Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærerinde - Lærermøder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som anbefalede, at der i samtlige Pigeklasser
ansattes L., der havde en Prøve som af Monrad
foreslaaet. Eksamensforberedelsen maatte ske
ad privat Vej; kun hvis der blev Tale om at
ansætte L. i større Omfang, kunde Staten
oprette særlige Kvindeseminarier. Kgl. Resol. af
4. Novbr 1859 bestemte, at der aarlig skulde
holdes en Eksamen for vordende L. ved
Borger- og Almueskoler, og Institutbestyrerinde,
Frk. N. Zahle, der siden 1851 havde arbejdet
paa at uddanne Privatlærerinder, føjede straks
til sit Institut en Afdeling, der skulde tage
Forberedelsen til den ny Eksamen op. 1861
oprettedes det Kvirideseminarium, der endnu bestaar
under Navn af »Femmers Kursus«. I de senere
Aar er — ved Siden af de to gl. — fl.
Uddannelsesanstalter opstaaet (f. Eks. i Horsens og
Silkeborg), senere er Statsseminarierne i
Skaarup og i Ranum aabnede for Kvinder, og i 1918
har Staten indrettet et Kvindeseminarium i
Ribe. 1860 holdtes Eksamen første Gang, og 4
L. bestod den; senere vokser Antallet (1870:
20, 1880: 79, 1890: 125, 1900: 67); det største
Antal Dimittender findes 1914: 270.
Seminarieloven af 30. Marts 1894 gør
Eksamensfordringerne ens for Mænd og Kvinder; disse faar dog
et Tillæg i »Haandarbejde«.
Medens de fl. L. efter bestaaet Eksamen søger
til Folkeskolen og da navnlig til Kbhvn og
Frederiksberg, gaar dog ogsaa en Del til den
private højere Pigeskole, idet Danmark fremdeles
savner en spc. Uddannelse for saadanne L.
Ved L. af 30. Marts 1892 oprettedes et
Statsseminarium til Uddannelse af L. i Forskolen,
idet man efterhaanden var bleven klar over
Nødvendigheden af at højne Folkeskolen ved
en Underbygning. Disse L.’s Uddannelse, der i
Reglen varer halvandet Aar, skulde mindre
tage Sigte paa en omfattende
Kundskabsmeddelelse end paa at være af udviklende
Karakter og uddanne dem i praktisk Skolegerning
gennem en Øvelsesskole. Seminariet aabnedes i
Vejle 1. Apr. 1893.
Om L.’s Løn ved de offentlige Skoler, se
Lærer.
L. anvendes nu over hele Landet. 1920 var
der ved de offentlige Skoler i Kbhvn ansat 1188
L.; ved de offentlige Skoler uden for Kbhvn
var ansat: i Købstæderne 1417 L. og paa
Landet 1938 L. Ved Eksamensskoler virkede i
Kbhvn 240, i Købstæderne 537 og paa Landet
180, ved andre Skoler i Kbhvn 219, i
Købstæderne 682 og paa Landet 377; i alt virkede 6778
Lærerinder.
(Fr. Th.) H. A. S.
Første Gang, man finder omtalt fast ansatte
L. ved det offentlige Skolevæsen i Norge, er
i et Reskr. af 13. Aug. 1790 ang. Skolevæsenet
i Trondhjem, der bl. a. fastsatte, at der skulde
ansættes en »Læremoder«. Ogsaa andensteds
finder man i den flg. Tid omtalt Ansættelse af
L. Den første alm. Lov om Almueskolevæsenet
(af 1827) kendte dog kun mandlige Lærere;
derimod aabnede Loven af 1848 Adgang til
Benyttelse af L., for saa vidt som en
Haandgerningsskole sattes i Forbindelse med
Almueskolen. Den første Adgang til at ansætte Kvinder
som L. i alm. boglige Fag aabnedes ved L. af
1860, der tillod L.’s Ansættelse i
Smaabørnskoler. Efter at det ved en Tillægslov af 1869
blev tilladt at beskikke Kvinder som Lærere
ved Almueskolernes lavere Klasser ell., hvor
Skolen er delt, ved samtlige Pigeklasser, er
Kvinder efterhaanden i større og større
Udstrækning blevne anvendte i Folkeskolens
Tjeneste, navnlig i Byerne. Iflg. de nugældende
Love om Folkeskolen er der samme Adgang til
at besætte Lærerposterne enten med Mænd ell.
