Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hunde, Klid og Surdejg, Udtræk af brugt
Garvebark, Melasse o. l., nu oftest med særlige
Præparater, bestaaende af de Enzymer, der er
virksomme ved de ældre Pyringsmidler. Nogle
af disse Præparater, saaledes Ara, et Udtræk
af Bugspytkirtler, anvendes ogsaa til
Afhaaringen. Ved Pyringen bevirkes, at den af
Kalken frembragte Aabning af Porerne
(»Svelning«), der gør Huderne mere modtagelige for
Garvevædskens Paavirkning, ophæves.
Pyringen anvendes derfor ikke ved Underlæder, ved
hvilket man netop ønsker at bibeholde
Svelningen. Garvningen foregaar paa meget
forskellig Maade og med meget forskelligartede
Stoffer.
Ved Rød- ell. Lohgarvningen
anvendes de forsk. garvestofholdige Garvematerialer
(s. d.) og Garvebark). Disses Virkemaade er
ikke endelig fastslaaet, men det maa nærmest
antages, at den dels er en rent mek., idet
Garvestofferne indlejrer sig mellem de enkelte
Hudfibre, dels er af kem. Natur, idet
Garvestoffet ved Osmose trænger ind i Cellerne og
indgaar stabile Forbindelser med
Hudsubstansen. Ved Grubegarvningen findeles
Garvemidlerne paa en Barkmølle e. l. og strøs paa
Huderne, der nedlægges Lag for Lag i store
Gruber, hvorefter disse fyldes med
Garvestofopløsning. De henstaar saaledes 1 1/2—2
Maaneder, tømmes, Huderne nedlægges igen med
frisk Bark o. l., henstaar 4—5 Maaneder, og
disse Processer gentages, saaledes at lettere
Skind garves færdige i mindre end et halvt
Aar, medens Oksehuder bruger indtil 1 Aar
og Vildthuder 2 Aar. Man sørger altid for, at
den først anvendte Garvestofvædske er den
svageste, da Garvestoffets sammensnerpende
Virkning paa Huden ellers bevirker en Tillukning
af Porerne, der forhindrer en Indtrængen af
Garvestoffet til Hudens Midte. Ved
Ekstraktgarvningen benytter man Garveekstrakter
(se Garvematerialer) i forsk. Fortyndinger
oftest saaledes, at Huderne holdes i Bevægelse
under Garvningen. Ved at anvende
tilstrækkelig stærk Garvestofopløsning (»Bry«, »Farve«)
paa rette Maade kan man gøre Huderne
færdige (»gare«) i langt kortere Tid (ned indtil 1
Døgn) end ved Grubegarvningen;
Kombinationer af disse Metoder anvendes ogsaa. Paa disse
Maader fremstilles bl. a. L. til Støvler.
Saalelæder, Underlæder, bliver efter Garvningen
vasket, tørret, glattet og komprimeret ved
Behandling med en tung Metalvalse.
Remmelæder og Overlæder bliver omhyggelig
udvaskede, stødes glat paa begge Sider, »touges«
ɔ: indgnides paa Narvsiden med Tran og, efter
Henliggen, paa Kødsiden med en Blanding af
Talg ell. Oleo, Tran og Dégras, idet dog
Behandlingen ved de forsk. Slags Overlæder,
saasom Smurt-, Heste-, Tøffel-, Fahl- og
Fedtlæder, er noget forsk. Herefter følger en
Tørring, medens Farvningen sker enten før eller
efter Tougningen. Tykkere Huder bliver
spaltede paa særlige Maskiner, ligesom saadanne
benyttes til at give en særlig Narv (smlg.
Chagrin). Af særlige Slags rødgarvet L. kan
nævnes Ruslæder, der garves med Pilebark
og touges med en Blanding af Sæltran og
Birketjæreolie (se Birketjære), Maroquin,
Saffian og Korduan.
Hvidgarvning udføres uden Hjælp af
garvestofholdige Garvemidler, idet man
nemlig her kun benytter Alun ell. Aluminiumsulfat
og Kogsalt, undertiden ogsaa Mel og
Æggeblommer. Virkningen af disse Stoffer er
sandsynligvis den, at der fra Aluminiumsaltene
udskilles Aluminiumforbindelser paa de enkelte
Fibre samtidig med, at Koriinet opløses,
hvorhos Kogsaltet dels bevirker, at Koriinet igen
udfældes i en finfordelt, fnugget Tilstand, og
dels hjælper til at befordre den endosmotiske
Virksomhed, ved hvilken den ved
Aluminiumsaltenes Spaltning dannede fri Syre og
Kaliumsulfat fra Alunet bortskaffes fra Hudens Indre.
Garvningen foregaar meget hurtig, fra nogle
Dage til tre Uger, og benyttes hovedsagelig til
Fremstilling af L. for Sadelmagere og
Handskemagere. Alm. hvidgarvede Skind
afhaares ved Kalkning, afkalkes meget
omhyggelig, lægges i en Opløsning af Salt og Alun
og bearbejdes her, optages, henligger en Dags
Tid, tørres og blødgøres til sidst ved at
strækkes over et stumpt saakaldt Stollejern. Til
saakaldt ungarsk L. benyttes svære Huder, der
renses, afhaares med en skarp Kniv, vaskes,
behandles i fl. Dage med stærkere og stærkere
Opløsninger af Salt og Alun, der benyttes i
varm Tilstand, ophænges til Afdrypning,
blødgøres, tørres, indgnides paa begge Sider med
smeltet Talg og henligger derpaa i et varmt
Rum, til de er helt gennemtrængte af Talgen.
Glacelæder og Kidskind fremstilles af
unge Gede- og Faareskind, omtr. som alm.
hvidgarvede Skind, idet der dog til selve
Garvningen benyttes en saakaldet »Føde«,
bestaaende af Salt, Alun, Æggeblomme og Mel.
Æggeblommen virker garvende ved sit Indhold af
Æggehvide og meget fint fordelt Fedt, medens
det i Melet kun er Glutenet, der deltager i
Garvningen; Stivelsen er kun virksom ved at
forhindre de smaa Partikler i det af
Aluminiumoxyd og Æggehvide dannede Bundfald fra
at klæbe sammen til større Klumper.
Farvningen sker enten ved Neddypning ell. ved
Paastrygning af Farvevædsken med en Børste
(Fiksfarvning). Pelsværk er
hvidgarvet, uafhaaret L. Garvningen af Pelsværk
kaldes ofte Felberedning.
Medens Hvidgarvning ifølge de ved denne
anvendte Garvemidlers uorganiske Natur i
Virkeligheden maa betegnes som en
Mineralgarvning, holder man dog i Praksis disse to Slags
Garvning skarpt adskilte, hovedsagelig fordi
det hvidgarvede L. har helt andre Egenskaber
end det, der særlig betegnes som
mineralgarvet L., og som i sin Karakter og i
Egenskaber staar nærmest ved rødgarvet L. Det er
navnlig Kromsalte, der anvendes, hvorved faas
Kromlæder, der særlig benyttes til
Overlæder til Fodtøj, saaledes f. Eks. næsten alt
Kidskind. Fremgangsmaaden herved er nu
oftest den, at de paa sædvanlig Maade
forbehandlede Huder behandles med en Opløsning
af et basisk Kromisalt, hvorved de bliver grønne,
hvorefter de bliver »neutraliserede«, d. v. s.
behandlede med en Opløsning af et ikke for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
