Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykurgos (mytisk Konge) - Lykurgos (spartansk Lovgiver) - Lykurgos (attisk Statsmand og Taler) - Lyly, J. - L. Y. M. - Lymebai - Lyme-Regis - Lymexylonidæ - Lymfadenitis - Lymfadenom - Lymfangiektasi - Lymfangioma - Lymfangitis - Lymfantismus eller lymfatisk Diatese
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lykurgos, mytisk Konge i Thrakien, der
skal have modsat sig Dyrkelsen af Dionysos og
af den Grund af Zeus være bleven straffet med
Blindhed.
H. H. R.
Lykurgos, spartansk Lovgiver, hvem
Traditionen tilskriver hele Ordningen af den
spartanske Stats Forfatning. Hans Tid sættes
sædvanlig til 9. Aarh. f. Kr., men for øvrigt er
Beretningerne desangaaende meget afvigende.
Ligeledes hedder det, at han gav sine Love
som Formynder for sin Brodersøn, der var
Konge, men denne kaldes snart Labotas, snart
Charilaos, der siges at have været en Tyran.
Paa Rejser skal L. have erhvervet sig
Kendskab til andre Landes Forhold, men snart
hedder det sig, at han har hentet Indholdet af sine
Lovbestemmelser fra Kreta, snart fra Oraklet
i Delfoi. Den Statsordning, der tilskrives ham
(hvorom i øvrigt henvises til Sparta), falder
i tre Hoveddele: Folkets politiske Inddeling og
Magtfordelingen i Staten, Jordens Fordeling
mellem Borgerne og den strenge militære Tugt,
som L. skal have genoprettet, da den var
kommen i Forfald. Men hvad Traditionen saaledes
tilskriver L., var utvivlsomt i Virkeligheden
Frugten af lang Tids Udvikling, ja man er nu
endog tilbøjelig til at nægte L.’s Eksistens som
hist. Person. Spartanerne selv ofrede i hist.
Tid til L. som til en Gud, og moderne Forskere
mener, at han opr. var en Lysgud (selve
Navnet kan forstaas som »Lysfrembringeren«), der
smeltede sammen dels med Zeus, dels med
Apollon og først efterhaanden gik over til at
opfattes som en hist. Person. (Litt.: E.
Meyer, »Forschungen zur alten Geschichte«,
I [Halle 1892]).
H. H. R.
Lykurgos, attisk Statsmand og Taler, f. c.
395 f. Kr. af fornem Slægt, indlagde sig store
Fortjenester som Finansminister i Athen
338—326, i de sidste 8 Aar dog saaledes, at andre
havde Titelen. I politisk Henseende stod han
paa Demosthenes’ Side som Modstander af
Makedonerne. I Oldtiden havde man 15 Taler
af L.; bevaret er kun 1, mod Leokrates. Udg.
af Rehdantz (1876), Thalheim (1880), Scheibe
(1880), Blass (1899) og Sofer (1905).
K. H.
Lyly [’£i£i], J., d. s. s. Lilly.
L. Y. M. er den forkortede Betegnelse for
»Lægmandsbevægelsen for ydre Mission«.
Lymebai [’£a^imbei], se Kanalen (La
Manche).
Lyme-Regis [’£a^im-’ri.dзis], By i
Sydengland, Grevskab Dorset, ved Kanalen V. f.
Dorchester, er paa Landsiden omgivet af Højder,
har (1921) 2883 Indb., et Observatorium,
betydeligt Fiskeri og besøgte Søbade.
N. H. J.
Lymexylonidæ, en Blødvingerne
nærstaaende Billefamilie indbefattende c. 25 Arter
meget langstrakte Biller med blødt Hudskelet,
korte, savtakkede Antenner og 5-leddede
Fødder. Larverne borer cirkelrunde Huller i haardt
Træ. En herhen hørende Form Lymexylon
navale optraadte tidligere meget ondartet over
for Skibstømmer; i den senere Tid synes det,
som om den har indstillet sine Angreb; en
anden Form Hylecoetus dermestoides er i
Danmark ikke sjælden i gl. halvt udgaaede Træer
og i Stubbe.
