Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maane - Maaneaar - Maanebenet - Maanebjerge - Maaneblindhed - Maanecirkel - Maaned - Maanedag - Maanedistance - maanedlig Renselse - Maanedsduer - Maanedsløjtnant - Maanedsrose - Maanedsting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op til Gaarden Fosso, hvor Hotel Rjukan ligger,
745 m o. H. Vandføringen er ved en Dam for
Møsvand reguleret til 45 m3/sek. Der dannes
flg. større Fossefald i Vestfjorddalen i Elven:
Frøystølfoss, 36 m’s Faldhøjde, 15000 Turb.
H.K., Rjukan I, 296 m’s Fald, 126000 Turb.
H.K., udbygget, Rjukan II, 272 m’s Fald, 113000
Turb. H.K., udbygget. Fald nedenfor Rjukan II
paa 55 m’s Faldhøjde, 25000 Turb. H.K.
Nedbørsfeltet for de ovf. nævnte Fald regnes til
1475 km2. Rjukanfossens Kraft benyttes til
Udvinding af Norgesalpeter efter Birkeland-Eyde’s
Metode. Der er vokset op en By paa Stedet.
Elektrisk Energi overføres ogsaa til Kria og
Drammens Kommuner.
(J. F. W. H.). M. H.
Maaneaar, se Aar.
Maanebenet (os lunatum), et af
Haandrodsbenene.
S. B.
Maanebjerge. Okrtidsgeografen Ptolemaios
fra Alexandria omtaler i 4. Bog af sin Geografi
en Bjerggruppe i Afrika, »Maanebjergene«
(Σελήνης δροσ), der paa 12 1/2° s. Br. skulde
stryge fra V. til Ø. og tilføre Nil-Søerne
Smeltevand. Disse Bjerge holdt sig paa Kortene lige
til 1852. Da man imidlertid 1848—49 af
Missionærerne Rebmann og Krapf havde faaet
Underretning om høje Snebjerge ikke langt fra
Kysten nogle faa Grader S. f. Ækvator,
identificerede man Ptolemaios’ M. med de store
Vulkaner Kilima Ndscharo og Kenia. Andre
formener, at der ved M. skal forstaas
Abessiniens Bjerge ell. de snedækte Bjerge (Runsori
o. a.) mellem Nil-Søerne, atter andre vil helt
henvise dem til Fablernes Verden.
C. A.
Maaneblindhed, se Hemeralopi,
Nattenblindhed. Naar det berettes, at Matroser, som
under Troperne sover i Maaneskin paa Dækket,
kan faa en saadan Svækkelse af Synet, at de
maa ledes, er dette næppe paalideligt.
G. N.
Maanecirkel, se Cyklus og Kalender.
Maaned kaldes i Alm. den Tid, hvori Maanen
fuldender sit Omløb om Jorden (Maanemaaned).
Denne Tid kan udledes paa forsk. Vis, og
derfor skelner Astronomerne mellem 5 forsk. Slags
M. Den sideriske M. ell.
Stjernemaaned er den Tid, som forløber, fra Maanen har
en bestemt Stilling (f. Eks. Konjunktion) til en
given Fiksstjerne, til den næste Gang har
samme Stilling, ell. den Tid, hvori Maanen
beskriver 360° omkr. Jorden. Denne M., Maanens
sande Omløbstid, udgør 27 Dage, 7 Tim., 43
Min., 11,5 Sek. = 27,32166 Dage. Den
periodiske ell. tropiske M. er den Tid, hvori
Maanens Længde vokser 360°. Da Væderpunktet,
hvorfra Længde regnes, rykker 50,3″ mod V.
(se Præcession) i Løbet af et Aar, vil dette
i en siderisk M. udgøre 3,76″, og dette behøver
Maanen 6,9 Sek. for at tilbagelægge. Saa meget
kortere er den periodiske M. end den sideriske
ell. = 27,32158 Dage. Maanens daglige periodiske
Bevægelse er altsaa 13° 10′ 35,0″. Den
synodiske M. er Tiden fra en Maanefase til næste af
s. N. I en siderisk M. rykker Solen 26,9° mod
Ø. i sin tilsyneladende Bevægelse, og Maanen
behøver noget over 2 Dage og 5 Tim. for at
indhente Solen; saa meget længere er den
synodiske M. end den sideriske ell. dens nøjagtige
Længde = 29,530588 Dage (dens Længde kan
variere omtr. 13 Tim.). Den drakonitiske
M. ell. Dragemaaneden er den Tid, som
forløber mellem to paa hinanden flg.
