Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystfiskeri - Lystgas - Lysthusfugle - Lystkutter - Lystmord - lystre Roret - Lystrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de sædvanlige enkelte; men alle har de den
fine Spids og den skarpe Modhage tilfælles, og
Staal er det sædvanlige Materiale. Paa den
»kunstige« Agn (Flue, Blink o. s. v.) indgaar
Krogene, der navnlig paa Drag ofte findes i
hele Sæt, som en Del af Apparatet.
Man lokker Fiskene til at tage Krogen (»bide«)
ved at forsyne denne med Agn (Mading).
Kan Fisken undersøge Madingen, før den bider,
maa Krogen være nogenlunde skjult, og
Madingen maa være noget, Fisken gerne vil æde
(naturlig Agn: Regnorm, Smaafisk o. l.);
derimod kan man ved Drag-, Blink- og Fluefiskeri
nøjes med Ting, som Fisken i Farten forveksler
med spiselige (kunstig Agn: Metalfisk, »Fluer«
af Fjer o. l.). Grundagn, der før Fiskeriet strøes
ud paa Fiskepladsen, for at samle Fiskene her,
finder nu kun sjældent Anvendelse.
Her i Landet drives der nok en Del L., men
altfor meget staar sportslig set paa et
utilfredsstillende Stade. Fl. St. er der dannet
Lystfiskeriforeninger (Viborg, Silkeborg, Skanderborg),
men det synes at skorte noget paa sportslige
Krav til Medlemmerne. Strengere i saa
Henseende er Lystfiskeriforeningen i Kbhvn. Denne
Forening har adskillige nordsjællandske Søer i
Forpagtning og har ved disse Søer Baade og
feltmæssigt indrettede Pavilloner med
Køjepladser, Køkkenstel o. s. v. til Medlemmernes
Benyttelse; Foreningen udg. et Medlemsblad,
»Lystfiskeri-Tidende«. — L. er utvivlsomt en
udmærket forfriskende og sund Sport, der har
sin særlige Berettigelse, hvor den kommer en
Bybefolkning tilgode. Derimod lader det sig
ikke nægte, at L. hidtil har virket som en
Hæmsko paa den økonomiske Udvikling af vort
Frivandsfiskeri, navnlig fordi d. e. saa vanskeligt
at faa indført rationel Drift af vore Vande, idet
de talrige Lodsejere sjældent vil give Afkald
paa Retten til et ukontrolleret L., der ikke godt
lader sig forene med en planmæssig, økonomisk
Drift.
Udenlandske Lystfiskeriforhold skal ikke
omtales her; kun skal det nævnes, at man mange
St. gaar meget vidt i Hensyntagen til L.; i
Norge drager man en betydelig Indtægt til
Landet ved at udleje Laksefiskeriet i Elvene til
Englændere.
De Fisk, der hos os særlig er Genstand for
det sportsligt udviklede L., er Gedder, Aborrer
og Ørreder. Gedder fiskes Landet over, saavel i
Søer, Damme og Tørvegrave som i rolige
Vandløb. Aborrer giver kun Anledning til god Sport
i større Søer. Ørreder fiskes nu næsten kun i
jyske Bække og Aaløb, og de gode Ørredvande
bliver færre og færre, navnlig p. Gr. a.
Vandløbenes Ødelæggelse ved Afretning, Oprensning
og Industrialisering, men ogsaa p. Gr. af
daarlig fiskerimæssig Drift (Rovfiskeri, mangelfuld
Udsætning af Yngel). Kun lokal Bet. har Fiskeri
efter Laks (Gudenaa, Storaa, Skjern Aa, Varde
Aa) og efter Stalling (vestjyske Aaløb). Man
skulde egl. synes, at der burde lægges mere Vægt
paa sportsmæssig Fangst af Fisk som Brasen,
Suder og Aal, der nu forholdsvis sjældent er
Maalet for de dygtigere Lystfiskeres
Efterstræbelser. (Litt.: »Lystfiskeri-Tidende«, Nr. 1—193
[Kbhvn 1889—1922]; Arthur Feddersen,
»Færskvandsfiskeriet«, 2. Udg. [Kbhvn 1894];
Osc. Nordqvist och Carl H. Schager,
»Kortfattad vägledning i fiske och fiskevård« II
[Sthlm 1913]; Carl H. Schager, »Nöjesfiske«
[1920]; Karl Heintz, »Der Angelsport im
Süsswasser«, 3. Udg. [München og Berlin 1917];
K. Rühmer u. Alfr. L. Buschkiel, »Am
Fischwasser« [Nürnberg 1913]; Isaac
Walton and Charles Cotton, The complete
Angler [1887]; John Bickerdyke, The hook
of the all-round Angler [I. Angling for coarse
fish, II. Angling for pike, III. Angling for game
fish, IV. Angling in salt water] [London 1912].
En meget vidtløftig Oversigt over L. med hist.
Udredning og hist. Litteraturfortegnelse giver
Hugh Sheringham i The encyclopædia
britannica (Angling).
C. V. O.
Lystgas, se Kvælstofforilte.
Lysthusfugle, d. s. s. Gartnerfugle.
Lystkutter, se Lystfartøj.
Lystmord, Drab i det Øjemed at fremkalde
sanselig Tilfredsstillelse, se Sadisme.
A. Gl.
lystre Roret (Søv.). Et Skib siges at l. R.,
naar det drejer, efter at Roret er blevet lagt
til den ene ell. anden Side. For at et Skib kan
l. R., maa det som Regel have Fart gennem
Vandet.
C. B-h.
Lystrup, Hovedgaard i Fakse Herred, ØNØ.
f. Næstved, tilhørte tillige med den hosliggende
Landsby af s. N. ved Beg. af 15. Aarh. Slægten
Godov, men gik ved Giftermaal i Beg. af 16.
Aarh. over til Slægten Grubbe, i hvis Eje den
var til 1721, da L.-Grubbernes sidste Mand gik
i Graven. Efter ofte at have skiftet Ejer købtes
L. 1857 af Grev Chr. C. H. Moltke. —
Hovedbygningen paa L. er opført ell. omdannet (se
F. Beckett, »Renaissancen og Kunstens Hist.«
S. 156) 1579 af Rigskansler Ejler Grubbe,
hvilket medførte et saa tungt Pligtarbejde med
Kørsler o. s. v. for Bønderne i Vordingborg
Len, at Mindet derom er naaet til vore Dage i
de gl. Strofe: »L. hin røde lagde Vordingborg
 |
| Lystrup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
