Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lögberg - Løgbrand - Lögeyrir - Løgfrøen - Løgkage - Løgkarse - Løgknold - Løgknop - Lögmaður - Løgolie - Lögrétta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
N.) for den gl. Vej op af Kløften. (Litt.: G.
Vigfússon, »Sturlunga« [1878]; Kr.
Kålund, »Island’s Beskriv.« I; samme,
»Aarbøger f. nord. Oldk.« [1890]; jfr »Arbók hins
isl. fornleifafjelags« [1880—81 og 1921—22]).
F. J.
Løgbrand, se Stængelbrand.
Lögeyrir [’lögö^yrir], Lovøre, var i den gl.
isl. Værdiberegning 6 Alen Vadmel. Ligesom
Alen taltes L. ogsaa i Hundreder, »hundrað
lögaura« (= 120). L. betyder ogsaa lovligt
Betalingsmiddel, hvorved forstodes visse Varer, der
iflg. Fristatens Love og Vedtægter kunde
anvendes som et Betalingsmiddel. Af disse Varer
var Vadmel det mest alm. Betalingsmiddel.
B. Th. M.
Løgfrøen (Pelobates fúscus Laur.) bliver
henved 8 cm lang og har nærmest et frøagtigt
Ydre. Huden er glat, paa Ryggen graalig med
store, uregelmæssige, brune Pletter, paa Bugen
hvidlig. Hovedets Overside er imellem og lidt
bag ved Øjnene ejendommelig hvælvet; Øjnene
har lodret Pupil og er stærkt fremstaaende;
Trommehinden er skjult under Huden. Munden
bærer Tænder i Overkæben og paa Ganen;
Tungen er rundagtig og næppe indskaaren bagtil;
Kvækkesæk mangler. Fingrene er fri; de lange
Tæer derimod til Spidsen forenede af en
mægtig Svømmehud. Fodroden bærer et
ejendommeligt Graveapparat i Skikkelse af en haard
og skarp, gul Hornliste. De to Køn er omtr.
ens at se til; dog er en stor Kirtel paa
Overarmen særegen for Hannen. Sit Navn skylder
L. en løglugtende Vædske, som den, i alt Fald
ved ublid Behandling, udskiller af
Hudkirtlerne.
Af alle vore Springpadder er L. den
sjældneste og navnlig den mindst kendte; dette
forklares imidlertid let ved dens Levevis, idet den
om Dagen holder sig skjult, nedgravet i
Jorden, og først ved Aftentid kommer frem for at
jage efter sin Føde. Træffer man den da, ell.
har man den i Fangenskab, vil man have
Lejlighed til at iagttage dens Dygtighed til at
grave; ved Hjælp af Gravelisten og den brede
Svømmehud skraber den Jord og Plantedele til
Side og er et Øjeblik efter forsvunden baglæns
ind i det gravede Hul. Yngletiden falder i Apr.;
da aflægger Hunnen sine Æg, der er forenede
til en tyk Snor med fl. Bækker af Æg. I denne
Tid skal man kunne høre de to Køn kvække,
Hannerne højt og lydelig, Hunnerne svagere,
mere gryntende; forsk. herfra er det Skrig ell.
Kvæk, som de til Stadighed giver fra sig, naar
man forskrækker dem, f. Eks. ved at gribe fat
i dem.
Bl. alle de europæiske Springpadder har L.
de største Larver; disse kan blive over 17 cm
lange fra Snude til Halespids, men er som
Regel betydelig mindre, omtr. 10 cm; de kan da
forveksles med meget store Larver af den
grønne Frø (Rana esculenta L.). Fra disse
kendes de imidlertid derpaa, at Gattet er
beliggende i Midtlinien, og at Læberne er besatte
med 4—5 Rækker af smaa Horntænder. I Slutn.
af Juli har Larven faaet alle 4 Ben, og i Løbet
af kort Tid forsvinder nu den mægtige
Svømmehale, medens samtidig Kroppens Omfang
formindskes betydelig, hvorpaa den, som en lille,
omtr. tommelang Frø forlader Vandet. I
Danmark er L. funden paa Sjælland og i Jylland;
endvidere træffes den i Sydsverige og er i
Mellemeuropa udbredt fra Frankrig indtil
Volga-Egnene.
