Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løg (Slægt af Liljefam.) - Lögberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersiden er mangestribede. Blomsterne er
blegrøde, og Støvdragerne lige saa lange som
Blosterbladene. Vild L. vokser alm. i Skove og
Krat i Danmark og blomstrer i Juli; ej sjælden
i Norge. Kølet L. (A. carinatum L.) er 25—35
cm høj og har flade Blade, der paa Undersiden
har 3—5 stærke Ribber. I Blomsterne rager
Støvdragerne uden for Blosteret. Meget sjælden
i Danmark, i Krat, ej i Norge.
4. Afdeling. Løg uden Rodstok; Bladene
er helt grundstillede; Svøbbladene kortere end
Skærmen. Rams-L. (A. ursinum L.) er 15—45
cm høj og har elliptisk-lancetdannede,
langstilkede Blade, der ved Drejning af Stilken vender
deres Underflade opad. De hvide Blomster
sidder i en flad Skærm. Ramsløg findes hist og
her i Danmark i Skove nær Stranden; i Norge
langs Kysten til Nordmøre. Det blomstrer i Maj.
Til adskillige Løgarter har der i Tidens Løb
været knyttet talrige Sagn og overtroiske
Forestillinger; Løgene af A. victorialis L., der
vokser i Bjergene i Tyskland, Østerrig og Schweiz,
har som Amuletter spillet en ikke ringe Rolle;
de bragtes i Handelen og betaltes med høje
Priser.
A. M.
Af dyrkede L. skal omtales: Rød-L., Porre,
Perle-L., Skalotte-L., Hvid-L., Rokambol-L.,
Pur-L. og Pibe-L. Rød-L. deles i de egl.
Rødløg og de spanske L. Af førstnævnte
Gruppe dyrkes forsk. Varieteter som Flad
blodrød Hollandsk og gul
Hollandsk; men p. Gr. a. disse Varieteters
skarpe Smag dyrkes de nutildags langt mindre
end tidligere og synes at fortrænges af gul og
rød Zitauerløg, der er af en mildere
Smag. De fordrer alle en næringsrig Jord, helst
med en varm Undergrund og en fri solaaben
Vokseplads; hvis Jorden trænger til Gødning,
maa denne paaføres om Efteraaret. Frøet saas,
saa snart Jorden er bekvem, i 6 Rækker paa
langs ad et 1 1/2 m bredt Bed og dækkes med
c. 1 cm Jord, Bedet klappes ell., hvis Jorden
er meget let, trædes. Det er ofte vanskeligt at
faa Frøet til at komme regelmæssig op; man
saar da paa en kold Bænk, og efter at
Planterne er afhærdede, udplantes de sidst i Maj
paa Blivestedet med samme Afstand mellem
Rækkerne som ovf. angivet og med 15 cm
mellem Planterne i Rækkerne. Planterne studses
paa Rod og Top og plantes saa øverlig, som
det kan lade sig gøre. Naar Toppen gulner i
August, tager man L. op og lader dem ligge
nogle Dage paa Bedet for at tørres. Der efter
lægges de paa et tørt Sted, sorteres, hvorved
navnlig Halsløgene, der skal bruges først, tages
fra, og endelig overvintres de paa et frostfrit
Loft. De frasorterede Smaaløg kan bruges til
Lægning næste Foraar, men maa overvintres
paa et varmt Sted; disse giver tidligere
Produkt end Frøplanterne. — Spanske L. bliver
betydelig større end de egl. Rødløg og er af en
mildere Smag; af Varieteter dyrkes runde
Madeira-L., Gule og Hvide spanske L.
o. fl. De fordrer en lgn. Jord som de egl.
