Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærermøder - Lærerraad - Lærk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Møder i Roskilde (siden 1844), Odense, Aarhus
og Varde. — Efter Stiftelsen af Danmarks
Lærerforening (1874) er der af denne afholdt
en Række større alm. L. (i Aarhus 1876 og
derefter i Kbhvn 1879, 1886, 1893, 1899, 1907 og
1921 samt i Aarhus 1909), hvor Deltagernes
Antal er naaet op til mellem 2500 og 3000. Om
disse Møder foreligger der Beretninger (for
2. og 3. Møde ved Chr. Brøchner-Larsen, for
4. og 5. Møde ved Fr. Thomassen, for 6. Møde
ved Kr. Svane). Dansk Skoleforening har siden
1887 aarlig ladet afholde et større Møde, hvori
dog ogsaa Forældre o. a. Ikke-Lærere har
deltaget. Foruden de alt nævnte L. har der været
afholdt en Række Møder fælles for de
skandinaviske Lande og Finland. Tanken om disse
nordiske L. er udgaaet fra N. Kraiberg i
Aarhus og J. Lauritsen i Odense. Det første Møde
var paatænkt at skulle finde St. 1864 i Kbhvn,
men Begivenhederne hindrede saavel dette som
et senere planlagt Møde i Göteborg 1867. I det
alm. sv. Folkeskolelærermøde i Örebro 1868
deltog ogsaa Lærere fra Nabolandene; men det
første egl. nordiske L. fandt St. i Göteborg
1870. Derefter fulgte lgn. Møder i Kria 1874, i
Kbhvn 1877, i Sthlm 1880 og fremdeles hvert
femte Aar i Kria, Kbhvn og Sthlm, sidste Gang
1920 i Kria, efter at det til 1915 planlagte Møde
var blevet aflyst af H. t. Verdenskrigen.. Disse
Møder har været talrig besøgte af Lærere og
Lærerinder fra de forsk. Skolearter (af over
7000 Deltagere); dog har Folkeskolen afgivet
det aldeles overvejende Antal af Deltagerne.
Om det tredie og flg. foreligger der fyldige
Beretninger. Det maa bemærkes, at siden
1860’erne kaldes disse Møder i Alm.
Skolemoder, selv om de kun omfatter Lærere og
Lærerinder. — Folkehøjskolens Lærere har
ligeledes holdt en Række nord. L., det sidste i
Rækken paa Molkom i Värmland 1921. (Litt.:
Joakim Larsen, »Bidrag til den danske
Folkeskoles Historie 1818—1898« [Kbhvn 1899];
Fr. Thomassen, »Dansk pædagogisk
Litteratur«, S. 8—9 [Kbhvn 1896]).
(Fr. Th.). H. A. S.
I Norge holdtes lige fra 1820’erne lokale
Møder af Folkeskolens Lærere, fornemmelig i
Stiftstæderne; men der gik lang Tid mellem
hvert Møde, som desuden kun samlede Lærere
fra de nærmeste Distrikter. Senere holdtes
Stiftsmøder, omfattende Stiftets Lærere. Møder
af hele Landets Lærerstand inden for
Folkeskolen holdtes først, da »Norges Lærerforening«
var stiftet 1892. Møderne er dels snævrere,
bestaaende af Deputerede for de lokale
Foreninger, dels almindelige, hvor hver Lærer og
Lærerinde har Adgang. »Norges
Lærerinneforbund« (kvindelige Folkeskolelærere) blev stiftet
1912. Dets Organ er »Vor Skole«. Den højere
Skoles Lærere dannede 1892 »Filologernes og
Realisternes Landsforening« og har holdt
regelmæssige Møder. Foreningen udgiver fra 1899
Tidsskriftet »Den højere Skole« (tidligere
»Meddelelser fra Bestyrelsen af Filol. og Real.’s F.«).
1899 stiftedes »De højere Skolers
Landslærerinneforening«. Af andre Foreninger kan nævnes
»Pædagogisk Samfund«, »Lærerskolenes
landsforening«, »Norigs høgskulelærarlag« og flere.
