Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løchen, Einar - Løchen, H. - Lød - Lødeko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han skøttede med fremragende Dygtighed,
Humanitet og Hensynsfuldhed indtil sin Død.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Løchen, H., se Løken.
Lød. Herved forstaas Haarlagets Farve paa
de forsk. Dele af Legemets Overflade. Ved
Beskrivelsen af et Husdyr angives ogsaa Dyrets
L. Man mærker sig da Grundløden eller
Grundfarven (Bundfarven), som er fælles for
de fleste Haar, og Aftegnene, større eller
mindre Haarpletter, hvis Farve er anderledes
end Grundløden. Hos Hesten, hvor man især
beskriver L. udførlig, skelner man mellem flg.
forsk. L.: den sorte, brune, røde, gule,
skimlede (hvide), brogede, tigrede og plettede, og
under hver af disse Grupper bliver
Farvenuancen og Haarenes Glans nærmere
bestemmende m. H. t. den Betegnelse, man anvender.
Den sorte L. kendes paa, at Grundlaget
er udtalt sort, dels i det hele taget, dels
ganske særlig omkr. Mund, Næse, Øjne og
Kønsdele (se ndf.).
Den brune L. kendes paa, at de lange
Haar i Hale, Man og Pandelok samt Haarene
paa Lemmernes nederste Partier er sorte,
medens L. i øvrigt er mere ell. mindre udtalt brun.
Er en decideret brun Hest nedentil paa
Lemmerne eller paa disses Inderside lysere end paa
de øvrige Dele af Kroppen, bør det nævnes, og
det samme gælder, naar Hale, Man og
Pandelok er melerede, ɔ: bestaar af sorte og lyse
(hvide) Haar. Af de efter Farvenuancen forsk.
brune L. (sortbrun, mørkbrun, mellembrun,
rødbrun, gulbrun og lysbrun) skal her kun
fremhæves den sortbrune, en Betegnelse,
der anvendes, naar hos en i øvrigt sort Hest
Haarene omkr. de naturlige Aabninger er
brune.
Ved den røde L. varierer Farven af de
lange Haar i Pandelok, Man og Hale, og naar
man beskriver en rød Hest, bør man aldrig
undlade umiddelbart efter at have angivet
Grundfarven at tilføje, hvilken Farve Pandelok,
Man og Hale har. Efter Farvetonen skelnes
mellem den sortrøde, mørkrøde, mellemrøde,
lysrøde og gulrøde. En mørkrød Hest
benævnes ofte Fuks (fuksrød).
Den gule L. kan dels henføres til den
brune, dels til den røde, alt efter som Hale,
Man og Pandelok er sorte eller lysere end
Grundløden. I første Tilfælde findes i Reglen
tillige en mørk Rygstribe, saakaldet Aal. Den
saakaldte isabellefarvede Hest er
gullighvid med lys Hale, Man og Pandelok samt
glasøjet.
L kaldes skimlet (hvid) (Hesten
Skimmel), naar Haarlaget bestaar af en nogenlunde
ligelig Blanding af mørke og lyse (hvide) Haar.
Hvis Hesten fødes med hvid L. ell. bliver hvid
efter de første Fældninger, siges L. at være
medfødt hvid. Naar Hesten er en
Hvidfødning (Albino), er Øjnenes
Regnbuehinder upigmenterede, og Dyret siges da at være
glasøjet. De egl. Skimler bliver oftest lysere
med Alderen og kan til sidst blive helt hvide
(afbleget Skimmel); i øvrigt benævnes
Skimler efter de mørke Haars Farve, og der
anvendes desuden hyppig særlige Betegnelser
for visse Slags Skimler (Sortskimmel,
Mohrenkopskinrmel ell. Blaaskimmel, Graaskimmel,
Jernskimmel, Brunskimmel, Brandskimmel,
Rødskimmel, Flueskimmel, Forel- eller
Ørredskimmel, Muskatskimmel, Kanel- ell.
Chokoladeskimmel og Honningskimmel).
Saafremt Antallet af hvide Haar i L. kun er
ganske ringe, siger man, at der findes
spredte hvide Haar i L., og hvis de mørke
Haar er saa overvejende i Mængde, at
Haarlaget gør Indtryk af at være graasprængt, siges
Hesten at være stikkelhaaret.
L. kaldes broget, tigret ell. plettet,
naar de forsk. farvede Haar ikke er blandet,
men samlet til større ell. mindre, regelmæssig
ell. uregelmæssig spredte mørke og hvide
Pletter.
Aftegn er dels medfødte (naturlige), dels
erhvervede (tilfældige). De bør altid nævnes
i nedenstaaende Rækkefølge, først alle de
naturlige og dernæst de tilfældige Aftegn. De
almindeligst forekommende naturlige Aftegn er
følgende:
1) Aftegn i Hovedet: Stjerne, hvid
Plet i Panden (hos Skimler kan der findes
mørk Stjerne), Blis, hvid Stribe langs
Næseryggen, Stjerneblis, Stjerne og Biis
gaaende ud i eet, Koblis, en Blis, der strækker
sig ud paa Kinderne. Strækker Aftegn i Panden
sig ud over Øjnene, kaldes Hesten hjælmet
og er da som oftest tillige glasøjet. En Blis
kaldes gennemløbende, naar den
uafbrudt fortsætter sig fra Overlæben ned paa
Underlæben og Hagen. Snip, en, oventil spidst
tilløbende, hvid Plet paa Overlæben.
2) Aftegn paa Lemmerne: hvid
Balle, Krone, Kode, alt efter som
Aftegnet findes henh. paa Balle, Krone ell. Kode.
Strækker det sig oven for Kodeledet uden at
naa Forknæ- ell. Haseled, kaldet det en hvid
Sok, og hvis det naar op over disse Led,
kaldes det hvidt Ben.
3) Aftegn paa Kroppen. For disses
Vedk. haves ingen særlige Betegnelser, men
de beskrives ligesom de allerede nævnte Aftegn
saa nøjagtigt som muligt m. H. t. Sæde, Form
og øvrige Udseende. De kan forekomme hvor som
helst paa Kroppen og er ikke altid hvide (hos
røde Heste træffes f. Eks. hyppig sorte Pletter
forsk. Steder i Haarlaget); undertiden er de
medfødt, men nok saa hyppig forekommer
erhvervede Aftegn paa Kroppen, navnlig som
hvide ell. melerede Pletter i
Sadellejet o. a. St., hvor Huden let beskadiges ved
Tryk af Sele ell. Sadel. Ligeledes kan man
træffe haarløse Pletter, Ar,
Brændemærker o. l., hvilke alle bør nævnes,
naar man tager et Dyrs Signalement.
H. G.
Lødeko (norsk Bæreko), Betegnelse for
den drægtige Ko i den sidste Tid før
Kælvningen. Sædvanlig begynder Koen at løde
3—4 Uger (hvis den er en førstefødende Ko
16—18 Uger) inden Fødslen, og efterhaanden
som Tiden skrider frem, tiltager
Lødningstegnene i Tydelighed. De mest
fremtrædende af disse er flg.: 1) Slappelse af de brede
Bækkenbaand, hvilket viser sig ved, at de uden
for Lødetiden temmelig skarpt fremstaaende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
