Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Löweit - Löwen - Löwenberg - Løwenhielm, Hans von - Löwenhjelm - Löwigit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Na2SO4, 2 1/2H20, der er fundet sammen med
Anhydrit i Ischl Saltmine i Østerrig.
O. B. B.
Löwen, se Louvain.
Löwenberg [’lø.vənbærk], By i Preuss.
Provins Schlesien i Regeringsdistriktet Liegnitz ved
Oders Biflod Bober. (1910) 6339 Indb., hvoraf
1100 Katolikker; Amtsret, Realprogymnasium,
Træsliberi, Uldspinderi og Mølledrift. I
Omegnen betydelig Frugt-, Hør- og Korndyrkning,
og ved Flækken Neuland Udvinding af Gips
og Sandsten. L. fik Stadsret 1209.
N. H. J.
Løwenhielm, Hans von, dansk Officer, f.
28. Jan. 1627, d. 2. Marts 1699. L., der opr.
hed Schrøder, tjente sig i fremmed
Krigstjeneste op til Ritmester, vendte 1657 tilbage til
Danmark, udmærkede sig under Kbhvn’s
Belejring og derefter særlig som Leder af Møens
Forsvar mod Svenskerne. Han avancerede nu
hurtig, blev 1669 optaget i den danske Adel
med Navnet v. L. og var 1673 Generalmajor i
Norge. I den skaanske Krig vandt han et
berømmeligt Navn, særlig i Slaget ved Uddevalla
(28. Aug. 1677). Sammen med Niels Juel ledede
han den heldige Ekspedition til Rügen 1678.
Efter Fredsslutningen levede L., der 1684 blev
Generalløjtnant, paa sine Godser, af hvilke
Vejrupgaard m. fl. gik i Arv til hans Dattersøn
Hans Brockenhuus, der tillige antog Navnet L.
og Slægtens Vaaben (se Brockenhuus).
Chr. Bl.
Löwenhjelm, sv. adelig Slægt, stammende
fra Liège. Den første kendte sv. Stamfader
skal have heddet Gudmund og kom til Sverige
ved Midten af 16. Aarh.; en Ætling af ham,
Hofretsraad Gudmund Nordberg adledes 1725
under Navnet L.; dennes Søn, nedenn. K. G.
L., blev 1747 ophøjet i Friherre-, 1762 i
Grevestanden.
1) Karl Gustaf L., f. i Värmland 5. Jan.
1701, d. 7. Marts 1768, var fra 1738 et af de
mere fremragende Medlemmer af
Hattepartiet, var særlig med i »Sekretissimum«
1740—41, en parlamentarisk Komité, som drev de
hemmeligste og eventyrligste Forhandlinger i
Udenrigspolitikken, samt i den Komité, som
paa Forhaand, før Krigen udbrød, skulde
opsætte Vilkaarene for Freden med Rusland. L.
begunstigedes senere paa alle Maader med
Forfremmelser. 1747 blev han Justitiekansler,
1750 Hofretspræsident og 1751 Rigsraad. Han
begyndte imidlertid efter 1750 at skille sig fra
Hattepartiet, og denne Evolution førte ham
over til Modstanderne, saa at han, da
Hatteregeringen 1765 faldt og afløstes af Huer, blev
Kancellipræsident, altsaa den ny Regerings
egl. Chef. Forbindelsen med Frankrig afbrødes
nu lidt efter lidt, og man nærmede sig i St.
Rusland og England. L. døde nogle Maaneder,
før Hueregeringen p. Gr. a. sin uheldige
Finanspolitik styrtedes. Han var siden 1762
Kansler for Lunds Univ.
2) Gustaf Karl Fredrik L., foreg.’s
Sønnesøn, født 6. Oktbr 1771, d. 29. Juli 1856,
sv. Militær og Diplomat, fik sin Uddannelse ved
Strasbourgs Univ., kæmpede mod
Franskmændene i Pommern under Gustaf IV Adolf’s
Krig, var 1808 Generaladjutant og Stabschef
hos den finske Hærs Øverstbefalende,
Klingspor, og blev tagen til Fange ved Pyhäjoki i
Apr. 1808, da han med stor Dristighed deltog
i en Rytterkamp; deltog 1809 i den sv.
Ekspedition til Västerbotten, var 1810 ikke
ugunstig stemt for Frederik VI’s Plan om at blive
sv. Tronfølger, men blev efter Bernadotte’s
Ankomst til Sverige en af dennes mest
betroede Mænd; han var ved fl. Lejligheder Karl
Johan’s Udsending i Missioner til Alexander I
og var under Felttogene 1813 og 1814 Karl
Johan’s Stabschef; han var senere en kort Tid
Minister i Wien og fra 1818 til 1856 sv.
Minister i Paris. Særlig Opsigt vakte det, da han
udfordrede Krigsministeren, General Sebastiani
til Duel, fordi denne havde kaldt Sverige en
Magt af 3die Rang.
3) Karl Axel L., foreg.’s Broder, f. 3.
Novbr 1772, d. 9. Juni 1861, deltog i Krigen
i Pommern 1806—07, ved den norske Grænse
1808 og paa Åland, var sv. Minister i
Petrograd 1812—18, Sveriges Afsending paa
Kongressen i Châtillon 1814 og paa
Wienerkongressen, senere Præsident i Krigskollegiet og
Statsraad.
(A. S.). G. C.
Löwigit, et Mineral af Sammensætning
K20,3Al2O3,4SO3,9H2O, der i Form af gullige,
kompakte Masser forekommer i et Kulleje ved
Tabrze i Schlesien.
O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
