Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærefrihed - Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod altid i Princippet være anerkendt. Ud fra
Samvittighedsprincippet følger nødvendigvis fra
Statens Synspunkt fuld Religions- og L. Dermed
følger ogsaa som en Hovedgrundsætning, at
Videnskaben og dens Lære er fri. Denne
Grundsætning berøres ikke deraf, at Statssamfundet
kan føle sig forpligtet til at drage Grænser for
en Agitation, der gaar ud paa at ophæve den
sædelige Grundvold, hvorpaa Samfundet hviler.
Inden for det enkelte Kirkesamfund maa
selvfølgelig L. begrænses af vedk. Kirkes
Kristendomsopfattelse, saaledes som denne har givet
sig Udtryk i Kirkens Bekendelsesskr. Derfor
begrænses i den danske lutherske Folkekirke L.
ved Præsteløftet, der binder til den hellige Skr.
og de lutherske Symboler (Luther’s lille
Katekismus og den Augsburgske Konfession); dog
aflægges dette Løfte ikke af de teologiske Prof.
A. Th. J.
Lærer kaldes den, der offentlig ell. privat
meddeler andre Undervisning. Man taler
derfor om Universitetslærer, L. ved højere
Skoler, L. ved Folkeskolen, Faglærer,
Privatlærer o. fl. Af de fleste af de nævnte
Kategorier kræves som speciel Læreruddannelse
dels, hvad det alm. Universitetsstudium giver,
dels en teoretisk og en praktisk pædagogisk
Prøve; den vordende Folkeskolelærer modtager
en i Forhold til hans senere Virksomhed
tilpasset Undervisning i teoretisk og praktisk
Pædagogik.
Ved Reformationens Indførelse blev det
paalagt Degnen at »undervise det unge Bønderfolk
udi Børnelærdommen«. Anden Undervisning
bliver der foreløbig ikke Tale om, og at Degnene
gjorde det mindst mulige ved den og paatog
sig andre Hverv, ses deraf, at det blev dem
forbudt (1621) at være Tingskrivere og senere at
være Herredsfogeder. Fra 1721, da Frederik IV
oprettede sine 240 Skoler paa Krongodserne, og
hans Søskende ligeledes paa deres Godser
byggede Skoler, ansattes der ved hver af disse en
Skoleholder, der ikke skulde gøre
Degnetjeneste. Han skulde kende »sin Katechismus og sin
Salighedsorden rettelig«, kunne regne og skrive
og have et godt Vidnesbyrd. Degne og
Skoleholdere arbejdede Side om Side i Sognene, indtil
man efter 1790 begyndte at nedlægge
Degneembederne og overdrage de kirkelige
Forretninger til L., der siden blev ene om begge Sider
af Gerningen. — I Slutn. af 18. Aarh. var en L.
jammerlig lønnet, og Standen rekruteredes
derfor væsentlig af Personer, der savnede saavel
alm. som pædagogisk Dannelse, af Kuske og
Tjenere ell. af »usle Stympere, som var
gebrækkelige, havde slet Indsigt i deres Kristendom
og ikkun kunde katekisere, skrive og regne
maadeligt«. Men da Anordn. af 1814 udkom,
fandtes der en Skare unge Mænd, der i Løbet
af de nærmest foregaaende 20 Aar var
uddannede paa Seminarierne, og fra den Tid af falder
Navnet Skoleholder bort, og L. bliver alm. for
dem, der arbejder i Folkeskolen.
»Kommissionen til de danske Skolers bedre
Indretning«, der blev nedsat 1789, stillede sig
som første Opgave at sørge for Uddannelse
af L. til Folkeskolen, og oprettede derfor 1791
det første Seminarium i Kongeriget (se
Jonstrup). Paa dette og paa de mange
Præstegaardsseminarier, der oprettedes i de flg. Aar
(indtil 1816), var Undervisningen ikke meget
omfattende, men anlagt paa det umiddelbart
nyttige, om end man sporer en Erkendelse af,
at Undervisningen ikke blot skal meddele det,
der ligefrem er Brug for i Folkeskolen, men
ogsaa give den vordende L. Aandsudvikling og en
saadan Kundskabsmængde, som hører med til
alm. Dannelse (jfr. Reglem. af 10. Febr. 1818).
Den Begejstring, der havde fremkaldt
Seminarietanken, mindskedes efterhaanden, idet man
tabte Troen paa Oplysningens genfødende
Virkning, og under de vanskelige Finansforhold
skete der et fuldstændigt Omslag. Vel lod man
i H. t. Bekendtg. af 8. Oktbr 1824 fire af
Seminarierne bestaa, men Undervisningen lod,
efterhaanden som Udviklingen med den vaagnende
politiske Sans gik fremad, meget tilbage at
ønske, og det hjalp ikke, at »Indbyrdes
Undervisning« blev gjort til et Hovedfag. De voksende
Krav til en fyldigere Undervisning i Alm. kom
ogsaa til at gælde Seminarierne. Kancelliet lod
dog alt gaa i det gl. Spor, ja stemte endog ved
Pl. af 16. Apr. 1841 Eksamensfordringerne ned
til et Minimum, medens det treaarige Kursus
blev nedsat til et toaarigt (undtagen paa
Jonstrup). Først da Hall 1854 var bleven
Kultusminister og Monrad 1855 Overskoledirektør,
førtes Undervisningen en Del fremad. Til Optagelse
paa Seminariet kræves nogen Forkundskab,
Kursuset bliver atter treaarigt, Fagkredsen
udvides, og ved L. af 15. Febr 1857 oprettes en
alm. Skolelærereksamen med samme Virkning
som Afgangseksamen paa Seminarierne. Den
Frihedsbevægelse, der spores i alle Danmarks indre
Forhold efter 1848, medfører Oprettelsen af
private Seminarier, hvis Elever indstiller sig til
nævnte Eksamen, og i de flg. Aar gaar den
private Uddannelse jævnsides med den offentlige,
men ved L. af 25. Juli 1867 henlægges Eksamen
for alle Dimittenders Vedk. under en
Eksamenskommission, for at »alle kunne blive
ligestillede«. Denne Ordning medførte, at
Undervisningen i for høj Grad tog Sigte paa, hvorledes
Kommissionens Medlemmer eksaminerede, og
hvad de særlig fremdrog, hvorved det daglige
Arbejde paa Seminarierne kom til at lide. Da
endelig en kgl. Anord. af 30. Aug. 1881 tillod
Eleverne at overføre visse Karakterer fra alm.
Forberedelseseksamen til Skolelærereksamen,
blev Seminariernes Stilling over for Eleverne
løs og usikker og Uddannelsen overfladisk.
Klagerne over de mangelfuldt uddannede L.
foranledigede, at Læreruddannelsesspørgsmaalet
blev taget op til Drøftelse, og gennem
omfattende Forhandlinger paa og uden for Rigsdagen
fremgik endelig Seminarieloven af 30. Marts
1894. Denne kræver 1) en Optagelsesprøve af
Aspiranten, der skal være fyldt 18 Aar, 2) han
skal have gennemgaaet Seminariets tre Klasser
og af dette have Modenhedsbevis, før han kan
indstille sig til den afsluttende Lærerprøve. I
en Øvelsesskole, der hører til Seminariet, skal
Eleverne navnlig i det sidste Aar have en
nogenlunde fyldig praktisk Uddannelse.
Lærerprøven. L. af 30. Marts 1894
tilstræber ikke alene større Modenhed hos
Seminariernes Elever end tidligere, men ogsaa større
Kundskabsmængde. Afgangsprøven deles i to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
