Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysbehandling - Lysbilleder - Lysbrydning - Lysbue - Lysbøje - Lyscikader - Lys d'or - Lyse - Lysefjorden - Lysegrund - Lysegrunde - Lyseholdspenge - Lysekil - Lysekloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaaet, og de mange paa Glødelysbade baserede
»Lysbadeanstalter« profiterer med Urette af
det Ry, der med Rette tilkommer de kemiske
Lysbade.
Hans Jansen.
Lysbilleder, forstørrede Billeder, der
dannes paa en hvid Skærm ved at lade Lyset fra
et Projektionsapparat falde igennem
Diapositiver, gennemsigtige Fotografier paa Glas ell.
klar, gennemsigtig Hinde (se Fotografi,
Laterna magica, Projektion og
Kinematograf).
C. E. A.
Lysbrydning, se Brydning.
Lysbue, se elektrisk Lysbue.
Lysbøje, d. s. s. Lystønde, se Fyrvæsen.
Lyscikader, se Cikader.
Lys d’or [’1i(s)-’d-å.r] (Guldlillie), fr.
Guldmønter, efter Edikt af 1640 à 10, 8, 6, 4, 2 og
1 1/2 Louis d’or; senere (1665) præget efter Edikt
af 1655 à 7 Livres, Raavægt 4 g, Finhed med
Remedium 23/24 og Værdi 9 Kr 51 Øre; tillige
Sølvmønt, Lys d’argent, iflg. sidstnævnte
Edikt af Raavægt 8 g og samme Finhed (11 1/2
Denier).
(N. J. B.). Th. O.
Lyse kaldes i Norge Tran og Fedt af
Fiskelever. Ordet er det samme som oldnorsk lýsi
(Belysningsmiddel, Tran, Olie), idet Tran
tidligere alm. benyttedes til Lampeolie.
H. F.
Lysefjorden, Arm af Boknfjorden i
Rogaland Fylke, overmaade trang og vild Fjord,
35 km lang, omgivet af Fjelde, som styrter
næsten lodret ned i Fjorden.
M. H.
Lysegrund, 1) c. 12 km NNØ. f. Hesselø,
er en af Kattegats farligste Grunde; dog er
dens Farlighed betydelig forringet, efter at
der 1892 er opført en 15 m høj Fyrbaake paa
den. Inden for 10 m’s Grænsen er L. c. 6 km
lang og c. 4 km bred. Paa Grunden findes
mange Stenrøser med 2—4 m Vand; paa det
Sted, hvor Fyrbaaken staar, er kun 2 m. Fyret
lyser 16 km. Grunden er godt afmærket. 2) L. i
Isefjord Yder-Bredning, ud for Indløbet til
Lammefjord, har en mindste Dybde af 3 m.
Bundarten er Sand og Sten med Tang.
G. F. H.
Lysegrunde, Store Bælts nordligste Del,
ligger i en Linie fra Pullerne V. f. Asnæs til
hen imod Reersø og bestaar af 3 forsk. Grunde
med en mindste Dybde af 5 m. Bundarten er
hvidt Sand med Sten.
G. F. H.
Lyseholdspenge, se Kirkelysepenge.
Lysekil, By i Bohuslän med (1918) 4211 Indb.,
ligger paa den sydligste Odde af Stångenäset
ved Gullmarsfjorden. L. er et af Vestkystens
mest besøgte Badesteder og skylder særlig
Badeanstaltens Anlæg 1847 sin Opkomst. I sin
nuv. Form planlagdes den allerede 1863 af Prof.
Carl Curman. Som Kursted er L. af meget stor
Bet p. Gr. a. sit lidet varierende Klima og sine
moderne Anstalter, hvor Kurgæsterne har
Adgang til varme og kolde Havbade, medicinske
Bade, Massage m. m. Gennemsnitstemp. for Juli
er 17,4° og for Aug. 17,0°. L. bliver saaledes
Sveriges bedste Havbadeanstalt og besøges
af 2000 Badegæster. Hovednæringsveje er
Handel, Maskinfabrikation, Stenhuggeri og Fiskeri.
