Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læsø - Læsø Rende - Læsø Trindel - Lætare - lætitia - Lætitia Ramolino - Lætus, E. - Lævn - Lævulinsyre - Lævulose - Lø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejendommelighederne udviskes mere og mere.
Øen er delt i 3 Sogne, der hører ind under
Horns Herreds Provsti, Aalborg Stift; i
verdslig Henseende danner den et eget Birk under
Hjørring Amt, men hører til 71. Retskreds og
51. Politikreds med Dommer og Politimester i
Frederikshavn (dog med Bitingsted paa Øen i
Byrum), samt til Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds.
Historie. L., der i et isl. Haandskrift
fra 13. Aarh. kaldes Hlersey, har efter
Fund af Oldsager allerede været beboet i
Stenalderen. Den omtales allerede 1051, da Harald
Haarderaade kastede Fangerne over Bord for
at undslippe fra Svend Estridssøn, der
forfulgte ham. Allerede i den tidligere Middelalder
blev den Gods under Gejstligheden, idet den
ved Aar 1200 hørte ind under Viborg
Domkapitel, som havde afstaaet en Fjerdedel af
Øen til Vitskøl Kloster; i de flg. Aar var der
Grænsestridigheder mellem de to gejstlige
Stiftelser, indtil Vitskøl solgte sin Del 1320 til
Domkapitlet; desuden laa dette sidste i Strid
med Øens højeste gejstlige Myndighed, Børglum
Bispestol, en Strid, der varede hele
Middelalderen igennem; efter Reformationen kom den
ind under Viborg Bispedømme indtil 1844, da
den lagdes under Aalborg Stift. I verdslig
Henseende hørte den i Middelalderen til
Vendsyssel, senere til Aalborghus Len og fra 1660 til
Aalborghus Amt, senere til Hald Amt, indtil
den 1794 lagdes ind under Hjørring Amt. Øens
Udseende har i ældre Tid været en Del forsk.
fra nu. Navnlig har den været dækket af store
Fyrreskove og har været meget frugtbarere
end nu, idet den øde, nordlige Del ogsaa har
været kultiveret. Men Skovene er ødelagte ved
den skaanselsløse Hugst til Brug ved
Saltsydningen, der har været en vigtig Indtægtskilde
for Indbyggerne og Domkapitlet og fremkaldt
et livligt Handelssamkvem baade med Jyllands
og Hallands Byer. Da Skovene i 17. Aarh. var
borte, hørte Salttilvirkningen op, og samtidig
begyndte Sandflugten, der lagde Nordlandet
øde. Først i de senere Aar er man begyndt paa
Plantning. Ogsaa Strandingerne, der var en ret
vigtig Indtægtskilde, er nu aftagne p. Gr. a. de
mange Foranstaltninger med Fyr og Fyrskibe.
(Litt.: L. H. Bing, »Phys. og økon. Beskr.
over Øen L.« [Kbhvn 1802]; A. Heise,
»Diplom. Viberg.« [Kbhvn 1879]; Th. A. Müller,
»Et Par Studier fra L.« i »Dania«. III, S. 1 ff.;
B. Jansen, Æn mærkelig Ø« i »Jylland«
[1892, S. 165]; Trap, »Beskrivelse af
Danmark«, 3. Udg., IV, S. 185 [Kbhvn 1901]).
(H. W.). M. S.
Læsø Rende, Farvandet mellem Læsø og
Jylland. Mellem de fra Læsø Vestside
udskydende Rev og Flak og de lige overfor liggende
Grunde Ø. f. Jylland gaar en dyb Rende, hvis
Bredde paa det smalleste Sted kun er 6 km,
og hvis mindste Dybde er 13 m. Fra Læsø
Vestkyst stikker Læsø Nordvestrev 8 km ud i
Farvandet. Paa Enden af Revet er en Fyrbaake.
Langs Jyllands Kyst strækker sig. i c. 6 km’s
Afstand fra Land Dvalegrunde, der bestaar af
fl. Puller og Revler, som følger Kystens
Retning. Paa fl. Puller er kun c. 3 m Vand. V. f.
