Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærer - Lærerhøjskole, Statens - Lærerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Aflønning af de ved Folkeskolen
ansatte L. faar ethvert Herred af Statskassen
et Beløb, som svarer til 55/100 af den
udredede Lærerløn. For Herreder, hvis
Bæreevne er ringe, forhøjes Statskassens Bidrag
med indtil 30/100. De lovbestemte
Alderstillæg udredes af Fylkeskolekassen — Som
Bidrag til Aflønning af Byfolkeskolens L. faar
enhver Købstad 35/100 af den udredede
Grundløn, dog ikke hvor Grundlønnen maatte
overstige 3500 Kr aarlig for Poster paa 36 Timer
om Ugen og forholdsvis for Poster med et
mindre Antal Timer, samt 2/3 af de udredede
Alderstillæg, dog ikke af hvad Alderstillæggene maatte
overstige 2000 Kr for Lærere med et Timetal
af 36 om Ugen og forholdsvis for Lærere med
et mindre Timetal. Statskassens Bidrag til
Lærerlønnen forhøjes for Kommuner, hvis
Bæreevne er ringe, indtil 50 % af
Grundlønnen. Fra 1. Juli 1918 er
Folkeskolelærerne indlemmet i Statens Pensionskasse.
Med Hensyn til L. ved de højere Skoler, se
Norge, »Undervisningsvæsen«. (Litt.: D.
Christensen, »De vigtigste Grundtræk af
vor nuværende Skoleordning« etc. [Kria 1895];
N. Hertzberg, »Pædagogikens Historie samt
den norske Skoles Udvikling og Ordning« [2.
Udg. Kria 1895]; J. V. Heiberg,
L’instruction publique de la Norvège à la fin du XIX.
siècle [Kria 1900]).
Ekspeditionschef P. Vigstad.
Lærerhøjskole, Statens, giver det i
Folkeskolen ansatte Lærerpersonale Adgang til
videre Uddannelse. L. har ud fra den hidtil
værende Forstander, Prof., Dr. phil. Hans Olrik’s
Ideer udviklet sig af det af D. G. Monrad som
Overskoledirektør for Borger- og
Almueskolevæsenet 1856 oprettede »Monrads Kursus«, der
bestod til 1891. I denne Periode gennemgik og
afsluttede 67 Lærere det fuldstændige Kursus
paa 2 1/2 Aar, medens 18 Lærere i kortere ell.
længere Tid deltog i Kurserne uden at afslutte
med den sædvanlige Prøve. Det Monradske
Kursus efterfulgtes af Det etaarige Kursus
for Realskolelærere 1889—95; heri deltog 76
Lærere; men 1895 omdannedes hele
Virksomheden, Prof. Hans Olrik blev udnævnt til
Forstander, og Lærerhøjskolen blev aabnet for
Lærerkræfter fra alle Skolearter, offentlige og
private. I 1911 blev Gymnastikken med
tilhørende Fag udskilt som en selvstændig
Institution, Statens Gymnastikinstitut.
Lærerhøjskolen har Lokaler i Odensegade 14.
I dens Hovedafdeling uddannedes i
1920—21 125 Elever under Vejledning af 34
Videnskabsmænd. Lærefagene er Fonetik, Dansk,
Svensk, Tysk, Engelsk, Historie,
Verdenslitteraturhistorie, Kunst- og Kirkehistorie, Religion,
Statsret, Samfundslære, Zoologi, Botanik,
Geografi, Geologi, Kemi, Fysik, Matematik,
Anskuelsesundervisning og -tegning samt
Bibliotekargerning. Hver Deltager kan vælge et ell. fl. af
disse Fag.
I Skolekøkkenafdelingen blev
1921—22 14 Lærerinder uddannet i Husgerning,
Kemi, Bakteriologi, Sundhedslære,
Ernæringsfysiologi, Sygepleje og Nødhjælp.