L.’s Fam. (Pelobatidæ) hører til
Hovedgruppen Arcifera af Springpadderne; foruden i
Europa, hvor den kun har tre Repræsentanter,
træffes den i Nordamerika samt i Ostindien og
paa Ny-Guinea. (Litt.: se Springpadder).
R. H. S.
Løgkage, se Bulbus.
Løgkarse (Alliaria Adans.), Slægt af
Korsblomstrede, to- ell. fleraarige Urter med
stilkede, tandede og nyre-hjertedannede Blade,
hvide Blomster og cylindriske, oprette og lange
Skulper, der har 3—5-nervede Klapper. 5 Arter
i Europa. Skov-L., norsk Løgurt (A.
officinalis Andrzj.), er toaarig og bliver 0,30—1 m
høj; dens Blade, der forneden er nyredannede,
foroven hjertedannede, har, naar de gnides, en
løgagtig Lugt. Den er temmelig alm. i Danmark
i Krat, ved Gærder o. l. St.; sjælden i Norge.
Blomstrer i Maj.
A. M.
Løgknold, se Bulbotuber.
Løgknop, se Bulbil og Kimløg.
Lögmaður [’lø.gma.ðør], Lovmand, afløste
Lovsigemanden paa Island og havde Forsædet
første Gang paa Altinget 1272. De 5 første Aar
(1272—76) var der kun een Lovmand for hele Island;
men siden var de to, den ene for Syd- og
Østfjerdingen, den anden for Nord- og
Vestfjerdingen. L. var Altingets og Lovrettens
Formand; han aabnede og hævede Altingets aarlige
Samlinger; han udnævnte Lovrettens Medlemmer
bl. Tingmændene fra alle Tingkredsene, og han
lod afgrænse og fredhelligede det Sted, hvor
Lovretten samledes. Han var den ledende
Dommer og den øverste Fortolker af Landets Love
med Myndighed til at afsige Kendelser i de
Tilfælde, hvor Loven var mangelfuld. I Slutn.
af 16. Aarh. indskrænkedes L.’s Myndighed
noget ved Overrettens Oprettelse (1593).
Lögmannsembederne ophævedes 1800.
B. Th. M.
Løgolie, en æterisk Olie, der i ringe
Mængde faas ved Destillation af Hvidløg med
Vanddamp, som en gul ell. brun Olie af en yderst
skarp Lugt; Dampene virker stærkt
taaregivende. Hovedbestanddelen af L. er
Allylsulfid (CH2:CH.CH2)2S, en ved 140° kogende
olieagtig Vædske.
R. K.
Lögrétta [’lö.g’rjæt.a] (af rétta lög),
Lovrette, i den isl. Fristat baade den lovgiv.
Forsamling paa Altinget og det St. paa Altinget,
hvor Lovretten havde sit Sæde. L. blev oprettet
ved Altingets Stiftelse 929. Den bestod opr. af
de 36 stemmeberettigede Goder og
Lovsigemanden samt 2 Bisiddere for hver Gode. Da
Landet omtr. 965 blev delt i 4 Fjerdinger, blev
Godernes lovlige Antal forøget med 3, idet 4
Ting paa Nordlandet maatte anerkendes,
hvorved Goderne der blev 12. Imidlertid skulde
Nord fjerdingen ikke faa større Indflydelse i
Lovretten end de øvrige Fjerdinger, og derfor
blev 3 Mænd tagne fra hver af de andre
Fjerdinger til L., saaledes at den kom til at bestaa
af 48 stemmeberettigede Medlemmer foruden
Lovsigemanden og 96 raadgivende Bisiddere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
