- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
200

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lytham - Lythraceæ - Lythrum - Lütjenburg - Lütjendortmund - Lütke, Feodor Petrovitsch - Lütken - Lütken, Alfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lytham [’£a^iþəm, ’£iþəm?], By i det nordvestlige England, Lancastershire, ligger ved
Mundingen af Ribble, 38 km SSV. f. Lancaster.
Besøgte Søbade. (1921) 10830 Indb.
N. H. J.

Lythraceæ [-tra’-], se
Kattehalefamilien.

Lythrum, se Kattehale.

Lütjenburg [’£øtjənbork], By i det preuss.
Regeringsdistrikt Schleswig, 8 km fra Østersøen
ved Kossau, der strømmer til Kiel-Bugt, har
(1910) 2335 Indb.; Amtsret;
Brændevinsbrænderi, Heste- og Kvægmarkeder.
N. H. J.

Lütjendortmund [lø.tjən’dårtmont], Flække
i Preussen, Prov. Westfalen, Regeringsdistrikt
Arnsberg, ligger 8 km VSV. f. Dortmund. (1919)
15369 Indb. L. har Kulminer, Teglværker og
Savværker.
N. H. J.

Lütke [’ljutki], Feodor Petrovitsch,
Greve, russ. Admiral (1797—1882), har gjort sig
kendt ved sine videnskabelige
Forskningsrejser. 1817—19 deltog han i Kaptajn Golovnin’s
Jordomsejling. 1821—24 udforskede han det
nordlige Ishav. Med Korvetten »Senjavin«
foretog han 1826—29 en anden Jordomsejling,
under hvilken han undersøgte og kortlagde
Kamtshatkas Kyster, foruden at han opdagede 5
hidtil ukendte australske Øer. 1830 rejste han
til Island, hvor han bl. a. foretog interessante
Observationer over Pendulsvingningerne. 1842
ansattes han som Opdrager for den senere
Storadmiral, Storfyrst Konstantin, 1850 blev
han Havnechef i Reval, 1853 militær Guvernør
i Kronstadt. 1855 ophøjedes han i
Grevestanden; fra 1864—82 var han Præsident for det
videnskabelige Akademi i Petrograd. De fleste
af sine Rejser har han beskrevet.
C. W.-S.

