Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynette - Lynette - Lynetten - Lynfotografi - Lynfyr - Lyng - Lyng, Georg Vilhelm - Lyngby (Sogn og Sogneby i Nordsjælland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under en Bue ell. Stikkappe, over et Vindue
ell. en Dør.
C. B-r.
Lynette er i Krigsbygningskunsten
Betegnelsen for et aabent Jordværk, bestaaende af to
Facer, der danner en udadgaaende Vinkel, og
to til disse knyttede Flanker.
Sch. P.
Lynetten, et Søfort ved Kbhvn, beliggende
N. f. Refshaleøen, fra hvilken den er skilt ved
et smalt Løb, Graham Sund. L. er bygget
1766—67 efter Forslag af Greve Fr. Danneskjold,
og er saaledes vort ældste Søfort. Det henlaa
i det væsentlige uarmeret indtil 1848; 1863 blev
L. forstærket, 1873—84 udvidet og forsynet med
Stenglacis og Betonmure og endelig 1885—94
bestykket med et Haubitzbatteri. Efter at
Kbhvn’s Søbefæstning ved L. af 30. Septbr 1909
var udvidet med forsk. fremskudte Anlæg, blev
Hauhitzbatteriet nedlagt, og efter L. af 7. Aug.
1922 skal L. kun bevares som
Kommandostation med det i den Anledning nødvendige
Forsvar.
Sch. P.
Lynfotografi, Fotografering af Lynet, kan
foretages under Tordenvejr om Natten. Man
indstiller paa uendelig Afstand, vender
Objektivet i den Retning, hvorfra Lynene kommer,
og lader det være utildækket, indtil et Lynglimt
viser sig, og hvis man er heldig, kan man faa
meget tydelige Afb. af Lynstraalen der gerne
viser sig meget forgrenede. Smlg. Lyn.
Ved L. (Lynlysfotografi) forstaas
undertiden Øjebliksbilleder, der optages, idet man
afbrænder »Lynpulver«, en eksploderende
Blanding, der indeholder Magniumpulver (se
Fotografi, S. 584). Sædvanlige Øjebliksbilleder,
optagne i stærkt Sollys, har man ogsaa kaldt L.
(»Lynskud«); men det er i alt Fald højst
urigtigt at kalde dem saaledes.
(F. R. F.). C. E. A.
Lynfyr, se Fyrvæsen, S. 187.
Lyng, Lyngplanter, Fællesbetegnelse
for Arter af Lyngfamilien, særlig Alm.
Hedelyng, Klokkelyng, Melbærris o. a. I videre Bet.
kan Udtrykket ogsaa gælde Planter af
lynglignende Ydre, f. Eks. Rævling.
A. M.
Lyng, Georg Vilhelm, norsk Filosof, f.
24. Marts 1827 i Suldal, d. 19. Maj 1884 i Kria.
L. blev Student 1845 og tog filologisk
Embedseksamen 1851. 1858 blev han knyttet til Univ.
som Stipendiat i Filosofi, tog Doktorgraden ved
sit Skrift »Studier øver Schelling« (1866) og blev
Prof. i Filosofi ved Univ. 1869.
Det er fornemmelig 3 Mænd, som har øvet
Indflydelse paa hans Tænkning: Grundtvig,
Kierkegaard og Hegel. Den sidstes Indflydelse
var den overmægtige; L. sluttede sig tidlig til
det Hegel’ske System, paavirket af sin Lærer
M. J. Monrad. Indflydelsen fra Grundtvig
kommer især frem i hans religionsfilosofiske
Værker »Hedenskabets Levnetsløb« (1866) og
»Jødedommen« (1867); Hovedpunkterne i
Grundtvigianismen har han forsvaret i et lidet Skrift
»Grundtvigianismen og Skrifttheologien« (1872).
