Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 230 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lære - Lærebegreb - Lærebrev - Lærebue - Lærebøger - Læredatter - Læredigt - Lærefrihed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ovenn. Former for faste Maal — de
saakaldte Normalmiaal — anvendes nu i Alm. ikke
i selve Fabrikationen, men benyttes til
Kontrol af andet Maaleværktøj, den saakaldte
Grænse- ell. Tolerancelære. Fig. 2 viser til
venstre en Tolerancebøjle og til højre en
Tolerancedorn til Kontrollering af henh. en Aksel
og en Cyl. Afstanden mellem Tolerancebøjlens
inderste Kontrolflader er lidt mindre, —
nemlig den dobbelte Tolerance, end mellem dennes
yderste Kontrolflader. Ved Kontrolleringen af
Arbejdsstykket skal dette kunne passere
imellem de yderste Kontrolflader, men det maa
ikke kunne passere imellem de inderste Flader.

Ved Tolerancedornen er den høje
Kontrolcylinder lidt mindre i Diameter end den lave
(nemlig den dobbelte Tolerance). Ved
Kontrolleringen maa den høje Cylinder kunne gaa ned
i Boringen, den lave derimod ikke.

Fig. 3 viser en Skydelære, en saakaldet
Præcisionsskydelære for eng. og metrisk Maal.
Maalet tages, hvis det er udvendigt, mellem
den faste og den bevægelige Arm, hvis det er
indvendigt, ved at føre de udvendige. Sider af
Armene mod Hullets Sider. Stangen ab har
ved a sin faste, ved c sin bevægelige Arm med
Nonius og Stilleskrue d, som forskydes ved
Møtrikken e; f og g er Klemskruer.
Skydelæren benyttes kun ved Enkeltfremstilling.

Man har ofte fl. Maal paa samme L., som
f. Eks. ved Traadlæren, se Jerntraad. Naar
L. samtidig skal kontrollere adskillige Maal
paa en Genstand, fortjener den mere og mere
Navn af Skabelon.
(F. W.). D. H. B.

Fig 1.

Fig 2.

Fig 3.

Lærebegreb betegner inden for den bib.
Teologi den individuelt udprægede Karakter,
hvormed den kristne Lære fremtræder hos de
forsk. Forf. Der tales saaledes om det
Paulinske, det Petrinske og det Johanneiske L. Se
Bibelsk Teologi.
F. C. K.

Lærebrev, Bevis for en Haandværks- ell.
Handelslærling for at være udlært i sit Fag.
Det udstedes af vedk. Læremester ell. Principal.
R. B.

Lærebue kaldes en af Tømmer og Planker
ell. Bræder sammensat Trækonstruktion, som,
nøjagtig tildannet efter den Bues ell. Hvælvings
Form, man ønsker at opføre, tjener til Støtte
for denne under Opførelsen og atter fjernes,
naar Muren har naaet tilstrækkelig Styrke til
at kunne bære sig selv. De sværeste og mest
komplicerede Konstruktioner anvendes ved
Brobygning (se Buestilling).
(E. S.) C. B-r.

Lærebøger, se Katekisme.

Læredatter, Betegnelse for
Jordemodereleverne ved den til Fødselsstiftelsen i Kbhvn
knyttede Jordemoderskole. Hvorledes
Betegnelsen egl. er opstaaet — om maaske tilfældigt —
vides ikke; den benyttedes officielt allerede for
over 100 Aar siden (f. Eks. i et Reskr. fra 1787).
(Lp. M.) J. P. H.

Læredigt ell. didaktisk Poesi, en
Digtning, der i poetisk Form (lyrisk, episk ell.
dramatisk) udvikler en Lære af spekulativ,
videnskabelig, moralsk ell. nyttig Art. Det tilhører
nærmest et Trin i Folkenes Udvikling, da
Videnskaben endnu ikke har fundet sin
selvstændige Udformning, og Myte og Digtning,
Refleksion og Fantasi, Prosa og Poesi gaar i Enhed
som i de gl. Teogonier og Kosmogonier, til Dels
ogsaa i Gnomen og Fabelen. Ogsaa senere
opstaar der L., der foredrager en Genstand efter
en bestemt log. Disposition og med det
udtrykkelige Formaal at belære, og som saa søger at
bevare Skinnet af Poesi ved gennem levende
Skildringer at vende sig til Fantasien og
Følelsen uden dog at formaa rigtig at smelte det
didaktiske Indhold i Poesiens Form. Den
klassiske Litteraturs store Mønstre paa denne Art
af Poesi er Hesiod’s: »Værker og Dage«,
Vergil’s Georgica, Horats’ Ars poetica, Lucretius
Carus’es De rerum naturæ. For øvrigt har alle
større Litteraturer Eksempler at opvise; dansk
f. Eks. Anders Sunesøn’s Hexaëmeron.
Saadanne Arter af den mindre didaktiske Digtning
som 18. Aarh.’s Oder til Skibsfartens ell.
Kartoffelavlens Fremme ell. til Dydens Fremme har
aldrig haft noget med Poesi at gøre. Derimod
kan den nyere Tid opvise en Tankepoesi, i
hvilken Tankeindholdet virkelig er smeltet i
Stemning. Selve L. maa derimod siges at have
udspillet sin Rolle.
Cl. W.

Lærefrihed. Hermed forstaas i videste
Forstand Frihed for enhver til i Tale og Skr. at
forkynde den »Lære« ɔ: den Livs- og
Verdensanskuelse, han har tilegnet sig. Der er her som
i Opfattelsen af andre Frihedsidealer som
Religions- og Samvittighedsfrihed en Grundforskel
mellem den rom.-kat. og den protestantiske
Betragtningsmaade. For den første eksisterer der
i Grunden ingen L., hverken inden for Kirken
selv, hvor Forhandling i alt Fald kun er tilladt
om de mindre væsentlige, af Kirkens Autoritet
endnu ikke afgjorte Spørgsmaal og har at
ophøre, naar denne Afgørelse falder, ell. uden for
Kirken, idet denne, hvis den havde Magt, som
den har Vilje, vilde gennemføre sin Betragtning
som Regel ogsaa for Staten og det borgerlige
Samfund. Paa protestantisk Grund vil L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>