Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystsejlads - Lystsejler - Lystskov - Lystspil - Lysudslet - Lysuer - Lysvenner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgørende for Opnaaelsen af et godt Resultat.
Under Forberedelserne til Kapsejlads hører
Fartøjets Klargøring og Besætningens Træning.
Det gælder om, at Fartøjet er saa tørt og
derved saa let som muligt og fuldstændig rent og
glat i Bunden. Riggen maa grundig efterses,
saa den kan holde under en eventuel Forcering
af Sejl. Besætningen maa øves i alle
forekommende Manøvrer, saa Sejl kan sættes, bjerges
og rebes i den kortest mulige Tid, og særlig
maa den, der skal styre Fartøjet, være vel
instrueret og øvet og have nøjagtigt Kendskab
til Fartøjets Egenskaber, saa han kan benytte
enhver Chance til at føre Fartøjet hurtigt til
Maalet. Selve Kapsejladsen foregaar i Løb,
saaledes at Fartøjer hørende til samme Klasse
kommer i Løb sammen. Som Regel lægges
Banen, som Fartøjerne skal gennemsejle, saaledes,
at der bliver Lejlighed til de forsk. Arter af
Sejlads: bidevind, rumskøds og Slør. Banen maa
være behørigt afmærket med Mærkefartøjer ell.
Bøjer. Ved Start og Afslutning passeres
Dommerskibet, hvorfra Sejladstiderne noteres og
Afgørelsen træffes om Resultatet. Ogsaa for
Motorfartøjer arrangeres der Kapsejlads, der
afholdes efter lgn. Regler som for Sejlfartøjer.
For at organisere L. slutter Udøverne sig
sammen i Klubber, der arrangerer Kapsejladser,
Eskadresejladser, Instruktionsforedrag samt
selskabelige Sammenkomster til Udvikling af
godt Kammeratskab mellem Medlemmerne. Da
L. med eget Fartøj er kostbar, er det ikke
ualmindeligt, at Klubberne anskaffer og
vedligeholder Fartøjer til skiftevis Brug for
Medlemmerne. Af Hensyn til Sikkerheden paa Søen er
L. undergivne de gældende Regler for
Navigering og Manøvrering m. m., og Føreren af L.
over en vis Størrelse skal have Bevis som
Kystskipper, ell. som Lystsejler (s. d.).
C. B-h.
Lystsejler. Ifølge dansk Sønæringslov af
1916 (Lov-Bekg. Nr 246 af 1. Apr. 1919), jfr
Handelsministeriets Bekg. Nr 174 af 30. Marts
1917, udstedes Bevis som L. i Købstæderne af
Magistraten og paa Landet af Politimesteren.
Det giver Ret til at føre dansk Lystfartøj af
over 20, men ikke over 100 t ell., uanset
Tonnagen, af over 14, men ikke over 27 m’s
Vandlinielængde i Fart inden for Skagen. For at
erhverve, saadant Bevis kræves, a) at Vedk.
efter sit fyldte 20. Aar har bestaaet
Kystskipperprøven, b) at han i 2 Aar har været Ejer
af dansk Lystfartøj ell. aktivt Medlem af en af
Handelsministeren anerkendt Motorbaads- eller
Sejlklub (medens der til Erhvervelse af Bevis
som Kystskipper kræves, at Vedk. efter det
fyldte 15. Aar i mindst 2 Aar har faret til Søs
og forrettet Sømandstjeneste, deraf mindst 1
Aar i søgaaende Sejlskib), c) at han er fyldt
23 Aar, og d) at han har bestaaet en af
Handelsministeren fastsat Synsprøve.
E. T.
Lystskov kaldes den Skov, for hvis Drift
æstetiske Hensyn er afgørende ell. dog
overvejende; i L. tilstræbes der landskabelig
Skønhed, Skygge, Læ og behagelige
Færdselsforhold for Gaaende, Ridende og Kørende. Et
fremtrædende Eksempel paa L. er
Jægersborg Dyrehave ved Klampenborg, som sammen
med Ermelunden, Ordrup Krat, Charlottenlund
Skov og Kongelunden udgør L.-Distriktet
under Statsskovvæsenet.
