Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maalstræv - Maaltid - maalt Mil - Maaltrost - Ma'ân - Maane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bruge det i en liden Lov af 1894. Efter at en
Mængde Ungdomslag 1897 havde anmodet
Stortinget om at lade Lovene udgaa paa begge
Landets Skriftsprog, vedtog Stortinget en Udtalelse
i denne Retning, hvorefter fl. Love er udgivne
samtidig paa Landsmaal og paa det gl.
Bogsprog, og fra 1920 begyndte Stortinget med at
vedtage enkelte Love bare paa Landsmaal. Af
andre Foranstaltninger paa det administrative
Omraade er særlig at nærvne, at Landsmaalet
ved Forsvarsdepartementets Skrivelse af 6.
Febr 1909 blev tilladt til milit. Brug;
Arbejdsdepartementet besluttede 1921 at lade Opslag
og Skilter paa enkelte Jernbanestrækninger
opsætte bare paa Landsmaal, og
Handelsdepartementet besluttede 1922 at udgive offentlige
Blanketter og Opslag for Postvæsenet ogsaa paa
Landsmaal; en Mængde Skemaer til offentlig
Brug foreligger ligeledes paa Landsmaal fra fl.
andre Departementer. Alt dette har foregaaet
under megen Strid, og Maalspørgsmaalet har
fylket store Dele af det norske Folk til Kamp.
Den stærke Ungdomsbevægelse, som begyndte
i Slutn. af 70’erne, og som 1896 samlede sig i en
stadig mere omfattende Landsorganisation, har
haft Maalsagen paa sit Program, og de mange
særlige »Maallag«, som efterhvert havde dannet
sig, blev 1906 organiseret i en
Landssammenslutning, »Noregs Maallag«. Til Modstand
herimod er fra 1900 dannet en Rk.
»Rigsmaalsforeninger«, som ligeledes har sin
Landsorganisation. Maalspørgsmaalet har ogsaa faaet Plads
paa de politiske Partiprogrammer, idet særlig
Venstre fra 1906 har optaget de vigtigste af
Maalstrævernes Krav, medens Højre har stillet
sig imod dem. Maalstrævernes Program er at
naa frem til sproglig Enhed i Landet paa det
talte Folkesprogs Grund, og Arbejdet for
Fornorskningen af Bogmaalet fører mere og mere
hevidst i samme Retning. (Litt.: Garborg,
»Den nynorske Sprog- og
Nationalitetsbevægelse« [1877]; Koht, »Det norske målstrævs
historie« [1896]; Seip, »Norsken i skulen«
(1909]; Burgun, Le développement
linguistique en Norvège depuis 1814, I—II [1919—21];
Os, »Norigs Maallag 1906—14« [1915]).
Halvdan Koht.
Maaltid (oldn. mal: Tid, da noget sker ell.
skal gøres, f. Eks. Spisetid) betegner opr.
Tidspunktet, paa hvilket der spises, men er gaaet
over til at betyde den Næringsmængde, der
fortæres paa een Gang. — Antallet af M. i Dagens
Løb er stort hos det spæde Barn, som faar
Bryst (ell. kunstig Ernæring): 7—8 Gange i
Døgnet. Med Alderen aftager Antallet af M.
