Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynchjustits - Lyndhurst - Lyndhurst, John Singleton Copley - Lüneburg - Lüneburg-Hede - Lüneburgit - Lünen - Lynette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertiden under Iagttagelse af visse
sædvanemæssige Former, der dog giver nogen Garanti imod
Overilelser og Fejltagelser.
E. T.
Lyndhurst [’£indhəst], Landsby og stærkt
besøgt Sommeropholdssted i Sydengland,
Hampshire, midt i den over 24000 ha store
New Forest, med Kings House (fra 17. Aarh.),
nu Sæde for Lord Warren af New Forest.
c. 2000 Indb.
N. H. J.
Lyndhurst [’£indhəst], John Singleton
Copley, Lord, eng. Jurist og Statsmand, f.
21. Maj 1772 i Boston i Massachusetts, d. 12.
Oktbr 1863 i London. Han var Søn af den
udmærkede Portrætmaler J. S. Copley (1737—1815)
og kom 1775 med sine Forældre til England. Han
blev 1804 Sagfører, men vandt først Ry 1812 ved
sit Forsvar for en af Førerne for de daværende
Arbejderuroligheder og især 1817 som Forsvarer
for den radikale Thistlewood; man tilskrev ham
derfor ogsaa selv meget yderlige Meninger.
1818 valgtes han dog til Underhuset som Tory,
blev n. A. Solicitor general og var som saadan
Regeringens Sagfører 1820 i Anklagen mod
Dronning Karoline. 1823 blev han Attorney
general og Apr. 1827 ophøjet til Peer som Baron
L. og Lordkansler i Canning’s Ministerium; gik
efter hans Død over i Lord Goderich’s og senere
i Wellington-Peers Ministerium indtil Novbr
1830. Kort efter udnævntes han til Overdommer
og røgtede dette Hverv med udmærket
Dygtighed. 1831—32 var han i Overhuset Fører for
Modstanden imod Valgreformen, ligesom
1835—40 imod det liberale Ministerium Melbourne.
Forinden havde han været Lordkansler under
Peel’s kortvarige Styrelse 1834—35 og blev det
paa ny 1841—46. I den flg. Tid holdt han sig
mere tilbage, især da han 1849 næsten blev
blind (opereredes for Stær 1852); men endnu i
sin høje Alderdom vakte han Beundring ved
sin glimrende, tit bidende Veltalenhed, saaledes
1853 imod Ruslands Angrebspolitik og 1859—60
imod Napoleon III, dog især 1856 ved sin
skarpe Fordømmelse af Forslaget om livsvarige
Peersværdigheder. Sin sidste Tale holdt han
Maj 1861, omtr. 89 Aar gl. (Litt.: Lord
Campbell, Life of Lord Chancellors [3. Bd]
og Th. Martin, Life of Lord L. [2 Bd,
London 1884]).
E. E.
Lüneburg [ly.nəbork], 1) Regeringsdistrikt
i preuss. Prov. Hannover, ligger for største
Delen mellem Elben og Aller. I sidstnævnte
Flods Omraade findes særlig Heder og Moser,
omkr. Elben frugtbart Land og Skov. L. har
et Areal af 11342 km2 med (1919) 565862 næsten
udelukkende evangeliske Indb. og inddeles i 16
Kredse. L., opr. et Fyrstendømme, hørte
under Huset Braunschweig-L., der delte sig i
fl. Linier (se Braunschweig, »Historie«).
Fra Linien Ny-L. (siden 1546) stammer
Dynastiet i Storbritannien samt det tidligere i
Hannover regerende Dynasti. Siden 1705 er L.
forenet med Kalenberg.
2) By i preuss. Prov. Hannover, Hovedstad
i Regeringsdistriktet L., ligger ved Elbens
Biflod Ilmenau, som er sejlbar hertil. (1921) 27579
Indb., hvoraf 22500 Evangeliske. L. har i det
Indre snævre Gader med gammeldags Huse,
men moderne Forstæder med smukke Anlæg.