Stenhuggeriet led meget under Krigen, og
medens der 1910 fandtes 5 Stenhuggerier med 617
Arbejdere, var der 1916 kun 2, der sysselsatte
50 Mand. Fiskeindustrien, særlig Tilberedning
af Ansjos, omfattede 1916 13 Fabrikker med
c. 300 Arbejdere. Mest betydelig er den yngste
Industri i L., Motorfabrikationen i
Skandiaværket, der grundlagdes 1899, sysselsatte 1917 338
Arbejdere og havde en Tilvirkningsværdi af
3216070 Kr (57 % af L.’s industrielle
Tilvirkningsværdi). L. staar i livlig
Dampskibsforbindelse med Uddevalla og Göteborg og er
gennem den 1913 aabnede Bane forbundet med
Bohusbanen. Der findes to isfri Havne, og Byen
har en betydelig Skibsfart. 1916 ankom 671
Skibe paa tilsammen 50872 t og afgik 1213 Skibe
paa tilsammen 83097 t. Efter længe at have
været et ubetydeligt Fiskerleje blev L. 1836
Flække og 1900 Købstad.
N. H. J.
Lysekloster i Os Herred, søndre Bergenhus
Amt, ligger inderst i Lysefjorden. Klostret blev
anlagt 10. Juli 1146 som »Datter« af Abbediet
Fountains ved York, der blev stiftet 1132. Det
var det ældste Cistercienserkloster i Norge og
var indviet til Jomfru Maria og benævnedes i
latinske Dokumenter Coenobium Vallis lucidæ.
Klostret stod under Tilsyn af sin »Moder« i
Fountains, indtil det 1213 paa et i Citeaux
afholdt Generalkapitel blev henlagt under
Alvastra Kloster i Sverige som dets »Datter«.
Ved Reformationen stod alle de norske
Cistercienserklostre under Tilsyn af Abbeden i Sorø.
Klostrets første Abbed var Nordmanden
Ranulf, der 1132 havde været med til at stifte
Fountains Kloster, han skildres som en
gudfrygtig Mand, der havde Fremsynthedens
Gave. Da han havde bragt den ny Stiftelse i
Orden, nedlagde han med Tilladelse af Abbeden i
Fountains sin Værdighed og begav sig tilbage
til Moderklostret, hvor han i en høj Alder
afgik ved Døden. Fra hans Eftermænds Tid er
Oplysningerne om Klostret ikke meget
righoldige. De indskrænker sig for en stor Del
nærmest til Abbedernes Navne, og selv disse
forekommer kun i Forbindelse med Forhold, der i
større ell. mindre Grad er Klostret
uvedkommende. Man ser dog, at enkelte af Abbederne
i Klostrets første Tid har været Englændere.
Saaledes omtales i Slutn. af 13. Aarh. en
Abbed med det eng. Navn Richard. Denne
Richard, Abbed af Lyse, og Thomas af
Ippegrave optraadte som Underhandlere
paa den eng. Kong Edvard’s Vegne lige over
for Baronerne Bjarne Erlingssøn og
Audun Hugleikssøn paa norsk Side, i
Anledning af, at Kong Edvard’s Fjende, Guido
af Montfort, var flygtet til Norge. Den sidste
af L.’s Abbeder var Mathias Hanssøn,
der 1536 var med at hylde Christian III som
Norges Konge. Ved Reformationens Indførelse
og Klostrets Nedlæggelse blev han Sognepræst
i Os. L. hørte til de rigeste Stiftelser i Norge,
og det blev staaende ved Magt helt til
Reformationen, idet det først blev nedlagt i Tiden
mellem 1537 og 1541. Senere blev det betydelige
Jordegods et Pantelen, der som oftest var
forenet med Bergenhus Len, men styredes af
egne Fogder. Af Adelsmænd o. a., som havde
L. i Forlening, kan nævnes Nils Berildssøn
(1541—47), Axel Urne (1547—56), Christoffer
Valkendorf (1556—59), Erik Rosenkrants
(1560—65), Nils Lauritssøn Rosengedde (1565—71),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
