Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystfiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rødmalet og forsynet med en Dusk Fjer samt med
en Trekrog. Selvfølgelig bruges der mindre
Blink til Aborrer end til Gedder. Blinkes der
fra Motorbaad, maa Blinken helst føres noget
ud til Siderne fra Baaden f. Eks. ved Hjælp af
en lang Bambusstang. Blinkfiskeri er i
Virkeligheden en Art Dragfiskeri, men hele dettes
specialiserede Teknik er her forgrovet, idet
Draget slæbes efter Baad i St. f. at føres med
Stang; benyttes ovenikøbet Motorbaad til
Blinkfiskeriet, forstaar man, at andre Lystfiskere, der
yder en mere personlig Indsats ved deres
Fiskeri, haanligt taler om »Maskinfiskeri«.
Fluefiskeri (sv. Mete med fluga, eng.
Fly-fishing, tysk »Flugfischerei«) er beregnet paa
Fisk, der søger Luftnæring, altsaa nedfaldne
Insekter o. l. Til Agn kan bruges Insekter, der
fæstes paa fine Kroge, men nu anvendes vel
altid »kunstige Fluer«, der er lavet af Fjer, og
af hvilke der findes en Mængde forsk. Typer
med forsk. Farver. Krogen er enkelt ell.
dobbelt, lille og delvis skjult af Fjerene. Hele
Fisketøjet maa være meget let, Stangen er
forholdsvis kort og meget bøjelig; Linen fin, uden
Flaad ell. Synk, men med langt Gutforfang og
oprullet paa et Hjul paa Stangens nederste
Ende. Ved et eget Kast, hvis Fuldkommenhed
er Sportsmandens Stolthed, slynges Linen ud
og falder — Fluen først — strakt i Vandet,
hvorpaa den hales ind til Fiskeren i smaa Byk
ved Hævning af Stangspidsen og Opvinding paa
Hjulet (Fiskeri med »vaad Flue«); ell. Fluen,
der i saa Fald maa være parafineret, bringes
til at danse hen over Vandets Overflade (»tør
Flue«). En Sidebevægelse med Stangspidsen, i
det Øjeblik en Fisk ses springe efter Fluen,
fæster Krogen i Fiskens Mund. Fiskeren maa
helst have et Udvalg af forsk. Fluer med sig,
da Fiskene alt efter Aars- og Dagstid ell. efter
Vejrforholdene foretrækker snart den ene, snart
den anden Farve; ofte anbringes derfor 2—3
Fluer paa Linen, men Kastet bliver bedst med
een. Fluefiskeriet, der sammen med
Dragfiskeriet er den Form af de her i Landet brugte
Lystfiskerimetoder, der stiller størst Krav til
Udøverens personlige Dygtighed, drives efter
Ørred og Stalling (maaske ogsaa af og til efter
Laks de faa St., vi har saadanne). Kun
nogenlunde aabent Vand uden for mange Buske og
helst grødefrit egner sig for Fluefiskeri. I
Sammenligning med Dyp- og Dragfiskeriet har
Fluefiskeriet den Fejl, at der ved dette fiskes altfor
mange Smaaørreder, der rigtignok oftest kan
udsættes næsten uskadte, men som Lystfiskere
af anden Rang sjældent kan overvinde sig til
at udkaste. Fluefiskeriet gør derfor ogsaa
Fiskerilovens Mindstemaalsbestemmelser illusoriske
(Bækørred 26 cm, Sø- og Havørred 37 cm, Laks
37 cm, Stalling 30 cm).
Foruden de omtalte Fiskemaader findes
adskillige andre, dels, i hvert Fald hos os, mere
sjældent brugte, dels mindre sportsmæssige.
