Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lø - Løb (se Gang) - Løb (hos Fugle) - Løb (Søv.) - Løb, løbe (Søv.) - Løb (ved Skydevaaben) - Løb (i Sport) - Loeb, Jacques - Löbau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandløbene er der store Enge, og baade i Herredets
sydlige og nordvestlige Hjørne betydelige
Marskstrækninger; derimod er Herredet meget
skovfattigt. Af Arealet var 1919 35960 ha Ager, Eng
(herunder Marsk og Græsgange) og Have, 471
ha Tørvemose, 842 ha Skov, 3936 ha Hede og
Lyngbakker, 4541 Klit og Flyvesand og 277 ha
Vandareal. Kreaturholdet var 1920: 3828 Heste,
24442 Hornkvæg, 7212 Faar og 5782 Svin.
Herredet omfatter (foruden Tønder og
Løgumkloster Byer) 13 Sogne under Tønder
Provsti; i verdslig Henseende hører dets 5 sydligste
Sogne, samt Rømø til 97. Retskreds og 72.
Politikreds (Tønder Købstad med Tønder, Højer og
Slogs Herreder), de øvrige til 96. Retskreds og
71. Politikreds (L. Herred med Løgumkloster
Birk). Gennem Herredet gaar Jernbanen
Bramminge—Tønder med Sidebanerne
Bredebro—Løgumkloster og Tønder—Højer Sluse samt
Tværbanen Tinglev—Tønder; desuden de private
Baner Løgumkloster—Hovslund og
Arnum—Skærbæk. (Se endvidere Rømø, Tønder.
Tønder Amt, Løgumkloster.
Møgeltønder, Vidaa og Bredeaa.
M. S.
Løb, se Gang.
Løb. Mellemfoden (Tarsen) hos Fuglene
kaldes hyppig L. Det samme Udtryk bruges ogsaa,
navnlig af Jægere, om Pattedyr, saa at man
f. Eks. baade kan tale om Harens Forløb og
Bagløb, naar man mener For- og Bagben.
R. Hg.
Løb (Søv.), en Betegnelse for et Skibs Form
under Vandet.
Løb, løbe (Søv.), i samme Bet. som Sejlads
og sejle, anvendes i mange Forbindelser til Søs.
L. paa Milen kaldes Skibets Sejlads paa en
nøjagtig maalt Afstand, som Regel en Sømil.
En maalt Mil findes i Sundet ved Vedbæk og Ø.
f. Hveen. Den er afmærket ved Baaker paa
Land. Ved at sejle frem og tilbage paa en med
den maalte Mil parallel Kurs med forsk. Farter
og foretage Observationer af Tiden,
Omdrejninger, Kulforbrug m. m. faas Midler til ad grafisk
Vej at udarbejde Tabeller over Kulforbrug,
Omdrejningstal m. m. til Skibets forsk.
Hastigheder. L. ved Kapsejlads, se Lystsejlads.
Løbe ind og ud f. Eks. af Havn, l. op i
Vinden (dreje Skibet op i Vinden), l. paa
Grund, lade Sejlene l. (fire Sejlene ned)
m. fl.
C. B-h.
Løb kaldes ved Skydevaaben den Del af det
hule Rum, der strækker sig fra Forparten af
Projektilet og ud til Mundingen. L. har til
Opgave: 1) at give Krudtgassen Lejlighed til at
paavirke Projektilet saa længe, at man faar det
største Udbytte af den; 2) at meddele
Projektilet den fornødne Rotation om Længdeaksen
og 3) at give Projektilet en bestemt Retning.
