Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lænkeaksler - Lænkekovs - Lænkekugle - Lär - Lærad - Lærdal - Lærde Skoler - Lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(stive), d. v. s. de havde en indbyrdes og til
Vognen uforanderlig Stilling, naar der ses bort fra
den Bevægelighed, som »Sløret« mellem
Akselsøler og Aksellagere og mellem Akselkasser og
Akselgafler samt Bærefjedrenes Eftergiven
tilsteder. Ved den fremadskridende Udvikling af
Jernbanevæsenet blev det allerede fra et ret
tidligt Tidspunkt nødvendigt at bygge længere
Vogne, navnlig Personvogne, hvorved en større
Bevægelighed af Akslerne blev paakrævet for at
undgaa den med Vognenes voksende Hjulstand
(s. d.) forøgede Modstand mod deres Passage
gennem Sporkurverne. Man kom derfor ind paa
Konstruktionen af L. i Forbindelse med de
saakaldte »svævende« Akselkasser. Den
nødvendige Bevægelighed af disse Aksler
opnaas dels ved at give større Slør mellem
Akselkasser og Akselgafler, dels ved en saadan
Konstruktion af Fjederophængningen (s. d.), at
Bærefjederen, der her er fastboltet til
Akselkassen, kan bevæge sig i Forhold til Undervognen,
f. Eks. derigennem, at Fjeder stropperne er
erstattet med ovale Ringe, der hviler i
neddrejede Riller paa Fjederboltene, ell. med en Bøjle
og en Ring, der danner Forbindelsesled mellem
Bøjlen og Fjederbolten i Fjederbukkens
Krydshoved; dette er gaffeldelt, og Bolten har paa
Midten en neddrejet Rille, der tjener til Leje
for Ringen. Ved 3-akslede Vogne giver man
Midterakslen en større Forskydelighed i
Akslens Længderetning. Ved 4- ell. flerakslede
Vogne samles Akslerne i 2- ell. flerakslede Bogier
(s. d.).
L. kan enten være fri ell. koblede; i
første Tilfælde kan Vognens Aksler indstille sig
fuldstændig uafhængig af hinanden, medens i
sidste Tilfælde Akselkasserne er saaledes
forbundet med hinanden, at de tvinges til at dreje
sig samtidig til modsatte Sider. Ved 2-akslede
Vogne kan der f. Eks. under Vognens Midte
være ophængt en Aksel, der paa hver Ende
bærer en toarmet Vægtarm, hvis Arme er
saaledes forbundet med de paa samme Side
værende Akselkasser, at disse bevæger sig imod
hinanden paa den ene Side af Vognen og
fjerner sig fra hinanden paa den anden Side. Ved
3-akslede Vogne er Midterakslen lejret i en
Ramme, der er forskydelig i Vognens
Tværretning; denne Ramme er gennem Vægtarme og
Stænger forbundet enten med Endeakslernes
Akselkasser direkte ell. med de Rammer
(Bogier), hvori Endeakslerne er lejret, og som er
anbragt drejelige om en paa Vogn undervognen
midt over Akslen fastgjort Tap. Naar
Midterakslen forskyder sig, paavirkes Endeakslerne
til Drejning til modsatte Sider.
M. H. t. Konstruktionen af L. paa Vogne, der
skal kunne løbe i den internat. Trafik, er fastsat
bestemte Regler; i H. t. disse skal Vogne, hvis
Hjulstand er større end 4,5 m, være forsynet
med L.; disses Hjulstand gøres sjældent større
end 9 à 9,5 m, og saafremt Akslernes
Bevægelighed er saa stor, at Vognene uden Gene kan
passere Sporkurver med ned til 150 m Radius,
skal Vognenes Længdedragere være paamalet
Tegnet ← ( — ) → (se endvidere Bogier,
Hjulstand og Jernbanevogne).
G. K.
Lænkekovs (Søv.), to Kovse smedede i
hinanden.