Som Forholdene hidtil har været hos os, maa
alt L. af Betydning regnes at finde Sted i
Ferskvand. Det Fornøjelsesfiskeri, der foregaar
fra Havnemoler o. l. St. efter Hvillinger,
Isinger og andet, synes hos os ingen Steder at hæve
sig til sportsmæssigt L.; i Udlandet, navnlig i
England, hvor Trangen til L. er overordentlig
udbredt og langtfra kan tilfredsstilles
udelukkende i de ferske Vande, faar L. i Saltvand
stigende Bet.; hovedsagelig er de derved
anvendte Metoder nær beslægtede med
Ferskvandsfiskerisportens.
Om Redskaberne kan endnu bemærkes
flg.: Fiskestangen er i sin primitiveste Form en
Hasselkæp e. l., men Ønsket om at faa den
lang og dog let og bøjelig har ført til
Anvendelse af »Bambusstænger«, medens det alm.
Krav om en bekvemt transportabel Stang, der
navnlig fremkommer, hvor Lystfiskeren ikke
bor ved Fiskevandet, har ført til, at
Fiskestængerne leddeles; de endnu mere specialiserede
Krav til Lethed og Bøjelighed (særlig ved
Fluefiskeriet) har fremkaldt Konstruktionen af tekn.
fuldkomne og delvis meget kostbare
Fiskestænger, til hvilke der anvendes udsøgte Træsorter
(Hickory, Greenhart, Lancewood, Ask, splittet og
sammenlimet Bambus). Den foranstaaende
Skildring af de forsk. Fiskemaader viser i øvrigt,
hvor forsk. Krav der stilles til Stangens Længde
og Bøjelighed; som Regel bør Medestangen være
lang (3,5—6 m) og have bøjelig Spids (men
Kolbetøjet har dog kun en kort Kæp), medens
Dypstangen bør være lang og ret stiv, Dragstangen
kort (2,6—3,2 m) og ret stiv, hvorimod
Fluestangen bør være temmelig kort (3 m, til
Lakse-: fiskeri dog indtil 5,4 m), men meget elastisk.
Stangens Led sammenføjes ved Hjælp af
Bøsninger. Linen føres langs Stangen gennem smaa
Bøjler og gennem en Ring ell. et Øje paa
Stangens Spids; oftest er en stor Del af Linen
oprullet om et Hjul ved Stangens nedre Ende.
Dette Hjul kan være af meget fuldkommen
Konstruktion med Tandhjulsudvekslinger,
Bremseindretning o. s. v. Linen maa have den til det
paagældende Fiskeri fornødne Styrke, men maa
ikke være tungere end nødvendigt; oftest bruges
Hampe- ell. Silkeliner, gerne flettede og
olierede. Er Linen tilbøjelig til at sno sig f. Eks.
ved Drag- og Blinkfiskeri, bør man anbringe
en ell. fl. Svirvler i den. Mellem Linen og
Krogen indskydes oftest et Forfang (s. d.), der
bestaar af Gut (s. d.), hvis det gælder at gøre
Forfanget saa lidet synligt i Vandet som
muiligt, og af Gimp (s. d.), hvis det gælder at gøre
Forfanget modstandsdygtigt over for skarpe
Tænder; i visse Tilfælde anvendes endog snoet
Messingtraad som Forfang (Geddedyp). — Et
Flaad anvendes kun paa Medetøj og heller ikke
her altid; det bestaar af et mer ell. mindre
ægformet Korklegeme gennemboret af en Pind,
til hvilken Linen fæstes med en Tørn ell. paa
anden Maade, og dets Opgave er at holde
Krogen med Agnen i en bestemt Vanddybde og ved
sin Bevægelse gøre Fiskeren opmærksom paa,
at en Fisk bider paa. Er Krog og Agn meget
lette, kan man til Flaad nøjes med en
Pennepose ell. en Pig af Hulepindsvinet. Ofte
anbringer man med Mellemrum Korkperler paa Linen
mellem Stangen og Flaaddet for at hindre den
i at synke ned, hvorved Fisken kunde skræmmes.
— Til Synk paa Linen under Flaaddet anvendes
gerne et Hagl. — Krogene er meget forsk. ikke
blot i Størrelse, men ogsaa i Form, idet der
bl. a. findes Dobbeltkroge og Trekroge foruden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
