet Mælkebrystgangen),
ductus thoracicus, et c. 40 cm langt, 3—5 mm
tykt, blodaarelignende Kar, der begynder i
Underlivet med et udvidet Parti,
Lymfesækken (cisterna chyli), og herfra løber langs
højre Side af Hvirvelsøjlen op i øverste Del af
Brysthulen, hvor den vender sig til venstre og
munder ud i venstre Nøglebensvene. De
Lymfeceller, der som omtalt optages af Lymfen under
dens Passage gennem Lymfekirtlerne, blander
sig her, ligesom Lymfen selv, med Blodet, og
Lymfecellerne findes derfor overalt i Blodet
som »hvide Blodlegemer«, af hvilke de udgør
 |
| Fig. 1. Et Lymfekar, opskaaret paa langs (forstørret). Man ser Klapperne (de hvide Partier), ud for hvilke Karret er meget videre. |
 |
| Fig. 2. Lymfekar med tilhørende Lymfekirtler (de runde lyse Partier). 1 Brystgangen, der ved 2 munder ud i venstre Nøglebensvene. |
 |
| Fig. 3. Overfladiske Lymfekar, der fra Armen og Overkroppen fører til Lymfekirtlerne i Armhulen, fra Benet og Underlivet til Lymfekirtlerne i Lysken. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