C. B-h.
Lænkekugle, Betegnelse for et Slags
Projektil, der i tidligere Tider anvendtes til Søs i
Kampe paa kort Hold, og hvormed man søgte
at ødelægge Modstanderens Rejsning. L. bestod
af to Kugler, forbundne med en kort, solid
Lænke.
C. B-h.
Lär [læ.r] (Laer), Bjergværksby i
Preussen, Provins Westfalen, ligger 6 km SØ. f.
Bochum ved Banen fra Steele til Witten. (1910) 7081
Indb. L. har Stenkulsminer samt Ølbryggeri og
Spiritusbrænderi.
N. H. J.
Lærad, det Træ, som staar ved ell. paa
Valhal, af hvis Løv Hjorten Eikthyrne og Geden
Heidrun bider; vel egl. et andet Navn paa
Verdenstræet Ygdrasil; Navnet betyder
Vædskegiver og knytter sig til Forestillingen om den
frugtbare Dug, der drypper fra Ygdrasil’s
Blade, og om Heidrun, fra hvis Yver alle Verdens
frugtbare Strømme udgaar.
(A. O.) G. K-n.
Lærdal, Herred, Indre Sogns
Sorenskriveri, Sogn og Fjordane Fylke, (1920) 1765 Indb.
Herredet omfatter 2 Kirkesogne: Tønjum
Hovedsogn og Houge Anneks. Det bestaar
væsentlig af den lange, dybe og bugtede Lærdal
med tilstødende Sidedale. Dalen omgives af
høje, bratte Fjelde, af hvilke Bleia i V. er
1694 m, Okken 1733 m og Haugnose 1812
m, begge i S.; den derigennem førende Vej
danner f. T. den vigtigste
Kommunikationsvej fra Vestlandet over til Østlandet. C. 5 km
Ø. f. Hæg i Borgund deler Dalen sig i en NØ.
over gaaende Gren — Vejen herigennem fører
forbi Fjeldstuen Maristuen over
Filefjeld til Valders, hvor Fjeldstuen Nystuen
passeres. Vejen gennem den fra Hæg
sydøstgaaende Dal fører forbi Breistølen og
Bjøberg Stationer over Fjeldet til Gol i
Hallingdal. For øvrigt ligger Herredet omkr. den
af bratte Fjelde omgivne Lærdalsfjord, i hvis
Bund Strandstedet Lærdalsøren ligger;
dette har en Bebygning af c. 100 Huse, en
ganske livlig Handelstrafik og er om Sommeren
besøgt af talrige Turister, hvorfor fl. Hoteller
findes paa Stedet. Gennem Lærdalen løber den
temmelig anselige fiskerige Elv af samme Navn,
der optager fl. Sideelve af mindre Bet.
Næringsvejene er fornemmelig Agerbrug i Tønjum og
Houge Sogne, for øvrigt Fædrift og noget
Skovdrift og Frugtavl. Af industrielle Anlæg
mærkes Mineralvandsfabrik, Mejeri, Frørenseri, en
Fiskeudklækningsanstalt. Areal 583,66 km2, hvoraf
7,44 km2 Ager og Eng, 30,58 km2 Skov, 5,9 km2
Ferskvand, 5,8 km2 evig Is og Sne. Antagen
Formue 1921 var 5432513 Kr, Indtægt 1481207
Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Lærde Skoler, se Latinskole.
Lære (af tysk »Lehre«), Redskab til at maale
enkelte Dimensioner ell. større Partier paa et
Arbejdsstykke. Fig. 1 viser en cylindrisk Dorn
Prøvedornen, hvormed et Huls Størrelse
kontrolleres; den passer i sin Ring,
Prøveringen, der omvendt tjener til at kontrolere
Akslers ell. Tappers Størrelse. Man kan
selvfølgelig ogsaa have koniske Prøvedorne og
koniske Prøveringe, skrueskaarne Dorne og
skrueskaarne Ringe o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
