Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maalen - Maalere - Maalere og Vejere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maalen, en tidligere ret alm. magisk
Handling, hvorved syge Kreaturer søgtes helbredede.
Den udførtes af bestemte, dermed kendte
Personer og bestod i, at det syge Dyr blev udmaalt
i forsk. Retninger enten med Straa ell. med
visse af Ejermandens Klædningsstykker;
samtidig blev der udtalt bestemte Formularer,
Signen (s. d.). (Litt.: Thiele, »Den danske
Almues overtroiske Meninger« [Kbhvn 1860]).
(Alfr. L.).
Maalere (Geometridæ), Sommerfuglefamilie,
hørende til Heterocerernes Afdeling,
karakteriserede ved store, tynde, brede Vinger, der i
Hvilen sædvanlig ligger udstrakt; ingen Biøjne,
Følehornene børsteformede, hos Hannen ikke
sjælden kamdannede, kort Sugesnabel og tynde,
slanke Ben. Farven er i Alm. mat og uanselig;
hos de mere livlig farvede Dyr er grønne og
gule Farver de overvejende. Hos ikke faa
Hunner bliver Vingerne rudimentære ell. mangler
ganske; Æggene er i Alm. kuglerunde og glatte.
Larverne, der giver Fam. dens Karakter og har
givet den Navn, har et næsten overalt lige tykt,
stavdannet Legeme, i Alm. kun forsynet med 5
Par Ben, 3 Par Brystfødder og 2 Par
Bagkroplemmer, sidstnævnte siddende paa de bageste
Bagkropsringe; de mellem disse og
Brystringene siddende Segmenter mangler i Alm.
Lemmer. Pupperne er valseformede, tilspidsede
bagtil; en fast Cocon findes ikke. —
Sommerfuglene er for det meste Nat- ell.
Dæmringsdyr, der kun sjælden ses flyvende om Dagen;
de holder sig i Alm. lige til Aften skjult paa
vindbeskyttede Steder og viser sig kun sjælden
paa Blomster; Æggene lægges hyppigt
enkeltvis, og Larverne lever uselskabelig hver for sig;
de udfører deres vel kendte, ejendommelige
Maalerbevægelser, idet de først fæstner
Legemet med dettes bageste Benpar, hvorpaa de
strækker Legemet ud saa langt som muligt og
fæstner det ved Brystbenene; derpaa slipper
Dyret med de bageste Benpar; Kroppen bliver
under en bueformet Krumning trukket
fremefter, hvorpaa de bageste Benpar fæstnes lige
bag ved Brystfødderne; de fodløse Legemsafsnit
krummer sig opad som en snæver høj Sløjfe.
Larverne viser ofte Mimicry, dels idet
Legemsformen efterligner Pinde og Grene, dels i
Farvetegning (hvide Skraalinier paa grøn Bund
hos de paa Naaletræer levende Former o. s. v.).
Naar de foruroliges, spinder de sig ofte ned i
en Traad; de lever næsten altid udvendig paa
Værtplanterne, enkelte æder sig ind i
Blomsterknopper ell. Frøgemmer; borende og
minerende Former kendes ikke. Løvtræer, særlig de
buskformede, er de vigtigste Næringsplanter,
enkelte lever paa Naaletræer. Flyvetiden falder
særlig om Sommeren, men en Del holder
tværtimod længst ud om Efteraaret og kommer først
til Syne om Foraaret; Frostsommerfugle er
endog i Aktivitet om Vinteren. M. er en af de
Sommerfuglefamilier, der er talrigst
repræsenterede i det høje Nord; mange har i
Mellemeuropa en dobbelt Generation; Hovedmassen
overvintrer som Pupper, faa som Æg og ganske
enkelte som fuldtudviklede Insekter. — Fam.,
der indbefatter et meget stort Antal Arter,
tæller adskillige Former, der har ikke ringe
forstlig Bet.; dette gælder særlig
Frostsommerfuglene (s. d.) og Fyrremaaleren (G. = Bupalus
piniarius). Hannen har sortebrune For- og
Bagvinger med 2—3 store, gulhvide Pletter paa
Forvingen nærmest ved Grunden og fl. lgn. ved
Siden af hinanden paa Bagvingen. Hunnens
Vinger er rødbrune; Følehornene hos Hannen
kamdannede, i Vingefang 3 cm; Larven er
lysegrøn med en smal hvid Stribe hen ad Ryggen.
Flyvetiden er Juni. Værtplanten er Fyr, paa
hvis Naale Æggene lægges. Larverne lader
ligesom Lophurus-Larverne Naalenes Midtribbe
staa. Forpupningen foregaar i Jorden; Puppen
overvintrer. Larven har saavel i Tyskland som
Sverige anrettet alvorlig Skade paa midaldrende
Bevoksninger. I Danmark er Dyret alm., men
er endnu ikke optraadt skadelig. Ingen M.
optræder ødelæggende over for Landmandens
Produkter; en enkelt G. (= Abraxas) grossulariata,
et stort Insekt med hvide Vinger og talrige
sorte Pletter, den saakaldte
Stikkelsbærsommerfugl ell.
Harlekinsommerfugl, kan nu og da anrette nogen Skade paa
Havens Stikkelsbærbuske.
C. W.-L.
 |
| Maalerfarver. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