og er i de fleste civiliserede Lande 3 om Dagen,
i Danmark og enkelte andre Lande ofte 4
(ell. 5). Det angives ofte, at stærkt kødspisende
Nationer holder færre Maaltider end
plantespisende. Dette er ingen alm. Regel, men nogle
kødspisende Folkeslag har dog meget faa M.,
f. Eks. Grønlandseskimoerne. En grønlandsk
Fanger spiser i Reglen intet om Morgenen, men
Indtager om Eftermiddagen, naar han kommer
hjem, et meget stort M. og ofte endnu et hen
ad Aften. — De enkelte M.’s Sammensætning
varierer stærkt, ogsaa bl. de civiliserede
Folkeslag. Morgenmaaltidet er de fleste Steder et
lille M., dog spiser Englænderne en ret stor
Fødemængde om Morgenen. Dagens
Hovedmaaltid indtages mange Steder midt paa
Dagen, særlig bl. Befolkningen paa Landet. I
Storbyer i alle Lande er Hovedmaaltidet
næsten overalt henlagt til den sene Eftermiddag
efter Arbejdets Afslutning. I Troperne indtages
Hovedmaaltidet mange Steder først efter
Solnedgang. Efter danske og tyske Undersøgelser
indeholder Hovedmaaltidet i disse Lande
(Middagsmaaltid) 40—50 % af hele Dagsrationens
Kaloriemiængde. — Antallet af M. og de enkelte
M.’s Sammensætning er bestemt hovedsagelig af
Skik og Brug, som den har udviklet sig hist.,
og af sociale Forhold (Dagens Arbejde), men
kun i ringe Grad af fysiol. Forhold. Af fysiol.
Forhold, som har Interesse for Spørgsmaalet
om M. maa nævnes: 1) Rumfanget af den
Fødemængde, som optages i Dagens Løb. Dette
Rumfang er større ved Plantekost end ved dyrisk
Kost, men i alle Tilfælde saa stort, at det
vanskeligt optages i et enkelt M. Dog findes der
Mennesker, som tilsyneladende uden Skade
indtager hele deres daglige Fødemængde i et
enkelt M. 2) Mellemrummet mellem to M. bør
helst have en saadan Varighed, at
Mavesækken faar Tid til at tømme sig. Efter et større
M. er Mavesækken først tom efter 5—6 Timers
Forløb, efter et lille efter 3—4 Timer. 3)
Under Fordøjelsesprocessen nedsættes i
Reglen Arbejdsydelsen, og efter store M. indtræder
ofte Døsighed (»Middagssøvn«). Det kan derfor
være praktisk at henlægge Hovedmaaltidet til
Tiden efter Arbejdets Afslutning. 4) Ved nogle
Fordøjelseslidelser er det gavnligt at forøge
M.’s Antal paa Bekostning af de enkelte M.’s
Størrelse. — Der er et meget stort Spillerum
for sunde Menneskers Evne til at tilpasse sig
til Forskelligheder i M.’s Antal og
Sammensætning, og Tilvænning indtræder hurtigt,
saaledes at der opstaar Sultfornemmelser (s. d.),
naar de tilvante Spisetider overskrides.
L. F.
maalt Mil (Søv.) kaldes en til Bestemmelse
af Skibes Hastigheder nøjagtigt udmaalt
Afstand, som Regel 1 Sømil. Ved Baaker ell.
andre Mærker paa Land afmærkes dens
Endepunkter, og Løbets Retning angives ved en Kurs
ell. et Mærke (2 kendelige Genstande i samme
Linie). I Sundet haves to maalte Mil, 1 ved
Vedbæk for mindre og 1 ved Hveens Østside
for større Skibe. Oplysninger om m. M. findes
i Sejladsanvisninger og Søkort.
C. B-h.
Maaltrost, d. s. s. Sangdrossel (Turdus
musicus), se Drosselfugle, S. 437.
Ma’ân [hebr. ma’a’o.n], By i Palæstina ved
Mekkahanen SØ. f. det døde Hav, c. 1000 Indb.
Byen nævnes allerede i Dommerens Bog under
Navnet Maon. I Nærheden findes Ruiner af
Byen Petra.
M. V.
Maane ell. Maaneelven, Elv i
Skiensvasdraget, Telemark Fylke, løber ud af den østre
Arm af Møsvand og falder efter et Løb paa 32
km ud i Tinnsjø. Paa disse 32 km har
Vasdraget et Fald af 712 m. Herfra løber M. i en
fossende Rende, danner Tvergrotfos og falder
endelig ud i Tinnsjø. Der, hvor Maristigen før
gik, fører nu en kostbar og mærkelig Chaussé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
