Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærker - Lærkespore - Lærkesvamp - Lærketræ - Lærling (se Lærlingevæsen) - Lærling (til Søs) - Lærlingeforeningen - Lærlingekontrakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Her forekommer Slægten Certhilauda (14 Arter)
med ret langt, i Spidsen bøjet Næb, de som
det gule Ørkensand farvede Sandlærker
(Ammomanes), Slægterne Pyrrhulauda og
Rhamphocorys med et Næb, der nærmer sig
de sværeste Finkenæb. Af de 15 Arter af
Slægten Calandrella findes i Sydeuropa ret alm.
Korttaaet L. (C. brachydactyla Leisl.).
O. H.
Lærkespore (Corydalis D. C.), Slægt af
Valmuefamilien, en- ell. fleraarige, oftest
knoldbærende Urter med stærkt fjersnitdelte Blade.
Blomsterne, der sidder i Klase eller Aks, har
ligesom Jordrøg kun een Spore. Bestøvningen
sker i udpræget Grad ved Insekters Hjælp.
Frugten er en Kapsel. De fleste Arter har kun
eet Kimblad. C. 90 Arter, de fleste i
Middelhavslandene og Centralasien. Bl. dansk-norske
Arter mangler den enaarige Klatrende L.
(C. claviculata [L.] D. C.) Knold; den tynde og
mangebladede Stængel holder sig oppe ved
Hjælp af de til Klatretraade omdannede
yderste Bladafsnit. De smaa Blomster er hvide ell.
bleggule og har en lille Spore. Den vokser
imellem Buske paa Ryddepladser i Skove, er
ikke alm. i Danmark (hyppigst paa Fyn) og
meget sjælden i Norge. De øvrige Arter har
Knold og er fleraarige; Stænglerne er
faabladede. De rødviolette Blomster har lang Spore.
De blomstrer Apr.—Maj. Hulrodet L. (C.
cava [Mill.] Schweigger et Koerte) bliver 15—30
cm høj og har en stor, rundagtig Knold, der
til Dels er dannet af det hypokotyle
Stængelblad, og som dør bort indefra og derfor bliver
hul; den er besat med Rødder over hele
Overfladen. Blomsternes Dækblade er hele. Ikke
sjælden i Skove i Danmark. Liden L. (C.
intermedia [Ehrh.] Gaud.) bliver 5—15 cm høj og
har en lille skælklædt, ikke hul Knold. Klasen
er faablomstret; Dækbladene hele. Alm. i Skove
i Danmark og det østlige Norge, hvor den
ellers er sjælden. Finger-L. (C. pumila [Host.]
Rchb.) og Langstilket L. (G. solida [Mill.]
Sw.) har mangeblomstr. Klaser med haandfligede
Dækblade; de bliver 10—20 cm høje. Den første
har kort og tætblomstret Klase, og dens Kapsel
er 3 Gange saa lang som Frugtstilken. Hist og
her i Skove i Danmark; sydøstlige Norge, men
sjælden. Den anden har forlænget Klase;
Kapselen er af Længde med Blomsterstilken. Den
er kun funden paa Møen og et enkelt St. ved
Kria. Gul L. (C. lutea [L.] D. C.) med livlig gule
Blomster dyrkes i Haver, hvorfra den
undertiden ses forvildet; den mangler Knold.
A. M.
Lærkesvamp, se Poresvampe.
Lærketræ, d. s. s. Lærk.
Lærling, se Lærlingevæsen.
Lærling (til Søs). Unge Mennesker, der
kommer om Bord i Skibene til Prøve, forinden
de antages til videre Uddannelse. Saaledes skal
de unge Mænd, der ønsker sig optagne paa
Søværnets Skoler, først sejle en Tid som L.,
forinden de kan indstille sig til Adgangsprøven
ved Skolerne.
C. B-h.
Lærlingeforeningen er den alm.
