Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvtag - Løvtidsel - Løvtræer - Løvværk - Løvø - Löwe, Johann Karl Gottfried - Löwe, Ludwig - Löwe, Wilhelm - Löweit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løvtag kaldes i Skovbruget den samlede
Mængde af et Træsamfunds levende Blade; at
L. er fuldstændigt (Skoven sluttet), vil sige, at
det Areal, Træerne staar paa, er helt
overskygget Dagen igennem. Ved enhver
Udhugning frembringes der Huller i L., men alm.
lukker de sig igen inden næste Udhugning. I
et Samfund af Lystræer dannes L. dels af
disses, dels af Undervækstens Blade.
C. V. P.
Løvtidsel (Saussurea DC), Slægt af
Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), fleraarige Urter
uden tornede Blade. Kurvens Svøbblade har
ingen Vedhæng ell. Torne. Blomsterne er
purpur ell. blaalig farvede. C. 125 Arter, særlig
Bjergbeboere. Fjeld-L. (S. alpina [L.] DC),
hvis Blade er helrandede, lancetdannede og
paa Undersiden spindelvævsagtig haarede,
findes i Norge paa Skovenge og Fjeldlier.
Blomsterne dufter af Vanille.
A. M.
Løvtræer (hertil en farvetrykt Tavle:
Danske Løvtræer) er en mere populær end
videnskabelig Betegnelse for saadanne Træer, som
i Modsætning til Naaletræer har brede,
flade og ofte stilkede (derfor let bevægelige)
Blade. I nord. Lande tilhører alle L.
Tokimbladede. De fælder ved Efteraarstid deres Løv
(se Løvfald) og faar ved Foraarets
Komme et nyt Sæt Blade (se Løvspring).
Formerne af L.’s Krone er væsentlig helt forsk.
fra Naaletræernes, men i øvrigt af meget
vekslende Udseende hos de forsk.
Løvtræ-Arter. Ogsaa i indre Bygning viser der sig fælles
Ejendommeligheder hos L.; Stammens
anatomiske Bygning er mere kompliceret; de har
bl. a. Kar i alle Aarringe. L. skyder næsten
alle fra Boden ell. Stødet. Disse her nævnte
og endnu andre karakteristiske Træk
bevirker som Helhed, at L. i biol., geogr. og
landskabelig Henseende adskiller sig væsentlig fra
Naaletræerne; desuden kræver deres Kultur
særlige Hensyn, og deres praktiske
Anvendelighed er betinget af Forskellighederne i
Organisationen. (Litt.: Samsøe Lund i
»Landbrugs Ordbog«, 4; her
Bestemmelsesnøgle for danske Løvtræer og -buske i bladløs og
blomsterløs Tilstand. O. G. Petersen,
»Træer og Buske« [1916]).
A. M.
Løvværk, oftere anvendt, men urigtig
Betegnelse for Hjælmklædet (s. d.).
Løvø, Loke’s Moder; se Loke og
Laufey.
