Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærlingekontrakt - Lærlingeprøve - Lærlingevæsen - Lærred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1913 paalægger enhver Haandværksmester at
oprette skriftlig Lærekontrakt, naar han
antager en Lærling. I Kontrakten fastsættes
Læretidens Varighed, som ikke maa være over fem
og ikke under tre Aar. Hvis en Læregut
uforskyldt maa fratræde hos en Mester, skal han
dog med ny Mester kunne oprette.
Lærekontrakt om den resterende Læretid. For Lærling,
som har Afgangsvidnesbyrd fra en
Haandværksskole (Fagskole), kan Læretiden forkortes
efter den Dygtighed, Skolen giver, dog ikke
med mere end to Aar. I de første tre Maaneder
af Læretiden kan saavel Mester som Lærling
uden at angive Grund forlange Kontrakten
hævet. Baade Mester og Lærling kan forlange
Kontrakten hævet, naar nogen af dem bliver
varig uskikket til at fortsætte Forholdet.
Haandværksmester ell. Fabrikbestyrer, der antager
nogen i sit Arbejde, som ham bekendt har
staaet i Haandværkslære, men ikke har
Bevidnelse om, at Kontraktsforholdet med den
tidligere Mester er ophørt, bliver, saafremt Vedk.
har brudt Lærekontrakten, som Selvskyldner
ansvarlig for den Erstatning, Lærlingen er ell.
bliver tilpligtet at betale, og kan desuden
straffes med Bøder.
K. Ø.
Lærlingeprøve, se Svendeprøve.
Lærlingevæsen. For saa vidt angaar
Handel, Industri og Haandværk, er L. i
Danmark ordnet ved Lov, hvorefter vedk.
Næringsdrivende skal sørge for, at der oprettes
skriftlig Kontrakt med Lærlingen og dennes
Forældre ell. Værger (se Lærlingekontrakt).
De tre første Maaneder af Læretiden anses for
en gensidig Prøvetid. Lærlingen er forpligtet
til at vise sin Læremester Troskab, Lydighed og
Ærbødighed samt at være ham behjælpelig med
hans Arbejde, for saa vidt Arbejdskraft og
Færdighed er til Stede. Arbejdstiden for
Lærlinge i de Fag, der er undergivet Fabrikstilsyn,
bestemmes ved Fabriklovgivningen.
Læremesteren er forpligtet til at vaage over Lærlingens
Opførsel og sædelige Vandel. Han maa ikke
anvende Lærlingen til Arbejde, der er
skadeligt for hans Sundhed ell. overstiger hans
Kræfter. Læretiden skal anvendes saaledes, at
Lærlingen efterhaanden lærer sit Fag og efter
udstaaet Læretid kan aflægge Svendeprøve. I Fag,
hvor der til Svendeprøven er knyttet teoretisk
Prøve i Tegning, Udregning o. l., skal
Læremesteren give Lærlingen den fornødne Tid til
at besøge en af de paa Stedet værende
Handels- ell. Haandværksskoler. Har Mesteren ladet
det mangle paa tilbørlig Omhu for Lærlingens
Uddannelse, saaledes at denne ikke er i Stand
til efter Læretidens Udløb at aflægge
Svendeprøve, er Mesteren erstatningspligtig over for
Lærlingen. Tvistigheder mellem Mester og
Lærling skal afgøres af en Voldgiftsret,
sammensat af Stedets Øvrighedsperson som
Formand samt en af hver af Parterne valgt Mand.
Ordningen af L. gaar tilbage til
Middelalderen. Medens Forholdet mellem Mester og
Lærling fra først af ordnedes uden fremmed
Indblanding, blev det, efterhaanden som
Haandværk og Handel konsoliderede sig i Lav, Skik
at ordne L. i faste Former, der var bindende
for de enkelte Medlemmer af Lavet. Særlig fra
Midten af 15. Aarh. findes der i de fleste
Skraaer bestemte Regler for Læretidens
Varighed, Størrelsen af Indgangspenge, Løn o. s. v.
For at regulere den indbyrdes Konkurrence
bestemmes endvidere, hvor mange Lærlinge
enhver maatte antage, i hvilket Forhold Antallet
af Lærlinge skulde staa til Antallet af Svende
etc. Lærlingen stod ikke blot i Forhold til
Mesteren, men tilhørte ogsaa Lavet, i hvilket
han skulde indskrives. Først naar Læretiden
var omme, blev Lærlingen »løsgiven« og
dermed Herre over sig selv. Om Læremesterens
Forpligtelser over for Lærlingerne tier
Skraaerne, og det er først Kongemagten, der søger
at bringe ordnede Forhold til Stede herfor.
Under Christian IV bestemmes saaledes 1622 i de
paa hans Foranledning udstedte systematiske
Lavsskraaer for de kjøbenhavnske Haandværk,
at ingen Mester maa forsømme sin Dreng med
Undervisning ell. bruge ham til andet end
Arbejde inden for Haandværket. Endnu videre
gaar Christian V’s Frd. af 6. Maj 1682 om
Haandværkssvende og -drenge i Købstæderne.
Heri befales Oprettelsen af Lærekontrakter,
ligesom der paalægges Mesteren Strafansvar,
saafremt han ikke giver Lærlingen den
fornødne Undervisning. I Forordningen af 21.
Marts 1800 endelig paalægges det Mesteren at
uddanne Lærlingen saaledes, at han kan
aflægge Svendeprøve, samt i det hele at behandle
ham vel. Ligeledes bestemtes, at enhver skulde
have Lov til at blive Svend, uanset om
Haandværket var lært uden for et Lav. Ved
Næringsloven af 29. Decbr 1857 ophævedes Lærlingens
Forhold til Lavet, hvorhos der m. H. t.
Mesterens og Lærlingens gensidige Forhold fastsættes
en Del Bestemmelser, der er gaaede over i den
nugældende Lærlingelov.
R. B.
I Norge havde i ældre Tid L. væsentlig
samme Udvikling for det meste i Kraft af de
samme Lovbestemmelser som i Danmark.
Haandværksloven af 1839 opretholdt det
fremdeles baade i og uden for Laugene. Da Lov 14.
April 1866, § 8, afskaffede den tvungne
Svendeprøve, kom hele L. i Forfald. Dette blev der
dog rettet paa igen allerede ved Lov 15. Juni
1881, hvis Indhold, for saa vidt L. angaar, i
de vigtigste Træk falder sammen med den
danske Lov af 1889. De nu gældende
Bestemmelser om L. findes i Lov om Haandværksnæring
af 25. Juli 1913, 3. Kap. De er ikke stort forsk.
fra de tidligere, men mere udtømmende. De
iflg. Loven af 1881 oprettede Haandværksretter
falder bort ved den nye Civilprocesreforms
Ikrafttræden (fra 1. Jan. 1925), og deres
Forretninger overgaar til Herreds- og Byretterne.
K. Ø.
Lærred er forsk. af Hør-, Hampe- ell.
Blaargarn, undertiden ogsaa af Jutegarn glat
vævede, altsaa ikke mønstrede Stoffer. Til
Vævningen benyttes sædvanlig ubleget Garn, og
Blegningen foregaar da paa det vævede L.
enten som Græsbleg ell. med Klor, undertiden
ved Hjælp af Ozon. L., der er vævet af bleget
Garn, kaldes ofte Kreas (se ogsaa Dowlas).
Det færdigvævede og blegede L. appreteres,
»tættes«, med en Klister, der koges af Stivelse
med lidt hvidt Voks ell. Paraffin, Talg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