Den første Opgave løses ved at give L. en
passende Længde; den Løblængde, der vilde give
det største Udbytte af Krudtgassen, vilde være
den, hvor Hastighedstilvæksten, Projektilet i
hvert Øjeblik faar p. Gr. a. Krudtgassens Tryk
— hvilken Tilvækst under Projektilets
Bevægelse gennem L. bliver mindre og mindre, da
det Rum, Krudtgassen kan udvide sig i, bliver
større og større —, blev Nul, idet den lige
ophævedes af de Modstande, der er mod
Projektilets Bevægelse gennem L. Den hertil svarende
saakaldte teoretiske Løblængde vilde dog,
navnlig ved de lange Kanoner med de store
Ladningsforhold, blive saa stor — over 100
Kalibre — at Kanonerne vilde blive alt for tunge,
hvorfor man i Praksis sjælden gaar til
Løblængder større end c. 50 Kalibre. Den anden
Opgave løses ved at forsyne L.’s Vægge med
Riffelgange — snoede Indskæringer — hvis
Mellemrum, Felterne, skærer sig ind, enten i selve
Projektilmaterialet ell. i en om dette lagt Ring
af blødt Metal og derved tvinger Projektilet til
at dreje sig om sin Længdeakse. Den tredje
Opgave løses ved at give L.’s Midtlinie,
Kernelinien, en bestemt Retning, saavel lodret som
vandret.
H. H.
Løb, L. til Fods, Kapløb, Skøjteløb, Skiløb,
Hestevæddeløb; i overført Bet. Cykleløb,
Automobilløb, Løb i Sejlads o. a. Ved L. til Fods
skelner man mellem L. paa korte Afstande,
Hurtigløb til faa Hundrede m og
Udholdenhedsløbet over større Afstande (Marathonløb).
Kapløb kendtes allerede hos de gl. Grækere og
øvedes som et Led i de olympiske Lege. Af de
forsk. Former for Kapløb nævnes Stafetløb,
Hækkeløb, Forhindringsløb og Terrainløb (se
Idræt, S. 201).
Fr. K.
Loeb [lø.b], Jacques, tysk-amer. Biolog, f.
7. Apr. 1859 i Mayen, studerede i Berlin, München
og Strasbourg, hvor han 1884 tog
Doktorgraden. Han var ansat som Assistent ved det
fysiologiske Institut i Würzburg 1886—88, og ved
det i Strasbourg 1888—90, gjorde derefter
Tjeneste ved den zoologiske Station i Neapel
1890—91, men udnævntes til Prof. i Fysiologi ved
Chicagos Univ. 1892; han forflyttedes til
Californiens Univ. 1902 og blev 1910 Leder af den
biologiske Afdeling ved Rockefeller Institute,
New York. Han skrev om Dyrenes
Heliotropisme og om dens Identitet med Planternes
(Würzburg 1890), desuden Physiological
Morphology (1891—92, 2 Bd), Comparative
physiology of the brain and compar. psychology
(1900), Studies in general Physiology (1905);
Dynamics of living Matter (1906); The
mechanistic conception of Life (1912); Artificial
Parthenogenesis and Fertilization (1913) og The
Organism as a whole (1916). I mindre Afh.
behandlede han spc. biologiske Spørgsmaal,
saaledes Heteromorfosen (1891) o. fl. a. — L.
blev Dr. sc. hon. i Cambridge, England, 1909,
Dr. med hon. i Genf 1909 og Dr. phil. hon. i
Leipzig 1909.
J. S. J.
Löbau [’lø.ba^u], 1) By i tysk Fristat Sachsen,
i Kreishauptmannschaft Bautzen ved Sprees
Biflod Löbauer Wasser, (1919) 11834 Indb.,
Skolelærerseminarium og Realskole. Fabrikation af
Lærreds- og Uldvarer, Landbrugsmaskiner,
Sukker, Cigarer samt Bomuldsspinderi og
Kornhandel. Der findes et Mineralbad
(Kong-Albert-Bad). Mod Ø. Löbauer Berg (bestaaende af
Nefelin, 446 m) med et Udsigtstaarn. L. var den
ældste bl. de seks Byer i Lausitz (se
Görlitz). 2) (polsk Lobawa), By i tidligere
preussisk Prov. Vestpreussen, Polen, nær
Weichsels Biflod Drewen, 9 km fra Grænsen,
(1895) 4400 Indb., hvoraf 1500 Evangeliske;
Skolelærerseminarium og Progymnasium. L. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