Det er Hævdelsen af den kristne Religions
Menneskelighed, som først og fremmest tiltaler ham
i Grundtvigianismen; det Gode er lige saa vel
en Naturmagt i Mennesket som det Onde. Det
naturlige Menneske kommer
Frelsesaabenbaringen i Møde med sine Længsler og sin Glæde
i det Gode og Skønne. Kristendommen
indeholder den højeste Løsning af Kulturudviklingens
egne Tanke- og Livsproblemer. Det er denne
levende Sammenhæng mellem det jordiske og
det himmelske, som har fundet sit Udtryk
ogsaa i den Hegelske Tankeudvikling, og her er
altsaa for ham det forbindende mellem
Grundtvigianismen og Hegelianismen. Det
guddommelige er Genstand for menneskelig Forstaaelse,
og ud fra sit Hegel’ske Standpunkt siger han i
sine senere Aar, at det evige og guddommelige
forholder sig til det timelige, som inden for
Timeligheden selv et lavere Standpunkt
forholder sig til det højere. »Det er altsaa den
samme Stige, hvorpaa vor Betragtning her paa
Jorden stiger fra det lavere til det højere, der
ogsaa tjener den som Himmelstige«. Der er i
de nævnte religionsfilosofiske Skr ofte en
aandfuld, digterisk Opfattelse og meget, som giver
Indblik i en dybt anlagt Personlighed, et
levende Følelsesliv, som kæmper fremad mod
Tankens Klarhed. Han ser Religionerne som
personlige Livsstadier i Menneskehedens
Levnedsløb.
Da L. Efteraaret 1869 som Prof. begyndte
sine Forelæsninger for de unge Studenter,
foredrog han et eget System, en
Personlighedsfilosofi. Paavirket af Kierkegaard viste han de
forskellige Stadier i Personlighedens Udvikling
og deres dialektiske Overgang i hverandre.
Han gik frem efter den Hegel’ske Metode og
forbandt med sit System den Hegel’ske Logik
og Naturfilosofi. Han lod imidlertid snart dette
System falde for senere helt at bruge sine
Kræfter til en Genrejsning af Hegelianismen.
L.’s Hovedværk er »Grundtankernes System«
(3 Bd, 1882—87), en udførlig Fremstilling af den
Hegel’ske Logik i 3 Bd. Forf. finder, at
Logikken inden for den Hegel’ske Skole har taget
en afgjort subjektivistisk og formalistisk
Retning; den er gaaet over til en sofistisk
Forflygtigelse af al Sandhed, til en Opvisning af
formel Skarpsindighed. I Modsætning hertil vil
han vise den Hegel’ske Logiks realistiske
Karakter, dens Virkelighedsgehalt. Logikken skal
være »et virkeligt Instrument til Sandhedens
Erkendelse, til alle vigtige Spørgsmaals
Løsning«. Han bruger derfor de Hegel’ske
Kategorier til at løse Tidens brændende Spørgsmaal.
Naar den Hegel’ske Logiks realistiske Karakter
først bliver erkendt, mener Forf., at Tidens
realistiske Filosofi vil forsone sig med den og
tage den som Forløsning af hele Tidens filos.
Trang. L. stod altid i livlig Forbindelse med
udenlandske Tænkere og gjorde stadig Rejser
til Udlandet. Det var, som han stadig laa paa
Udkig for at faa det første Gry af det store
Omslag i Europas Tænkning, han gik og
ventede paa. L. har ogsaa skrevet en Række
mindre Afhandlinger, især til den gr. Filosofis
Historie. En Samling, som omhandler
Nutidsforhold, har han udg. under Titlen »Afhandlinger
og Kritikker« (1880).
Prof. Arne Löchen.
Lyngby, Sogn og Sogneby i Nordsjælland,
Kbhvn’s Amt, Sokkelunds Herred. Sognet, der
indtil 1906 tillige omfattede det nuv. Taarbæk
Sogn. er nu 2767 ha og havde 1921 1072
Gaarde og Huse med 10343 Indb. (1911: 8093, 1860
— med Taarbæk —: 3977). Sognebyen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