Fæstningsværkerne er for største Delen
forsvundne. L. har en kat. Kirke og tre
evangeliske Kirker, nemlig: Michaelis-Kirken (fra 15.
Aarh. med de lüneburgske Fyrsters
Begravelsespladser), den gotiske Johannis-Kirke (den
ældste, fra 14. Aarh., med et 116 m højt Taarn)
og Nikolai-Kirken (14. Aarh.). Ved
Markts-Plads ligger det gl. Raadhus, i hvilket findes
Afstøbninger af det tidligere der opbevarede
Sølvhusgeraad; det er den rigeste Samling i
sin Art i Tyskland og blev 1874 købt af den
preuss. Regering. L. er Sæde for Distrikts- og
Kredsøvrighederne, en Landret, en Amtsret, et
Handelskammer, et Hovedskattekammer, en
Bjerginspektion, og har et Gymnasium med
Realgymnasium, Handelsskole, et
Skolelærerseminarium, et Stadsbibliotek (40000 Bd) samt
Stadsarkiv (20000 Haandskrifter) og et
naturvidenskabeligt Mus. L. har en stor, siden 906
benyttet Saltkilde (af hvilken aarlig udvindes
c. 20000 t Salt), forbundet med et Saltbad og
Sodafabrik, endvidere stort Gips- og Kalkbrud,
Jernværk, Jernstøberi, Cementfabrikation samt
betydelig Vin-, Korn- og Træhandel. L.,
tidligere Hovedstad i Fyrstendømmet L., som 1705
tilfaldt Kalenberg, eksisterede allerede 795 og
blomstrede særlig op ved Ødelæggelsen af
Bardowiek (1189). Oktbr 1371 fandt en blodig Kamp
Sted, i hvilken Brunsvigerne blev slaaede.
N. H. J.
Lüneburg-Hede [’ly.nəbork-]
(Lüneburger Heide) en af de mest ufrugtbare
Landstrækninger i Preussen, ligger i Prov.
Hannover, omfatter største Delen af
Regeringsdistriktet Luneburg og danner en lav, c. 90 km
lang Landryg, der strækker sig fra SØ. fra
Plateauet Altmark i Prov. Sachsen mod NV.
hen imod Bremen og Stade og i Wilseder Berg
naar en Højde af 171 m. Mod Aller sænker
L.-H., der har en Gennemsnitshøjde af
80—120 m, sig lidt efter lidt med talrige Moser,
medens der mellem Heden og Elben findes
frugtbare Agre og Skove. L.-H., der i Bunden
hovedsagelig bestaar af Kvartssand, er i
udyrket Tilstand bevokset med Lyng og Blaabær.
Mod S. findes Fyrreskove, og enkelte Steder,
hvor der er tilstrækkelig Fugtighed, findes
endog Bøge- og Birkeskov. Omkr. Byerne findes
smukke Egelunde. De vigtigste
Kulturprodukter fra denne Egn er Faar og Boghvede,
hvilket sidste tillige tjener til Næring for Bierne,
der frembringer udmærket Honning. Store
Strækninger bliver dog nu opdyrkede og
besaaede med Rug og Linser og, hvor der
mergles, med Kløver. Egnen omkr. Wilseder Berg
er blevet en fredet Naturpark.
N. H. J.
Lüneburgit, et Mineral af Sammensætning
3MgO,B2O3,P205,8H2O, der i Form af hvide,
traadede ell. jordagtige Masser findes ved
Gipslejerne ved Lüneburg.
O. B. B.
Lünen [’ly.nən], By i preuss. Prov.
Westfalen i Regeringsdistriktet Arnsberg, 12 km
NNØ. f. Dortmund ved Sesekes Indløb i
Rhinens Biflod Lippe. (1919) 16800 Indb.
Jernudsmeltning, Fabrikation af Landbrugsmaskiner
og Søm; Savskæreri og Skibsfart.
N. H. J.
Lynette (fr.), Øjeglas, Kikkert; i
Arkitekturen et halvmaane- ell. halvkredsformet Felt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
