Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løber (Søv.) - Løbere - Løberg, Ole Nicolai - Løbeseddel - Løbestag - Løbets Værdi - Løbeøje - Løbnitz, Nicolai Johan - Løchen, Arne - Løchen, Einar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løber (Søv.), den løbende Part af en Talje,
den Ende af Tovet, i hvilken der hales.
Talje-L. kaldes det mellem Blokkene skaarne Tov.
C. B-h.
Løbere, se Jættegryder.
Løberg [’lø.bærg], Ole Nicolai, norsk
Gejstlig og Politiker, f. i Sandsvær 26. Jan.
1804, d. paa Veblungsnes i Romsdalen 22. Novbr
1868, blev Student 1823, cand. theol. 1826,
hvorefter han det flg. Aar blev Sognepræst i
Vikedal i Kristiansands Stift (nu Agder
Bispedømme). 1837 blev han Provst i Ryfylkes Provsti.
Han repræsenterede Stavanger Amt (Rogaland
Fylke) paa Stortinget 1839, 1842 og 1845,
hvor han var Medlem af Næringskomiteen Nr
1 og Nr 2. Paa det sidste Ting blev han
udelukket fra Adgang til Forhandlingerne, idet
han ved Res. af 2. Aug. 1845 var blevet
suspenderet fra sit Embede og undergivet
Justitiens Tiltale. Ved Provsterettens Dom, der
under 9. Jan. 1846 stadfæstedes af Kria
Konsistorialret, fradømtes han sine Embeder. Han
levede siden i mange Aar paa Gaarden Solheim
ved Bergen, hvor han med Iver og Flid
studerede de norske Fiskeriers Historie og
Økonomi og blev til Fremme af disse
Undersøgelser oftere tildelt Stipendium af offentlige
Midler. Hans fornemste Arbejde er det 1864 paa
Bekostning af Selskabet for Norges Vel
udgivne Skrift: »Norges Fiskerier«. Men et stort
Antal Afh., Rejseskildringer m. m. blev fra 1864
aftrykt i »Aftenbladet«.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Løbeseddel, en Seddel bestemt til hurtig at
bringe et Budskab omkring; saaledes sender
Aviserne ofte L. ud om aktuelle Begivenheder,
hvis Meddelelse man ikke vil opsætte til
Avisnumrets alm. Udkomsttid.
Løbestag (Søv.), et Tov, fastgjort ved begge
Ender, langs hvilke en Kovs e. l. kan glide.
C. B-h.
Løbets Værdi er i Væddeløbssproget det
gængse Udtryk for den Sum, som Ejeren af
den sejrende Hest virkelig faar udbetalt, heri
indbefattet, hvad der tilfalder ham af Indskud
og Forfeit, men fradraget hans eget Indskud.
(C. G. B.). O. P.
Løbeøje (Søv.), en Løkke, der dannes ved,
at Enden af et Tov stikkes igennem et splidset
Øje i Tovets anden Ende.
C. B-h.
Løbnitz, Nicolai Johan, dansk
Bøssemager og Vaabenkonstruktør, f. i Rendsburg
1798, d. 13. Maj 1867 i Kbhvn. L. hørte til en
gl dygtig Bøssemagerslægt, opfandt forsk.
Geværlaase og Bøssemagerværktøj, beskæftigede
sig ogsaa med Bagladegeværspørgsmaalet og
opfandt de saakaldte Kammerladningsgeværer,
en af de første Former for et Bagladegevær,
og hvis Ejendommelighed var, at Geværløbet
ved et simpelt Haandgreb kunde skilles fra
Kamret, hvori Ladning og Skarp blev satte
ind, og saa derpaa atter forenedes med Piben.
En Kammerladningskarabin og -pistol var en
Tid i Brug i det danske Rytteri. 1828 blev L.
ansat som Bøssemager i Hæren og deltog med
Iver i de gl. Flintlaasgeværers Omdannelse til
Geværer med Perkussionslaase (til
Fænghætter). L.’s Bøssemagerværksted var i sin Tid det
største i Kbhvn og meget velrenommeret. 1851
blev L. Probermester ved Kronborg
Geværfabrik.