Löwe, Johann Karl Gottfried, tysk
Komponist (1796—1869), var Søn af en fattig
Skolelærer og blev — til Dels ved et
Stipendium, som Kong Jérome af Westfalen udsatte
for ham — sat i Stand til at uddanne sig som
Musiker, jævnsides med at han studerede
Teologi. 1820 blev han Kantor ved Jakobs-Kirken i
Stettin, og i denne By levede han i beskedne
Kaar (fra 1821 tillige som Stadsmusikdirektør),
indtil han 1866 maatte trække sig tilbage fra
offentlig Virksomhed, hvorefter han tog
Ophold i Kiel. I sine yngre Aar foretog L. fra Tid
til anden Koncertrejser, paa hvilke han, der
var en fortræffelig Sanger, foredrog sine
Ballader. — Disse L.’s Ballader har bevaret hans
Navn og findes endnu paa
Koncertprogrammerne; hans talrige Kompositioner i de fleste
andre af Musikkens Genrer er derimod ganske
gaaet i Glemme. Balladestilen har L. (med ret
beskedne Forbilleder hos Zumsteeg og
Klein) selv uddannet; med Tilknytning til
Folkevisen og gennem Fastholden af enkelte
karakteristiske Motiver har han skabt en vis
bred »episk« Stil, hvorhos han i en
omhyggelig, ofte med Fantasi udført Klaverledsagelse
følger Balladedigtets Detailler. De Særheder
og de Banaliteter, for hvilke L.’s Ballader ikke
altid kan siges fri, skyldes vistnok ikke blot
en Begrænsning i hans Komponistbegavelse,
men ogsaa den Omstændighed, at han tilbragte
største Delen af sit Liv fjernt fra de store
Musikcentrer, i smaaborgerlige Forhold og
overvurderet af sine nærmeste. Berømte
Ballader af L. er »Edward«, »Erlkönig«,
»Archibald Douglas«, »Der Nöck«, »Herr Oluf«, »Tom
der Reimer«, »Die Uhr« m. fl. Samlede er
Balladerne udg. af M. Runze (1899—1903). L.
var endvidere Forf. af en »Gesanglehre« og
en »Klavier- und Generalbassschule«. (Litt.:
L.’s Selvbiografi udg. af C. H. Bitter [1870];
Biografier af M. Runze [1884 og 1903],
Wellmann [1886] og af Bulthaupt i
»Berühmte Musiker« [1898]).
W. B.
Löwe, Ludwig, tysk Skuespiller
(1795—1871), begyndte sin Teaterbane 9. Febr 1811
paa Burgtheater i Wien, hvor han efter et
Par Engagementer i Prag og i Kassel virkede
fra Juni 1826 til sin Død, først som en ildfuld
og indtagende ung Helt, senere som en klog og
naturlig Fremstiller af Lystspillets Karakter-
og Anstandsroller. — En Datter Anna (Nina)
L., f. 1821, d. (som Grevinde Potocki) 1884, var
i nogle Aar Skuespillerinde ved Burgtheater
og ledede senere (1869—71) Teatret i Lemberg.
(A. A.). C. B-s.
Löwe, Wilhelm, tysk Politiker, f. 14.
Novbr 1814, d. 2. Novbr 1886. Han var 1848
Læge i Kalbe i preuss. Sachsen (kaldtes
derfor jævnlig L.-Kalbe) og valgtes til den tyske
Nationalforsamling i Frankfurt. Han sluttede
sig til det demokratiske Venstre og blev efter
Forsamlingens Overflytning til Stuttgart Juni
1849 valgt til dens Formand, samt ledede den
i de sidste 2 Uger. Til Straf blev han af det
Preuss. Overtribunal dømt til livsvarigt
Tugthusfængsel, men var forinden undkommen til
Schweiz. Efter et Par Aars Ophold her drog
han til London og 1853 til New York, hvor
han virkede dels som Læge, dels som
Formand for det tyske Selskab til Udvandrernes
Beskyttelse. Efter Amnestien 1861 vendte han
hjem til Tyskland og bosatte sig i Berlin. Han
sluttede sig straks til Nationalforeningen,
valgtes 1863 til Underhuset og genvalgtes indtil sin
Død; var 1873—75 dets første Næstformand.
Ligeledes valgtes han 1867 til Rigsdagen og
genvalgtes indtil 1881. I begge Forsamlinger
hørte han til Fremskridtspartiet, var 1872
virksom for Kulturkampen og stemte 1874 for
Bennigsen’s Mæglingsforslag til Hærloven;
dannede derefter en egen lille Gruppe og
understøttede siden 1876 Bismarck’s ny
beskyttelsesvenlige Finanspolitik.
E. E.
Löweit, et saltagtigt, gulligt Mineral af
tetragonal Krystalform og Sammensætning MgSO4,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
