Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 299 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maalebrev - Maaledaaser - Maalehjul - Maalekæden - Maaleline - Maalelængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

m. fl. Lande. Paa Begæring kan Tonnagen for
danske Dampskibe ogsaa blive ansat efter
German Rule paa M. Ligeledes kan der til Brug
ved Besejlingen af Sues- og Panama-Kanalerne
udfærdiges særlige Certifikater. Bestemmelsen
af Skibsmaalet (Brutto- og Nettotonnagen) har
selvfølgelig Bet. i fl. Forhold, men dog navnlig
ved Beregningen i Ind- og Udland af alle paa
Skibsfarten hvilende Afgifter; disse svares som
Regel efter Nettotonnagen. — Sager
vedrørende Skibes Maaling henhører under
Handelsministeriet.
(C. W. K.). F. T.

Grundlaget for den norske Skibsmaaling
er givet ved L. af 31. Maj 1873. Hertil slutter
sig en Instruktion for Fartøjers Maaling af
6. Novbr 1875 samt nyere Tillæg til denne af
14. Septbr 1893 og 14. Juli 1897 og 27. Novbr
1907 med tilhørende Bestemmelser, udfærdiget
af Finans- og Tolddepartementet 8. Septbr 1909.
M. H. t. Maalepligt og Fritagelse for denne
gælder, hvad der er sagt ovf. Maalingerne
foretages af Toldvæsenet, som derefter indsender
dem til »Kontrol-Revisionen for
Skibsmaalingen«, Tolddepartementet, Kria, til Kontrol,
Fuldstændiggørelse og Revision. Drægtigheden
udtrykkes i Reg.-T. 1 Reg.-T. = 100 eng.
Kubikfod = 2,83 Kubikmeter. Maalingen udføres
i eng. Fod og. Decimaler af denne. For M.’s
Indhold, Fastsættelse af Bruttodrægtigheden og
Fradrag i denne gælder samme Regler som i
Danmark. Paa Begæring kan særskilte Sues-
og Panama-Kanal M. samt M. til Brug i Sverige
udfærdiges af ovenn. »Kontrol-Revisionen for
Skibsmaalingen«.
(K. F.). F. T.

Maaledaaser (se Fig.) er Kraftmaalere,
bestaaende af et meget solidt Kar (1) tæt lukket
med en tynd Membran (2) af Gummi ell. 0,3 mm
tykt Messingblik og fyldt med Olie samt i
Forbindelse med et
fintmærkende
Manometer (3). Et
Tryk P paa
Daaselaaget vil uden
nævneværdig
Bevægelse af dette
forplante sig
videre gennem Vædsken og kunne aflæses paa
Manometret. Da Daaselaaget understøtter
Membranen undtagen paa en ganske smal Stribe langs
Periferien, kan Membranen taale et
Vædsketryk af indtil 100 Atm. uden at overanstrenges.
Naar M. er fuldkommen tætte, maaler de meget
nøjagtigt, idet de i Modsætning til Apparater
med Stempelbevægelse er uden Friktion, og
den Fejlkilde, der er traadt i Stedet, nemlig
Membranens Bøjningsmodstand, er uden Bet.
M. kan f. Eks. bruges til at maale en Presses
Tryk, idet man lader dens Underside være
Pressens øvre Trykplade, men i øvrigt kan den
indbygges i alle Slags Prøvemaskiner og
erstatte disses Vægtstangssystemer eller
Manometre.
E. Su.

Maaledaase.

Maalehjul, et Apparat, hvormed Længden
af en Linie kan maales, idet et Hjul rulles
langs ad Linien. I sin simpleste Form benyttes
det f. Eks. i Smedier til at undersøge, om en
Hjulrings Størrelse svarer til Hjulkransen, og
bestaar da af en simpel Skive, hvis Aksel er
indsat i den gaffelformede Ende af et
Haandtag. Det kan ogsaa anvendes til
Længdemaaling i Terrainet og giver paa jævn og fast Bund
brugelige Resultater samtidig med, at der
arbejdes hurtigt og let med det; men m. H. t.
Nøjagtighed staar det dog i Reglen tilbage for
de alm. Apparater. Ved saadan Brug er M.
forsynet med et Tælleapparat, som viser Antallet
af Hjulets Omdrejninger, og monteret i et Stel,
som tillader en let Haandtering. Princippet
blev anvendt ved den første primitive
Gradmaaling i Europa (Frankrig 1525). Størst
Anvendelse finder M. i ganske lille Format til
Udmaaling paa Landkort af krumme og
uregelmæssige Linier som Vandløb, Kystlinier og
Veje m. m., hvortil det er meget
hensigtsmæssigt; foruden de hele Omdrejninger maa her
ogsaa Brøkdele kunne aflæses, og sædvanlig
vises Længden umiddelbart i m svarende til et
bestemt Maalestoksforhold for Kortet.
M. S.

Maalekæden er sammensat af 3—4 mm
tykke Jerntraadsled, som ved begge Ender er
bøjede om til smaa Øjer og forbundne med
hverandre ved smaa Ringe, der passende kan
være af Messing ved Metermærkerne; tidligere
brugte man 25 Alen iange Kæder, nu gøres de
20 m lange, og de enkelte Led er 1/4 — 1/2 m
lange, hvorhos der for hver 5 m er anbragt et
Messingmærke i den lille Ring; ved Enden af
begge de yderste Led findes Haandtag, der er
forsynede med Bryst (Anlæg) aa og bb. Til
Kæden hører 11 Staalpinde af c. 5 mm
Tykkelse og 30 cm’s Længde; disse, der kaldes
Stikker, er spidse i den ene Ende og
forsynede med et Øje i den anden Ende.

Har man afsat en Linie paa nøjagtig 20 m
og anbragt en Stikke lodret i hver af Liniens
Endepunkter, vil en Kæde have den rigtige
Længde, dersom, Haandtagenes Bryst begge
ligger op til Ydersiden af vedk. Stikke, naar
Kæden er godt strammet. Kædelængden regnet fra
Bryst til Bryst skal altsaa være 20 m + 1
Stikketykkelse, hvilken sidste imidlertid kan
være noget variabel. Da Kæden ved Slid hurtig
forandrer sin Længde, bruges den nu kun ved
grovere Maalinger, men er ellers afløst af
Staalmaalebaandet (se Maalebaand) eller
Maalestænger (s. d.). Af samme Grund kan
Kæden ikke faas justeret (se Justering).
H. V. N.

Maalekæde.

Maaleline (Søv.). Ved Bestemmelse af
mindre Afstande paa Søen fra Fartøj anvendes
undertiden en M. opviklet paa en Tromle og
forsynet med Vægt i den fri Ende. Naar Maalingen
skal begyndes, kastes Vægten, og de udløbne
Afstande aflæses paa en paa Tromlen anbragt
Maaler ell. paa Mærker paa Linen.
C. B-h.

Maalelængde, se Brudforlængelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>