(E. P.). C. Q.
Løchen [’løkən], Arne, norsk Filosof, f. 20.
Novbr 1850 i Vang paa Hedemarken, blev
Student 1869 og studerede Filosofi; Taine blev en
af hans første Lærere, idet han 1877 drog til
Paris for at høre hans Forelæsninger; senere
har han gentagne Gange med Stipendium
besøgt tyske Univ., hvor typiske Repræsentanter
for den empiriske Filosofi har haft deres
Lærestole. Med en Afh. om »Sprogets Væsen og
Oprindelse« vandt han 1877 Kronprinsens
Guldmedaille og forsvarede 1886 for Doktorgraden
sin Bog »Om J. Stuart Mills Logik. En kritisk
Studie« (1885). Denne omfattende Kritik af Mill’s
hele logiske Standpunkt belyser Mill’s vaklende
og ofte modsigende Holdning over for de logiske
Grundspørgsmaal. L.’s egen Opfattelse af
Filosofien er, at alle filosofiske Systemer ikke
skyldes en nøgternt videnskabelig Tænkning, men
maa betragtes som gennemarbejdede Udtryk for
deres Ophavsmænds Livsanskuelse og
Personlighed. Psykologien har derfor besiddet en
særlig Bet. for L.; allerede 1882 havde han i »Nyt
Tidsskrift« offentliggjort sin for al senere
Ibsen-Granskning grundlæggende Afh. »Om den
Udvikling, Ibsen’s moralske Grundanskuelse har
gennemgaaet«. Ud fra et rent empirisk
Synspunkt søger han med Bogen »Spørgsmaal vedk.
de afasiske Sygdomme. En psykologisk Afh.«
(1888), støttet paa en vidtløftig Litt. om de
enkelte Tilfælde, at give en psykologisk Analyse
af fl. af de sygelige Tilstande i vor
Hukommelse, som benævnes Afasi. L. tilstræber en
gennemført Forklaring af disse. Fænomener,
særlig af Sjæleblindhed og Ordblindhed samt
Orddøvhed, idet tidligere Forskninger her ikke
forekom ham at staa paa Højde med den
moderne psykologiske Videnskab. For ret at
fordybe sig i en betydelig Aands Psykologi
udarbejdede L. senere — fra 1892 var han i 3 Aar
Medredaktør og Sekretær for »Nyt Tidsskr.« —
sit lige saa grundige som aandfulde Værk »J.
S. Welhaven. Liv og Skr« (1898—1900). Inden
han var færdig med Udgivelsen heraf, blev der
(1900) oprettet et Professorat i Filosofi ved
Kria Univ. for den utrættelige Forsker. 1921
faldt han for Aldersgrænsen. 1913 udgav han
en Samling Essays, »Digtning og Videnskab«.
1917 udgav han »Fantasien«.
(C. Br.). Edg. R.
Løchen [’løkən], Einar, norsk Jurist, foreg.’s.
Broder, f. i Vang paa Hedemarken 20. Novbr
1850, d. i Kria 27. Novbr 1908. L. blev Student
1869, cand. jur. 1876, var 1877—78
Advokatfuldmægtig i Trondhjem, hvor han derpaa i 1 1/2
Aar praktiserede som Sagfører. Sommeren 1880
bosatte han sig som Sagfører i Kria og tog
1886 Advokaturen. Jan. 1890 konstitueredes han
som Statsadvokat i Borgartings Lagdømme, blev
1891 udnævnt til ekstraordinær Assessor i
Højesteret, hvilken Stilling han beklædte,
ogsaa efter at han 1893 var blevet udnævnt til
Statsadvokat i Oslo Lagdømme. Han indtraadte
17. Febr 1898 i det andet Steen’ske Ministerium,
i hvilket han først var Medlem af
Statsraadsafdelingen i Sthlm, senere Chef for
Justitsdepartementet. Udtraadte 3. Novbr 1900 og
udnævntes til Justitiarius i Højesteret, et Embede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