K. F.
Lærerraad dannes ved alle Folkeskoler med
Købstadskoleordning og bestaar af det fast
ansatte Lærerpersonale med Overlæreren som
Formand. I Kommuner med fl. Skoler danner
Personalet ved samtlige Skoler et
Fælleslærerraad. I alle Spørgsmaal vedr. Skolens indre
Forhold (Ferier, Læse- og Timeplan,
Anskaffelse af ny Læremidler, Elevernes Oprykning
til højere Klasser o. s. v.) samt dens ydre
Forhold (ny Skolebygninger, Omlægning af
Skoledistrikter, Oprettelsen af ny Embeder o. s. v.)
skal Skolekommissionen give disse Raad
Lejlighed til at fremsætte og begrunde deres
Anskuelse om Sagen. L. sammenkaldes mindst to
Gange aarlig. Møderne holdes uden for
Skoletiden. Ethvert Medlem af L. er pligtig at
deltage i Raadets Møder (jfr. L. af 29. Marts 1904 §
30 og Min. Regul. af 1. Juni 1904).
(Fr. Th.). H. A. S.
Lærk (Larix DC), Slægt af Granfamilien,
Træer, i Modsætning til de andre Slægter
løvfældende hvert Aar; Naalene paa
Aarsskuddet spredte, paa de ældre Skud rosetstillede
i Spidsen af spredtsiddende, knudeformede
Dværggrene; alle Naalene er smalle, flade og
bløde. Enbo. Hanblomsten rakleformet, kort,
i Spidsen af bladløse Dværggrene paa
fjorgamle ell. ældre Skud; de unge Kogler ofte paa
de samme Skud i Spidsen af naalebærende,
opad krummede Dværggrene (se Fig.). Af
Slægtens 8 Arter er kun 1, Alm. L. (L. europæa
DC.), hjemmehørende i Europa (mod S. og Ø.
i Højbjerge).
Alm. L. Hunblomsterstanden stærkt rødlig,
senere graabrun, ægformet, indtil 2 cm lang.
Naalene 1—3 cm lange, knapt 1 mm brede,
lysegrønne, om Efteraaret stærkt gule.
Knopperne er uregelmæssig fordelte over
Aarsskuddet, gennemsnitlig hver 6.—10. Bladvinkel,
smaa, næsten kugleformede med brune,
glinsende, i Randen hudagtige Knopskæl, hver
Dværggren har almindeligvis kun een Knop i
Spidsen. Vaarskuddet udvikler sig tidlig,
men kun som Dværggrene; først 3—4 Uger
senere forlænger enkelte af disse og da især
de, der sidder i Spidsen af foreg. Aars Skud,
sig til Langgrene, men saadanne kan dog ogsaa
fremkomme i ret stort Antal endog af fl. Aar gl.
Dværggrene. De unge Grene er efter
Løvfaldet stærkt ru af Bladpuderne, som til sidst
falder af; Dværggrenene kan leve længe, selv
efter at de har ophørt at udvikle Naale.
Stammen holder sig almindeligvis udelt lige til
Spidsen, aftager stærkt i Tykkelse opefter og
er ofte krum el. endog bugtet. Roden har i
Beg. Pæleform, men udvikler snart kraftige,
dybtgaaende Siderødder og kan under
uheldige Forhold blive fladtstrygende. Barken
holder sig en Tid efter Bladpudernes Affalden
glat, lyst gulgraa, men fures senere
uregelmæssig, til sidst meget dybt og er da udvendig
graa, indad brun med smukt røde Lag.
Veddet ligner i sin Bygning meget Rødgranens,
men kendes paa frisk Træ let derved, at det
har en udpræget brunrød Kerne og er
forholdsvis tungt (Vægtfylde c. 0,59); i den enkelte
Aarring er der stor Forskel paa Vaarveddets lyse
og Sommerveddets mørke Farve; talrige fine
Marvstraaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