Kvinder. Ogsaa ved de højere Skoler,
Lærerskolerne og Abnormskolerne har et betydeligt
Antal Kvinder Plads som L. Om L.’s
Uddannelse fandtes ingen Bestemmelser, før der ved
kgl. Resol. af 16. Novbr 1871 fastsattes et
Reglement for den Prøve, Kvinder maatte
underkaste sig for at faa fast Ansættelse ved
Almueskolerne. Den ny Skolelov af 1889 kræver
Opfyldelse af de samme Betingelser for Kvinder
som for Mænd for Ansættelse i fuld Lærerpost.
For L. ved Statslærerskolerne og
Abnormskolerne findes ingen Bestemmelser om spc.
Uddannelse, heller ikke for L. ved de højere
offentlige Skoler og Pigeskoler. Private Kurser
har været drevne i Kria med det Maal at
uddanne L. for den sidstnævnte Art Skoler.
M. H. t. Folkeskolelærerinders Løn henvises
til Lærer.
L.’s Antal: Folkeskolelærerinder (1922) paa
Landet, i Smaaskolen 1911, i Storskolen 994 (af
6188 Poster), i Byerne 2184 (af 3348 Poster);
Abnormskolelærerinder (1917) 84; L. (faste) ved
offentlige, kommunale og private højere
Almenskoler (1917) 440; L. ved kommunale og private
Skoler uden Eksamensret (1917) 126;
Lærerskolelærerinder (i fuld Post, 1921) 11; L. (faste)
ved Fylkes- og Folkehøjskoler og private
Ungdomsskoler (1917) 136. (Litt.: Gina Krog,
»Norske Kvinders retslige og sociale Stilling«
[Kria 1894]; Marie Høgh, »Norske kvinder.
En oversigt over deres stilling og livsvilkaar i
hundredeaaret 1814—1914« [Kria 1914]).
K. F.
Lærermøder kaldes Sammenkomster, hvor
Lærere og Lærerinder samles for at forhandle
om Skolens ell. Lærernes Forhold. I
Danmark holder de forsk. Skolearters Lærere
saadanne Møder. Den højere Skoles Mænd
samledes 1851 til et alm. L. og har temmelig
regelmæssig holdt aarlige Møder siden 1890.
Realskolens Lærere ligesom den højere
Pigeskoles Lærerinder har holdt aarlige L. siden
henholdsvis 1895 og 1893. Medens disse L.
saaledes er af nyere Oprindelse, fremstod
Folkeskolens L. allerede i Aarene 1830—40 som et
Udslag af den med det politiske Liv vaagnende
Standsfølelse. De første L. var rent lokale og
talte kun faa Deltagere; men efterhaanden kom
de til at spænde over videre Felter og
omfattede til sidst hele Landets Lærerstand. Det
første alm. danske L. holdtes i Randers 1846, hvor
det vedtoges at indgaa til
Stænderforsamlingerne med Forslag til en Række Forbedringer
i Skolens indre og ydre Kaar. I Aarene
1850—52 holdtes henh. i Aarhus, Kbhvn og Odense
tre større L., der især drøftede de principielle
Spørgsmaal: 1) Skolens konfessionelle Stilling,
2) Skoletilsynet samt Lærernes Uddannelse og
Lønning og 3) Undervisningspligten. Foruden
disse alm. L. holdes især 3. Pinsedag aarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
