Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 290 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvsangere - Løvsav - Løvsporeplanter - Løvspring - Løvspringere - Løvstad, Theodor Julius - Løvstikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grøn Sanger (Grøn Bladsmutte, Grøn
Løvsanger) (P. sibilatrix Bechst.) er lidt større
end Løvsangeren, fra hvilken den i Afstand
kendes ved den stærkere grønne Farve paa
Oversiden, den tydeligere grøngule Stribe over
Øjet samt de stærkere grønlig farvede Rande
paa Svingfjerene. Den bebor en stor Del af
Europa og Nordafrika, er i Norge kun
truffet ynglende i Bøgeskoven ved Larvik, yngler
i Danmark vel over hele Landet, men kun i
ringe Tal. I Modsætning til Løvsangeren hører
den hjemme i den egl. Højskov, gl Bøge- og
Egeskov; her hører man ved Sommertidedens
mærkelige Sang, som betegnende er smlg. med
den Lyd, en Sølvmønt, der er sat i snurrende
Bevægelse paa et Bord, giver, inden den falder;
ofte indledes Sangen med nogle overordentlig
kraftige Fløjtetoner, hvorpaa den syngende
flyver fra en Gren til en anden og slutter
Sangen siddende, under ivrige Bevægelser af
Vingerne. Reden, der er bygget som Løvsangerens,
findes paa Jorden; de 5—7 Æg er hvide med
tætte rødbrune og graablaa Pletter (Længde
16—16,5 mm, Bredde 13—14 mm.).

Gransangeren (P. rufus Lath.), næst
Fuglekongen den mindste europ. Fugl
(Længde 105 mm), er i det fri næsten umulig at
kende fra Løvsangeren undtagen paa, at dens
Ben er sorte. Den yngler over en stor Del af
Europa, i Norge ret alm. til op over
Polarkredsen; i Danmark er dens Rede første Gang
fundet i 1893, men den er ikke helt sjælden
som Ynglefugl, ses ogsaa ret hyppigt paa
Trækket. Den holder sig mest i Granskov,
bygger paa ell. lidt over Jorden en temmelig
aaben Rede, der indeholder 6 hvidlige Æg
med rødbrune Pletter (Længde 15,5—16,5 mm,
Bredde 12—12,5 mm.). Sangen, der kun er lidet
vellydende, bestaar af to flere Gange gentagne
Toner, hvoraf Fuglens eng. Navn Chiffchaff.

I det nordlige Norge yngler ret hyppig
Nordisk L. (P. borealis Blas.), der har sin
Hovedudbredelse i det nordlige Sibirien. Den
er lidt blegere af Farve end de foreg. Arter,
som den i øvrigt ligner i Udseende og
Adfærd. Den bebor Birkekrat, hvor den fra
Træernes højeste Top lader høre sin Sang, der
kun bestaar af en enkelt hurtig gentagen
Tone. Reden, der bygges paa Jorden mellem
Planter, er helt overhvælvet, indeholder i Juli
6—7 Æg med lyserøde Pletter.

Een Gang er truffet i Danmark en lille
sibirisk Art, Hvidbrynet L. (P.
superciliosus Gm.), let kendelig paa en bred hvid
Stribe over Øjet, en lysere Stribe ned langs
Issen.
O. H.

Løvsav, Sav med en smal og tynd Klinge,
sat i en Bue af Træ ell. Jern. Klingen løsnes
let for at kunne stikkes op gennem et Hul i
Arbejdsstykket, saa at L., der særlig egner
sig som Svejfsav til at skære i krumme Linier,
kan skære i lukkede Kurver. L. finder
forholdsvis ringe Anvendelse og benyttes
væsentligt kun til Udskæring i Træ og bløde
Metaller. Den tilsvarende Maskinsav er
Dekupørsaven.
(F. W.). D. H. B.

Løvsporeplanter, d. s. s. Løvplanter.

Løvspring (Frondescens). Herved
forstaas Træernes Hvileknoppers Udfoldning til
Løvskud. L. indtræder, naar den kolde Tid
resp. Tørtiden er omme, og da Fremtoningen
er mest iøjnefaldende hos løvfældende Træer,
er det ofte kun disses Knoppers Udfoldning,
man tænker paa ved L. Tidspunktet for L.
varierer meget efter Arten, Foraarets meteor.
Forhold, Voksested m. m. Som Middeltal
for Københavns Omegn anføres flg. Tal
(Bruun i den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles Aarsskr. 1919).

Træart	Træet fuldt udsprunget (Gennemsnit 1896—1915)
Rødgran (Picea excelsa)	14.	Maj
Alm. Fyr (Pinus siluestris)	16.	»
Lærk (Larix europæa)	4.	»
Rødæl (Alnus glutinosa)	16.	»
Vortebirk (Betula verrucosa)	13.	»
Avnbøg (Carpinus Betulus)	17.	»
Hassel (Corylus Avellana)	19.	»
Stilkeg (Quercus pedunculata)	28.	»
Bøg (Fagus silvastica)	11.	»
Ælm (Ulmus montana)	16.	»
Hyld (Sambucus nigra)	7.	»
Ask (Fraxinus excelsior)	4.	Juni
Alm. Lind (Tilia vulgaris)	19.	Maj
Æretræ (Acer Pseudoplatanus)	12.	»
Hestekastanie (Æsculus Hippocastanum)	9.	»
Alm. Røn (Sorbus aucuparia)	5.	»

Under L. foregaar der et meget livligt
Stofskifte af ganske samme Karakter som ved
Spiringen (s. d.), og det er især paa Bekostning
af Forraadsstofferne i selve Knopperne og i
Kvistene, at den raske Udvikling, der
karakteriserer L., gaar for sig.
B. J.

Løvspringere kalder man ved Gudenaa
Laks, der stiger op i Maj—Juni.
Ad. J.

Løvstad, Theodor Julius, norsk Forf.
og Kapelmester, f. i Kria 2. Septbr 1843, d.
1913. 14 Aar gl traadte han ind i
Militærmusikken og levede siden som Musiker og
Kapelmester ved forsk. populære Teatre og
Musikhaller i Kria. 1869 blev han Student og
gjorde sig snart bemærket ved sine glade
Viser og muntre Farcer. Som Tumleplads for sit
Lune skabte han 1878 Vittighedsbladet
»Bakkus« og overtog 1883 »Vikingen«, hvor han
siden under Signaturen »Ka’l Olsen fra Vika«
skrev en burlesk Ugekronik. Hans djærve
folkelige Humor, urokkelige bon sens og ypperlig
trufne Forstadssprogtone vandt ham en tryg
Popularitet inden for de brede Lag.
(C. Br.). E. S-n.

Løvstikke (Levisticum Koch), Slægt af
Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen) med en
enkelt Art, Almindelig L. ell.
Lounstilk (L. officinale Koch), en 1—1,50 m høj,
fleraarig Urt med trind og blaadugget
Stængel og dobbelt fjersnitdelte, glinsende Blade,
hvis Afsnit er kiledannede-rudedannede.
Skærmene har mangebladet Stor- og Smaasvøb, og
Blomsternes Kroner er bleggule. Frugternes
Sideribber staar ud fra hinanden. Fra Haver,
hvor Alm. L. har været dyrket som
Lægeplante og endnu kan findes, er den undertiden
forvildet i Danmark og Norge.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>