Benævnelse paa »Foreningen til Lærlinges
Uddannelse i Haandværk og Industri for hele
Landet«. Denne Forening stiftedes 1874 paa
Initiativ af Malermester Vilhelm Schiønning og har
til Opgave at sørge for Uddannelse af Lærlinge
i Haandværk og Industri, at støtte de udlærte
i deres videre Uddannelse, at samle Oplysning
om Arbejdsforholdene i Ind- og Udland til
Vejledning for Arbejdsgivere og Arbejdere, at
tilvejebringe en nærmere Sammenslutning mellem
Arbejdsgivere og de ved Foreningens Bistand
uddannede Lærlinge. Disse Opgaver løser L.
ved at virke som Arbejdsanvisningskontor for
de Lærlinge, der ønsker at oplæres i
Haandværk ell. Industri, ved at drive to i Kbhvn
beliggende »Lærlinge-Plejehjem«, der yder Husly
og Kost til et bestemt Antal Lærlinge, samt ved
at præmiere vel udførte Svendeprøver og
uddele Understøttelser. L. fik 1877 Koncession paa
at drive et Varelotteri. Dette er senere gaaet
op i »Alm. dansk Vare- og Industrilotteri«,
hvoraf L. oppebærer sin Andel (se Lotteri).
R. B.
Lærlingekontrakt. Til Ordning af
Lærlingeforholdet gav i dansk Ret allerede
Forordningen om Haandværkssvende og Drenge af 6.
Maj 1682 §§ 10—11 og Forordningen ang.
Haandværkslavene i Kbhvn af 21. Marts 1800
§ 14—16 forsk. særlige Regler, men derefter
blev Forholdet udførligere ordnet ved Lov om
Lærlingeforholdet af 30. Marts 1889, der nu er
afløst af Lov Nr. 342, 6. Maj 1921. Herefter
skal en L. som Regel være oprettet skriftlig og
paa en nærmere bestemt Maade for
overhovedet at være gyldig. Er Lærlingen nemlig under
18 Aar, skal hans Læremester iflg. Lovens § 1,
for saa vidt han er Haandværket Fabrikant,
Handlende, Beværter e. l., sørge for, at der
oprettes skriftlig L., og at den af Øvrigheden
ell. Arbejderanvisningskontoret paa det St.,
hvor han bor, forsynes med Paategning om at
være affattet i Overensstemmelse med Lovens
Forskrifter — ellers har Kontrakten ingen
Gyldighed. Er Lærlingen over 18 Aar, er
Skriftlighed vel ikke ligefrem nødvendig for, at
Kontrakten kan være gyldig, men Læremesteren
skal alligevel sørge for, at skriftlig Kontrakt
opsættes. For at være gyldig affattet i
Overensstemmelse med Loven skal Kontrakten
indeholde Bestemmelse om visse Punkter, nemlig
om Læretidens Længde, og hvad Vederlag m.
m. Læremesteren skal give Lærlingen.
Læretiden maa ikke overstige 5 Aar, og Kontrakten
skal, naar Lærlingen er 16 Aar, foruden af
Værgen medunderskrives af Lærlingen selv,
hvis den skal være bindende for Lærlingen
længere, end til han er blevet 20 Aar. For
Kontraktbrud kan saavel Mester som Lærling
ifalde ikke blot Erstatning, men ogsaa Straf af
Bøder, ligesom en Lærling, naar han løber af
Lære, ved Politiets Foranstaltning kan bringes
tilbage til Mesteren; den tidligere Bestemmelse
om Læremesterens Ret til at øve Hustugt over
mandlige Lærlinge under 18 Aar er derimod
(nu bortfaldet. Kontrakten er vel ikke frit
opsigelig, men kan dog ikke blot bortfalde ell.
hæves i Tilfælde af Misligholdelse m. v., men
kan ogsaa hæves fra den ene Parts Side mod
en af en særlig Voldgiftskommission fastsat
Erstatning.
K. B.
Norsk Lov om Haandværksnæring af 25. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