Dvalegrunde findes et 3 km bredt Løb med
Dybde paa 6—9 m. Dette Løb kaldes
Landdybet og benyttes en Del af mindre Skibe, der
søger her igennem for at undgaa den stærke
Strøm i Renden. C. 2 km Ø. f. den sydligste 3,5
m Pulle paa Dvalegrunde ligger et Fyrskib,
hvorfra der ogsaa gives Taagesignaler med
Sirene. Her er en Radiotelegraf-Station. Renden
er godt afmærket. Den overvejende Strøm
sætter N. paa. I stormende Kuling er en
Hastighed af 2 à 3 Knob ikke ualmindelig. Den
stærkeste Strøm, der er observeret her, er 5 Knob.
(Litt.: »Danske Lods«).
G. F. H.
Læsø Trindel, en af Kattegats farligste
Grunde, ligger 13 km N. t. Ø. f. Syrodde, Læsø
Østpynt. Det er en lille Stengrund med kun 2,2
m Vand, der falder stejlt af til 10 m. Et
Fyrskib, hvorfra der ogsaa gives Taagesignaler med
Sirene, ligger 2 1/2 km NØ. f. Grunden i 20 m
Vand. I Fyrskibet er Radiotelegraf-Station.
G. F. H.
Lætare (lat.: »Glæd dig«), en opr. katolsk
Betegnelse for fjerde Søndag i Fasten. Navnet
stammer fra Dagens Introitus, Jes. 66, 10.
Paven indvier den gyldne Rose den Dag.
A. Th. J.
lætitia (lat.). Glæde, ital. Form letizia.
Lætitia Ramolino, Napoleon I’s Moder.
Lætus, E., se Glad.
Lævn, se Levn.
Lævulinsyre er en Ketonsyre,
CH3—CO—(CH2)2 — COOH, der dannes ved Indvirkning
af Syrer paa Rørsukker, Fruktose, Stivelse,
Cellestof o. a. Kulhydrater, særligt Hexoserne,
og kan tillige fremstilles syntetisk. Den danner
bladede Krystaller, der smelter ved 33°. L.
koger ved 239°. Den finder Anvendelse til
Tekstiltrykning, til Fremstilling af det
feberstillende Middel Antitermin m. m.
(O. C.). R. K.
Lævulose, se Fruktose.
Lø, Herred i Sønderjylland (Tønder Amt),
og i Udstrækning Landsdelens største, gaar
mod S. til Rigsgrænsen, der paa en Strækning
dannes af Sønderaa, og er i øvrigt omgivet mod
V. af Højer Herred og Vesterhavet, mod N. af
Hvidding Herred og mod Ø. af Haderslev Amt
(N. Rangstrup Herred) og Aabenraa Amt (S.
Rangstrup H.) samt af Slogs Herred. Bortset
fra Rømø, som ogsaa hører til Herredet, er
dettes største Udstrækning i S.—N. c. 27 km
og i Ø.—V. c. 25. Hele Herredets Areal er
474,6 km2, og 1921 havde det 2145 Huse og
Gaarde med 10227 Indb. (1910: 10557, 1860:
12272), heri ikke medregnet Købstaden
Tønder og Flækken Løgumkloster, der begge ligger
i Herredet. Dette hører altsaa til de tyndt
befolkede Egne med kun c. 22 Indb. pr km2.
Overfladen er jævn og gennemgaaende
lavtliggende; kun NV. f. Løgumkloster findes et
Bakkeparti med betydeligere Højder, deriblandt
Herredets højeste Punkt Vongshøj (62 m).
Jorderne er for det meste sandede, og der
forekommer ret store udyrkede Strækninger med
Hede, Kær og Moser. Ganske særlig gælder
dette for Rømø, hvor der tillige findes meget
udstrakte Klit- og Sandflugtarealer. Af
betydeligere Vandløb er der Brede Aa, som
gennemstrømmer den nordlige Del, og mod S. Vidaa
med dens mange Forgreninger. Langs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