C. W.-L.
Lymfadenitis (gr.), Betændelse af
Lymfekirtlerne. Viser sig med de for Betændelse
karakteristiske Tegn og opstaar som Regel ved
Overførelse af Smitstof fra de Dele af
Legemet, fra hvilke Lymfekarrene bringer Lymfe
til den ell. de angrebne Lymfekirtler (de
»regionære« Lymfekirtler). Ved Rifter paa
Haanden faas saaledes L. ved. Albuen ell. i
Akselhulen, ved Saar paa Benene L. i Lysken, ved
Hududslet i Hovedet L. paa Halsen. L. kan
være akut, og i disse Tilfælde udvikles ofte
stærk Svulst omkr. de angrebne Kirtler
(Adenoflegmone) og Suppuration. Kronisk L. (se
Lymfom) kan opstaa efter talrige smaa
Irritationer gennem Smaarifter, Hududslet
og lignende paa de Steder, hvorfra Kirtelen
forsynes med Lymfe, og betinger kun sjældent
Flegmone ell. Suppuration. Visse Smitstoffer,
der fører til kronisk Betændelse, Tuberkulose,
Syfilis o. a., fremkalder hyppigt kronisk L.
Tuberkulose er Grundlaget for den velkendte L.,
som under Navn af Skrofulose hyppigt
forekommer hos kirtelsyge Børn. De af tuberkuløs
L. angrebne Kirtler kan henfalde i
Suppuration ell. omdannes til osteagtig Masse. Udbredt
L. er et karakteristisk Fænomen ved Pest
(Byldepest).
(E. A. T.). Johs. F.
Lymfadenom (gr.), i alt væsentligt
synonymt med kronisk Lymfadenitis og
Lymfom.
Lymfangiektasi (græsk), Udvidning af
Lymfekar.
Lymfangioma (gr.). Ligesom Blodkar,
saaledes kan ogsaa Lymfekar tiltage i Antal og
udvides paa et begrænset Parti og derved give
Anledning til Udvikling af pudeagtige, bløde
Svulster af godartet Natur. Store L. kan man
fjerne ved Operation, smaa L. lader man i Ro.
(E. A. T.). Johs. F.
Lymfangitis, se Lymfekarbetændelse.
Lymfantismus eller lymfatisk Diatese
har tidl. været brugt og bruges ogsaa af og til
endnu som Betegnelse for en i Barnealderen
sygelig Tilstand, der kendetegnes ved en kronisk
Forstørrelse af Kirtelvævet, det lymfoide Væv.
Det er hyppigst Kirtlerne paa begge Sider af
Halsen og ved Underkæbevinklen, der ses
svulne; endvidere findes Svulst af Ganemandlerne
(Tonsillerne) og Mandlen i Næsesvælgrummet
(»de adenoide Vegetationer«), ligesom ogsaa,
spc. for de to første Leveaars Vedk., Milten og
Thymus kan være betydeligt forstørret (se
Status thymico-lymfaticus).
Imidlertid er man i den senere Tid blevet klar over,
at denne Kirtelsvulst i Reglen ikke optræder
som en selvstændig Lidelse, men i mere ell.
mindre fremtrædende Grad træffes hos saavel
spæde som større Børn, som er tilbøjelige til
kroniske, hyppigt tilbagevendende Hudlidelser
(saasom Ekzem, »Arp«, Strophulus) ell.
kroniske Slimhindekatarrer (saasom
Næsesvælgkatarr, falsk Strubehoste, Bronchitis, hvorfor man
nu som Regel sammenfatter hele dette
Kompleks af Symptomer under Navn af
eksudativ Diatese.
Med Tuberkulose har L. ell. den eksudative
Diatese intet at gøre, hvad man tidligere var
tilbøjelig til at antage; hvilket var let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
