Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lægevidenskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en ny stor Fremskridtsæra kom til
Frembrud.
Særlig glansfuld blev denne Periode for
Upsala Univ., der blev Sædet for Linné’s
epokegørende Forsker- og Lærervirksomhed i L.’s
teoretiske Fundamentaldiscipliner, medens de
praktiske Fag ogsaa fremmedes paa
fremragende Maade af Rosen von Rosenstein. I Sthlm
oprettedes Serafimerlazarettet, hvortil blev
knyttet regelmæssig klinisk Undervisning, der
navnlig fik Bet. ved den af Kirurgiens Fremskridt
overhovedet højt fortjente Acrel. Ogsaa en
Fødselsstiftelse oprettedes, til stor Fordel for
Fødselsvidenskaben, til hvis Fremme Johan van
Hoorn allerede tidlig i Aarh. havde lagt en solid
Grund.
I Denmark blev den ny Æra vel mindre
glimrende, men en forholdsvis betydningsfuld
Udvikling kom dog i Gang. 1736 oprettedes efter
udenlandske Forbilleder med Simon Crüger
som Generaldirektør en særlig kirurgisk
Læreanstalt, og med alle dens Mangler i
videnskabelig Henseende betegnede den dog et stort
Fremskridt for den tidligere paa meget lavt
Standpunkt staaende Barberkirurgi. 1785 fik
den et anseligere Præg ved at udvides til det
kirurgiske Akademi. 1752 lagdes Grundstenen
til Frederiks Hospital, der efterhaanden fik
stor Bet. for den kliniske Undervisning, navnlig
ved Kirurgerne Winsløw og Schumacher og den
med. Prof. F. L. Bang. En vel indrettet
Fødselsstiftelse knyttedes til Hospitalet, og under
dens to første Forstandere, Chr. Johan Berger
og M. Saxtorph, dyrkedes her Fødselsvidenskab
paa saa fremragende Maade, at Danmark for
dette Fags Vedk., ligesom i det forrige Aarh.’s
Midte paa Anatomiens Omraade, en Tid indtog
en ledende Stilling. Som kirurgiske Forfattere
erhvervede Heuermann og H. Callisen sig et
anset Navn (Heuermann tillige som Fysiolog),
og to indkaldte Videnskabsmænd, Kratzenstein
og Oeder, virkede til Fremme af de
fundamentale Naturvidenskaber. Det 1772 stiftede med.
Selskab udfoldede i dets tidlige Periode et ret
frugtbart videnskabeligt Liv, og den ny
Universitetsfundats af 1788 virkede fremmende
ogsaa for L. navnlig ved den deri fastslaaede
Ansættelse af ekstraordinære Professorer.
I Sverige kom to specielle praktiske Fag,
Balneologi og med. Gymnastik, til at spille en
vis betydningsfuld Rolle ved en ejendommelig
Udvikling paa nationalt Grundlag, men navnlig
indlededes i Sthlm ved Beg. af 19. Aarh. en
særegen Reform, der snart fik stor Bet. for
den sv. L. Ved Omformning og
Sammensmeltning af de bestaaende Undervisningsanstalter
dannedes »Karolinska medico-kirurgiska
Institulet«, først nærmest kun bestemt til
Uddannelse af Militærkirurger, men efterhaanden
omdannet til at omfatte bestandig videre
videnskabelige Formaal, indtil det 1874 blev til et
fuldstændig lægevidenskabeligt Fakultet. Under
særlig Indflydelse af de store Naturforskere,
der i dets tidligere Tid var knyttede til det,
først Berzelius (tillige 1807 en af Stifterne af
det sv. Lægeselskab), derpaa Anders Retzius,
til hvilke Magnus Huss som den praktiske
Medicins Repræsentant værdig sluttede sig, kom
det hurtig til i Forskning og i Undervisning
fuldt at udtrykke den ny stringent-empiriske
Naturvidenskabs Aand, foreløbig i en vis
Modsætning til Univ.’s lægevidenskabelige
Fakulteter, hvor en Tid lang de ældre tyske, mere
doktrinære Retninger var fremherskende;
Upsalas Fakultet beherskedes saaledes længe af
den geniale Prof. Hwasser’s
naturfilosofisk-hist. Syn paa Medicinen. I et senere Tidsrum
var A. Key (Instituttets Forstander efter A.
Retzius og Huss) og M. Retzius dets mest
fremskudte videnskabelige Bærere i
Fundamentaldisciplinerne, idet samtidig en rig Udvikling i
praktisk Henseende og særlig for Specialismen
gjorde sig gældende. I de sidste Decennier
kappes alle tre med. Fakulteter i Sverige — hvortil
endvidere slutter sig det 1828 fra Åbo til
Helsingfors heniflyttede Alexander-Univ. — paa den
værdigste Maade i lægevidenskabelig Forskning
og Undervisning.
I Danmark lod ved Aarh.’s Beg. Indvirkning
af de da herskende tyske Doktriner og særlig
af Naturfilosofien sig nok mærke, men dog i
moderat Form og saaledes, at den i det hele
virkede fremmende paa den
anatomisk-fysiologiske, særlig den komparativ-anatomiske
Forskning (L. Jacobson, Eschricht, A. Hannover
og C. Bendz) i nær Forbindelse med Johannes
Müller, medens i den praktiske Medicin O. L.
Bang betegnede Overgangen fra Vitalismen til
den naturvidenskabelige Retning (S. M. Trier,
C. E. Fenger). I Kirurgien, der indtil det
kirurgiske Akademis Sammensmeltning med Univ.
1842 indtog en Særstilling, virkede
Gundelach-Møller efter udenlandske Forbilleder, medens
Stein og S. E. Larsen indtog mere nationale
Standpunkter. E. Hornemann fik stor Bet. som
Hygiejniker. Fra Aarh.’s Midte begynder
Specialismen at vinde Indpas. I Oftalmologien blev
C. C. Withusen berømt ved sine Operationer,
og i Syfilidologien vandt Hassing, Engelsted og
A. Haslund sig et berømt Navn. Otologen H.
W. Meyer paaviste først af alle de adenoide
Vegetationer. Gennembrudet til den
patologisk-anatomiske og fysiologiske Retning skete
omkr. 1860 ved Mænd som P. L. Panum, der
var en fremragende Epidemiolog og Fysiolog,
Saxtorph og Holmer, der indførte
Antiseptikken i Kirurgien, og A. Stadfeldt, der overførte
den til Fødselshjælpen. Men hele Medicinen
kom ind i ny Spor ved Bakteriologien. Denne
fandt i C. J. Salomonsen en ivrig Dyrker, der
med Held anviste ny Metoder, og som forstod
at føre Faget frem, saa at det ikke var nogen
Tilfældighed, at det første nordiske
Seruminstitut rejstes i Kbhvn. Andre Fremskridt
skyldes N. R. Finsen’s Studier af Lysets
Indvirkning paa Organismen, der resulterede i
Oprettelsen af Lysinstituttet, som blev
Moderinstitut for mange andre i Udlandet. Af
indgribende Bet. blev Frederiks Hospitals
Nedlæggelse og Nybygningen af Rigshospitalet, til
hvilket Fødselsstiftelsen og
Universitetsinstitutterne knyttedes, endvidere den under Knud
Faber’s Auspicier gennemførte Medicinalreform
og Rejsningen af Tuberkulosesagen (Engelsted,
Knud Faber, Saugman), der en Tid gjorde
Danmark til det førende Land i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