Gennemgange gennem samme Knude. Da Knuden
bevæger sig daglig 3′ 10,6″ tilbage fra
Væderpunktet, medens Maanen i sin tropiske Bevægelse
daglig fjerner sig 13° 10′ 35,0″, vil dette
bevirke, at Dragemaaneden faar en Længde af
27,21222 Dage; den er kortere end
Stjernemaaneden, fordi Knuden gaar tilbage. Den
anomalistiske M. er den Tid, som forløber fra
Maanens Gennemgang gennem Perigæet til den
næste, ell. den Tid, hvori Maanens sande
Anomali vokser 360°. Da Perigæet bevæger sig
daglig 6° 41,0″ frem fra Væderpunktet, flytter
Maanen sig daglig fra Perigæet 13° 3′ 54,0″, og
følgelig bliver den anomalistiske M. 27,55455
Dage. Disse her nævnte M. samt
Solmaaneden ɔ: den Tid, som Solen behøver for at gaa
fra et af Dyrekredsens Tegn til det næste ell.
Tolvtedelen af et Aar, benævnes
astronomiske M. i Modsætning til borgerlige M.
(Almanakmaaneder), som er en vilkaarlig Inddeling
af Aaret i 12 omtr. lige store Dele (se
Kalender).
J. Fr. S.
Maanedag er Tiden fra en Kulmination af
Maanen til den næste af s. N. M. er
gennemsnitlig 50 Min. 36 Sek. længere end
Middelsoldagen; den kan variere fra 24 Tim. 38 Min. til
25 Tim. 6 Min.
J. Fr. S.
Maanedistance [-’staŋsə], se Længde.
maanedlig Renselse, d. s. s.
Menstruation.
Maanedsduer er en Fællesbetegnelse for alle
ikke »forædlede« tamme Duer, der i Bygning
og ogsaa ofte i Farve ligner Stamformen,
Klippeduen (Columba livia), men i øvrigt kan have
mange forsk. Farver. Navnet M. betegner deres
hyppige Ynglen, der foregaar hele Aaret rundt
undtagen i de strengeste Vintermaaneder.
O. H.
Maanedsløjtnant, tidligere Benævnelse for
en midlertidig ansat Løjtnant i den danske
Marine. Allerede i Frederik III’s Tid skelnede man
mellem Søofficerer, der var ansatte i
Aarstjenesten ɔ: fast ansatte, og dem, der var
ansatte i Maanedstjenesten. Af
sidstnævnte Slags havdes baade Kaptajner,
Kaptajnløjtnanter og Løjtnanter. Denne Slags Officerer
antoges, naar Krig stod for Døren, ell.
ekstraordinært store Søudrustninger skulde foretages;
i Reglen blev de afskedigede, saa snart
normale Tilstande atter indtraadte; dog findes der
mange Eksempler paa, at veltjente
Maanedsofficerer kunde træde over i Aarstjenesten. I
Krigen 1807—14 ligesom ogsaa 1848—50
hvervedes en ikke ringe Del M., der atter fik deres
Afsked efter Krigen. Senere betegnedes de som
Reserveløjtnanter.
C. B-h.
Maanedsrose, se Rose.
Maanedsting. I hvert Tinglag paa Landet
i Norge skulde der iflg. N. L. 1—3—6 og
dens detaillerede »Tingtavle« holdes 3 ordinære
Ting aarlig. Disse Retsmøder kaldes i N. L.
Bygdeting; den almindeligste Benævnelse paa
dem blev Sage- og Skatteting. Frd. 5. Maj 1797
indførte de saakaldte M. Det blev nemlig
bestemt, at der skulde holdes Sageting i enhver
af de Maaneder, da der ikke var alm. Sage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
