Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige Kuranstalter, hvor Solbade ell.
Sol-Luftbade udgjorde en væsentlig Del af
Behandlingen. Som de mest kendte skal nævnes Rikli’s
Anstalt ved Veldeser-Søen i Krain, og
Lahmann’s Sanatorium ved Dresden. Tanken i
disse Kure var den simple, at man skulde vende
tilbage til Naturtilstanden, og saa vidt muligt
færdes nøgne ude i Naturen fra Morgen til
Aften.
Først med Finsen blev det forstaaet, at
Solbadenes specielle Værdi maa søges i Sollysets
Indhold af kem. virksomme Straaler (de blaa,
violette og ultraviolette), og at jo fl. der er af
disse, des bedre er
Virkningen. Derfor
er Solbadning højt
oppe i Bjergene
bedst. Thi Sollyset
er her langt rigere
paa violette og
ultraviolette Straaler
end i Lavlandet; de
absorberes nemlig
for en stor Del paa
Vejen derned af Atmosfæren. Finsen foreslog
derfor at bruge kunstige ultravioletrige
Lyskilder, som f. Eks. store Kulbuelamper, til
Lysbadning i Lavlandet; men nogen større
praktisk Bet. fik det ikke den Gang.
Det blev først ved Solbadning i
Højfjeldene, at den universelle Lysterapis Bet.
rigtig blev dokumenteret, idet det viste sig, at
tuberkuløse Lidelser i Led, Knogler og Kirtler
(den saakaldte kirurgiske Tuberkulose)
fuldstændig kunde helbredes derved. Og det var en
Schweizer-Læge, Rollier i Leysin, der viste
dette. Han begyndte med denne Behandling
1903.
Det laa da nær for Finsen’s medicinske
Lysinstitut at forsøge, om ikke Finsen’s »kemiske
Lysbade«, de store Kulbuelamper, kunde
udrette det samme, og det viste sig, at de kunde.
1914 offentliggjorde Reyn og Ernst den
første Række Tilfælde af kirurgisk
Tuberkulose, helbredte paa ideel Maade udelukkende
ved Lysbadning i kem. Lys, og dette er nu
Normalbehandlingen ved disse Sygdomme.
Ogsaa ved alm. Svækkelsestilstande, Blodmangel,
Skrofulose og eng. Syge synes det universelle
kem. Lysbad at skulle faa
Betydning.
Man har ligeledes her
søgt at erstatte
Kulbuelyset med andre
Lyskilder, f. Eks.
Kvægsølvlyset, og der er konstrueret
en Lampe af denne Art,
den saakaldte kunstige
Højfjeldssol (künstliche
Höhensonne), som har
vundet stor Udbredelse
p. Gr. a. sin relative
Prisbillighed.
Hvorledes det
universelle kemiske Lysbad
virker helbredende paa
lokale tuberkuløse
Processer, er til Dato ikke
opklaret; nogen simpel
Sterilisation er det i hvert
Fald ikke. De nyeste
Undersøgelser (af Sonne
fra Lysinstituttet) gaar
ud paa, at Blodet (ikke
Huden) opvarmes af disse stærkt lysende
Straaler, og at dette influerer paa Bakteriegifte og
Stofskifteprocesser.
Foruden disse kem. Lysbade er der en anden
Slags Lysbade, der har faaet stor Udbredelse,
nemlig Glødelysbadene. De er indført
c. 1885 af Kellogg, Lederen af et stort
Sanatorium i Battle Creek i Michigan. Den
almindeligste Form er en Kasse, hvori Patienten
sidder nøgen med Hovedet op gennem et Hul
i Laaget. Kassens Vægge er indvendig
spejlende og beklædt med fl. Rækker alm. elektriske
Glødelamper (Kultraad); Patienten kan ogsaa
ligge i en Tunnel med Glødelamper. Lyset fra
disse indeholder praktisk talt ingen blaa,
violette ell. ultraviolette Straaler og har ingen af
de ovenomtalte specielle biologiske
Lysvirkninger. Disse Lysbade er slet og ret Svedebade
ell. tjener blot til Opvarmning af Legemet. Men
det er en mild og god Form for Varmeterapi,
der har mange Fordele frem for f. Eks.
Dampbade. Svedningen indtræder ved en lavere
Temperatur, og Badet taales derfor bedre.
Sondringen mellem Glødelysbadene paa den
ene Side og de egl. Lysbade i Finsen’sk
Forstand paa den anden Side er ikke altid
 |
| Fig. 2. Lysbehandling. |
 |
| Fig. 3. Samleapparat for elektrisk Lys, nyere Konstruktion, h, g, a Kvartslinser, l l Ophængning. I Rummet mellem h og g er der Vand. Lyset kommer ind ved a, samles uden for h. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