Statens Gymnastikinstitut har
siden 1911 bestaaet som en af Lærerhøjskolen
uafhængig Institution under Ledelse af
Gymnastikinspektør K. A. Knudsen; det har hidtil
haft Lokaler paa Tagensvej, men fra 1923 har
det sin egen Bygning ved Nørre Allé.
Undervisningsfagene er Gymnastik, Boldspil,
Fysiologi, Anatomi og Praktik. Instituttet har
ordentligvis 40 Elever, Halvdelen Mænd, den
anden Halvdel Kvinder.
Ved Siden af disse etaarige Kursus
oprettedes (1856) kortere Kursus for L., der vilde
uddanne sig i enkelte Fag. Disse
Feriekursus begyndte ganske smaat med omkr. 20
Deltagere, men er nu vokset til 8—900 Deltagere,
fordelt omtr. lige paa Lærerhøjskolen og
Gymnastikinstituttet. Undervisningen varer 4 Uger,
i Tegning 8—12 Uger, i Sløjd tre Sommerferier.
Al Videreuddannelse af Lærere sker ved
Statens Foranstaltning uden Udgift for Deltagerne;
til Deltagerne i etaarigt Kursus kan der gives
Stipendier paa 450—900 Kr. ell. Bogpenge;
Deltagerne i Ferie-Kursus kan i Reglen opnaa fri
Rejse og Dagpenge. Statens Udgift er c. 433000
Kr. (Litt.: H. Olrik, »Danmarks
Lærerhøjskole 1856—1906«; de aarlige Beretninger fra
Lærerhøjskolen og fra Gymnastikinstituttet.)
(Fr. Th.) H. A. S.
Norge blev Norges Lærerhøjskole oprettet
i Trondhjem ved Stortingsbeslutning af 1922.
Studietiden er foreløbig paa 2 Semestre. Skolen
er væsentlig beregnet paa Lærere ved
Folkeskolen og Ungdomsskolen. Der er f. T. 2
Professorer og 1 Docent ved Skolen, samt 60
Studerende. Pædagogik er obligatorisk Fag for
alle. Ellers er der Valgfrihed mellem de forsk.
Fag.
Ekspeditionschef P. Vigstaa.
Lærerinde kaldes den Kvinde, der har gjort
Undervisning og Opdragelse til sin Livsgerning.
Allerede Pestalozzi pegede paa Kvindernes
særlige Anlæg for Opdragergerningen, men der
skulde hengaa mange Aar, inden man fik Øjet
aabnet for Kvindernes Anvendelse ved
Skoleundervisningen. Uden for Kbhvn og
Købstæderne anvendtes i den første Halvdel af 19. Aarh.
kun undtagelsesvis Kvinder ved de offentlige
Skoler og i saa Fald især ved »Haandarbejde«.
Selv ved den private Pigeskole var der ofte
ansat fl. Lærere end L. Dette staar utvivlsomt
i Forbindelse med hele Tidens Syn paa Bet. af
kvindelig Opdragelse og Dannelse. I de
toneangivende Kredse saa man ned paa de særlige
Pigeskoler, og ingen af de mange Skoler af
denne Art hævede sig over de andre. Men ved
Aarh.’s Midte sker der en Svingning i dette
Forhold som i det hele i Danmark. Paa
Lærermøderne begynder man at tale om L.’s
Anvendelse ogsaa i de offentlige Skoler, men
rigtignok ud fra det rent praktiske Synspunkt, at
man derved kan faa billigere Lærerkræfter og
skaffe en Del Kvinder en Livsstilling. 1858 kom
Sagen frem for Ministeriet, men den gl.
Betragtning gjorde sig atter gældende; dog kunde
Smaaskolen nok betros dem. Monrad udtalte
sig som Overskoledirektør for at benytte L. i
Almueskolen, naar de havde bestaaet en
Eksamen, der med nogle Ændringer svarede til
Afgangsprøven ved Seminarierne, og han
støttedes af Kbhvn’s Skoledirektør V. A. Borgen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