C. V. P.
Lystspil, se Drama, S. 390.
Lysudslet kaldes de af Lyset fremkaldte
sygelige Tilstande i Huden. Disse kan baade
fremkaldes af Solens Lys og af elektrisk Lys
og skyldes væsentlig de kemiske (violette og
ultraviolette) Straaler.
Medens Lyset normalt fremkalder Rødme og
derefter flg. forøget Afsætning af Farvestof i
Huden, som beskytter denne mod yderligere
Paavirkning af Straalerne, reagerer nogle
Menneskers Hud paa den Maade mod Lyset at der
fremkommer større ell. mindre, dels
pletformede røde, dels ekzemlignende ell.
koppepustellignende Udslet paa de for Lyset udsatte
Legemsdele, altsaa væsentlig Ansigt og
Hænder. Hos andre fremkommer en langvarig med
Kløe forbundet Fortykkelse af Huden
(»Sommerprurigo«), som kan være meget generende
for Patienten. Disse Lidelser begynder snart i
den tidlige Barndom og kan vare til langt hen
i Livet, snart indfinder de sig først i den
voksne Alder og kan vare kortere ell. længere Tid.
Lyset fremkalder desuden Fregner,
Udslettene ved den i Sydeuropa alm. Sygdom
Pellagra, forsk. Kræftsaar i Ansigtet, samt
Udbrudene af Lupus erythematodes og forsk.
andre Hudsygdomme. Særlig de af
Skælsygdommen Pityriasis simplex fremkaldte
Hudaffektioner forværres altid stærkt af Lyset.
C. Rch.
Lysuer (norsk), d. s. s. Rødfisk (Sebastes
viviparus); se Panserkinder.
Lysvenner eller de protestantiske
Venner er Navnet paa et rationalistisk Parti
i Tyskland i Midten af 19. Aarh. Præsten
Sintenis i Magdeburg polemiserede mod at tilbede
Kristus og fik 1840 en Tilrettevisning af
Konsistorium. Hans Venner Præsterne Uhlich og
König protesterede ivrig herimod og samlede
en Konference af Meningsfæller bl. Præsterne;
senere blev denne ogsaa aabnet for Lægmænd,
navnlig for Lærere. Bl. de Møder, som blev
afholdte, blev navnlig et i Köthen 1844 af
afgørende Bet. Uhlich var den fornemste Leder
og tilhørte den gl. Rationalisme, men Præsten
Wislicenus fra Halle repræsenterede en langt
radikalere. Opposition mod Kirken og lærte i
et Foredrag egl. den rene Panteisme, Da han
holdt fast ved sine i Foredraget udtalte
Anskuelser, blev han afsat 1846, men stiftede
straks derefter den første fri Menighed i Halle.
Senere stiftedes fl. saadanne, navnlig i
Magdeburg med Uhlich som Præst, i Königsberg
med Rupp til Præst. De fri Menigheder, holdt
1847 et Fællesmøde i Nordhausen, hvor nogle
og tredive var repræsenterede; ogsaa de
tysk-katolske Menigheder med Ronge i Spidsen var
indbudte, og det kom til en venskabelig
Forhandling, men ikke til en Organisation med
dem. 1848 bragte fuld Frihed, og L. tog en kort
Tid stærkt til. 1859 var der 54 Menigheder; men
snart tabte de sig; deres Aandsretning blev
mere og mere negativ, og de kom til sidst til
helt at mangle det, som skal til for at holde
sammen paa en Menighed. (Litt.: Ferd.
Kampe; »Gesch. d. religiösen Bewegung der
neuereu Zeit«, I—IV [1852—60]).
(H. O-d.). A. Th. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