Lütken [’lytkən], dansk Slægt, der føres
tilbage til Kornet ved Garden til Hest, senere
Regimentsskriver Joachim L. (1664—1743),
der blev Fader til Kaptajn Frederik
Christopher L.
(s. d.) og til Sognepræst Otto
Diderik L.
(s. d.), fra hvem henholdsvis
Slægtens adelige og borgerlige Linie stammer.
Kaptajnen blev optaget i Adelsstanden ved
Patent af 29. Jan. 1780, idet der tildeltes ham
flg. Vaaben: Skjoldet tværdelt af Sølv, hvori to
med Ryggene udad stillede blaa Vinkelhager,
og rødt, hvori en med Vand fyldt
naturligfarvet Muslingeskal, indeholdende et Stykke
Guld, paa den kronede Hjelm et gennemskudt
Dannebrogsflag mellem to af rødt og Sølv
vekselvis delte Vesselhorn. Han var Fader til
Toldkæmmererer, Etatsraad Joachim L.
(1730—1811), til Kommandørkaptajn
Christopher L. (1734—83), der som Chef for
»Indfødsretten« forliste paa Hjemrejse fra Ostindien
tillige med sin eneste Søn, til Kommandør
Christian L. (1742—1803) og til Admiral
Otto L. (s. d.). Kommandøren var Fader til
Viceadmiral, Kammerherre Christopher
L.
(1782—1857), der gentagne Gange
udmærkede sig mod Engelskmændene, saaledes 1811
som Kommanderende over Roflotillen i Store
Bælt, og til Kommandørkaptajn Otto
Ferdinand L.
(1789—1862), hvis Søn er
Generalløjtnant Christian L. (s. d.). Ovenn.
Admiral O. L. blev Fader til Kommandant i
Nyboder, Kaptajn Frederik L. (1774—1819), til
Kontreadmiral Magnus L. (1782—1847) og
til Kommandør Thomas Joachim L.
(1786—1842). Den første af disse Brødre fik 12. Marts
1819 Bevilling til at adoptere sin naturlige Søn,
den senere Overretsassessor og Etatsraad
Frederik Tekla L. (1808—79), der blev Fader
til Lægen George Frederik André L.
(s. d.), til Forfatteren André Gregor
Henrik L.
(s. d.) og til Kastelspræst
William Frederik L. (1847—1901). Ved
aabent Brev af 8. Marts 1884 fik denne
adopterede Gren Adelsrettigheder. Den nævnte
Kontreadmiral M. L. var Fader til
Marineminister Otto Hans L. (s. d.), bl. hvis
Sønner skal nævnes Kaptajn Otto George L.
(s. d.), gift med Operasangerinden Augusta
Sophie Vilhelmine L.
(s. d.), og
Højesteretsassessor Anton Frederik L.
(1856—1917). — Den borgerlige Linies Stamfader,
Præsten O. D. L., var Fader til Amtsforvalter
i Ringkøbing Thomas Bagger L.
(1753—1805), hvis Søn, Prokurator Jørgen Carl L.
(1794—1835), udgav »Fortegnelse over
Underrets- og Prøve-Procuratorerne i det egl.
Danmark til Udgangen af 1831« (1832), og til
Sognepræst i Fensmark, senere i Lundby,
Amtsprovst Peter Wilhelm L. (1761—1844),
som ved sit 50. Aars Embeds jubilæum fik Rang
med Biskopper. Sidstnævnte var en mere end
alm. energisk og elskværdig Personlighed, der
øvede megen Indflydelse. Han var Fader til
Prof. Johannes Christian L. (s. d.) —
hvis Søn var Prof. Christian Frederik
L.
(s. d.) — og til Sognepræst, sidst i Karleby,
Otto Diderik L. (1793—1866), som bl. a.
udgav landøkonomiske Skr, deriblandt »Præstø
Amt«, der 1839 udkom som Nr 13 af
Landhusholdningsselskabets Amtsbeskrivelser, omtalt
som en af de bedste og mest interessante af
disse. Bl. hans Børn skal nævnes Forstmanden
Christopher L. (s. d.), Amtsforvalter i
Vejle Johannes Sylvester L. (1830—96)
og Overlærer ved Nykøbing Katedralskole,
senere Fotograf i Kbhvn, cand. polyt. Carl
Theodor L.
(1830—1910). Amtsforvalteren var
Fader til Generalmajor Louis Carl
Frederik L.
(s. d.) og til Cecilie L. (f. 1864),
der 1915 udnævntes til ledende
Oversygeplejerske ved Hærens Sygeplejerskekorps. Overlærer
C. T. L. var endelig Fader til Sognepræst i
Simmerbølle Vilhelm L. (f. 1857), som har
udg. »Bidrag til Langelands Historie«
(1909—10), og til Prof. Alfred L. (s. d.).
P. B. G.

Lütken [’lytkən], Alfred, tidligere Prof. i
Vejbygningsfagene ved Polyteknisk Læreanstalt,
nu Direktør for »Haandværkerundervisningen«,
f. 6. Aug. 1860 i Riserup Præstegaard paa
Falster, blev Student 1877, tog 1883 polyteknisk
Eksamen i Ingeniørfagene, arbejdede 1884—87
som Ingeniør ved Anlægget af Sukkerfabrikken
i Nykøbing paa Falster og ved
Forundersøgelser for Vand- og Kloakværker smst. og
studerede derefter Jernbanebygning o. l. paa en
længere Rejse i Tyskland, Holland, Frankrig
og Italien. 1887—92 beskæftigede han sig med
forsk. Arbejder i og ved Kbhvn (Sporvejsanlæg
o. l.) og blev 1892 efter en Konkurrence ansat
som Docent i Vejbygningsfagene ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free