Rødløg, men helst en varmere Vokseplads. Frøet
saas i Marts paa en halvvarm Bænk, Planterne
prikles paa Bænk og udplantes sidst i Maj i 4
Rækker paa langs ad et 1 1/3 m bredt Bed og
med 20 cm mellem Planterne. I Septbr
optages de. — Porre deles i Sommerporre
og Vinterporre; af sidstnævnte er
Varieteterne Kæmpeporre fra Rouen og
Musselburgher at anbefale og til Anvendelse
som Slikporre Bulgarsk langskaftet og
Mezières. Jorden skal være næringsrig og
Voksepladsen helst fuld solaaben. Frøet saas
først i Marts paa en halvvarm Bænk, og naar
Planterne har opnaaet en passende Størrelse
først ell. midt i Maj, udplantes de med 4
Rækker, Sommerporre med 6 Rækker paa langs ad
et 1 1/3 m bredt Bed med 20 cm mellem
Planterne. De plantes i Modsætning til Rødløg
temmelig dybt. I Oktbr optages de og indslaas i
Kælderen ell. i Grønkulen paa Friland.
Perle-L. fordrer en mere let end svær
Jord og formeres ved Sideløg, der lægges i
Septbr; i 6 Rækker paa et 1 1/3 m bredt Bed
med 5 cm indbyrdes Afstand og 2 cm dybt.
Andet Aar sidst i Juni afsluttes Væksten, L.
optages, lægges til Tørre oven paa Bedet og
opbevares paa et tørt Sted, til Lægningen skal
finde Sted. De mellemstore L. bruges i
Husholdningen. Resten lægges.
Af Skalotte-L. dyrkes Varieteten store
danske Skalotter og tillige, men i Danmark kun
meget sjælden, de med Skalotter
nærbeslægtede Kartoffel-L., der er mildere i Smag.
Skalotter formeres ved Sideløg og ikke ved
Frø. Saa snart Jorden, der ikke maa være
nygødet, er bekvem om Foraaret, omstikkes den,
og L. lægges i 4 Rækker paa langs ad et 1 1/3 m
bredt Bed med 25 cm mellem Planterne og saa
dybt, at L. er dækket med 3 cm Jord. Naar
Toppen gulner, som oftest i August, optages de
og behandles paa lgn. Maade som Rødløg. —
Rokambol-L. og Hvid-L. dyrkes paa lgn.
Maade som Skalotter. — Pur-L. dyrkes i
Reglen som Indfatningsplante i Køkkenhaven; det
er ikke Løget, men Bladene, som bruges. Det
formeres ved Deling, som foretages hvert 3.
Aar; de smaa Planter sættes med en Afstand
af 10 cm og saa dybt, at kun Toppen rager over
Jorden. — Pibe-L. dyrkes som Pur-L.
(L. H.). P. F.
Lögberg, Lovbjerget (ell. Lovklippen), det
gl. Altings berømteste og vigtigste Lokalitet.
Her var Lovsigemandens Plads, hvorfra han
fremsagde for den forsamlede Mængde hele
den isl. Lov af snits vis, i Løbet af de 3 Aar, han
var valgt paa, og Tingsordningsafsnittet hver
Sommer. Her forkyndte han ny Love,
Benaadninger, det flg. Aars Kalender. Her foretoges
der Stævninger ell. Tillysninger af Sager. Da
Lovsigemandsembedet bortfaldt (1271), gik
ogsaa L. ud af Sagaen. I de flg. Aarh. glemtes
dets Plads. Der opstod saa senere, da den
lærde Oldgranskning paa Island begyndte, en
Teori om, at L. var en Klippestrimmel Ø. f.
den egl. Altingsslette mellem to dybe, med
Vand fyldte Klippehuler. Dette er imidlertid
urigtigt. Af udtrykkelige Angivelser i Sturlunga
Saga følger, at L. maa søges V. f. Sletten og V.
f. Øksaraaen og paa Almannagjás østlige
Klippevæg. Men hvor dets egl. Sted her har været,
derom er der delte Meninger. Der er noget, der
kunde tale for, at det har været lige S. (ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
